4. oktober 2018

Udstillingsdesigner

Udstillingsdesigner til Exhibition team

Kvadrat blev grundlagt i Danmark i 1968 og har dybe rødder i den skandinaviske designtradition. Kvadrat er Europas førende leverandør af teknologisk nyskabende og moderne kvalitetstekstiler. Vi leverer tekstiler og tekstil-relaterede produkter til arkitekter, designere og private forbrugere i hele verden.

Til vores Exhibition team søger vi en designer med 1-4 års junior erfaring.

Jobbet
Du vil indgå og arbejde i Exhibition teamet, som er en del af Kvadrats marketingafdeling og fungere som udstillingsdesigner og assistent i direkte reference til vores Exhibition Manager. Arbejdet foregår som udgangspunkt fra Kvadrats showroom i Nordhavnen, København, og rejsedage må påregnes i forbindelse med planlægningen af internationale messer, events og showrooms.

Opgaver og ansvarsområde
Jobbet består i at assistere Kvadrats Exhibition team med design og udvikling af Kvadrat showrooms, messestande, udstillinger og events. Arbejdsopgaverne består bl.a. i:

Idégenerering
Skitsering -og farveoplæg
Indretningsforslag og inventarløsninger
Udførelse af produktionstegninger
Udførelse af tids -og projektplaner
Tilbudsindhentning via underleverandører
Research registrering
Opmåling af locations og showrooms
Diverse ad hoc opgaver

Selvstændig og ansvarlig projektledelse med opfølgning af opgaverne vil udgøre en stor del af jobbet. Fordelingen i det daglige arbejde vil således være ca. 60% projektledelse og 40% tegnestuearbejde.

Kvalifikationer og kompetencer
Du har en baggrund som designer, interior arkitekt eller møbeldesigner og har en udbredt rumlig forståelse
Du er idérig med kunstnerisk, æstetisk sans og er god til farver
Du har forståelse og viden indenfor designbranchen
Du er rutineret bruger af digitale platforme
Du arbejder sikkert med 2D og 3D i digitale tegneprogrammer for udfærdigelse af visuelle præsentationer og arbejdstegninger
Som krav behersker du software såsom; Vectorworks, Rhino, Solid Works, Autocad, Form-Z og SketchUp.
Du erfaren bruger af Adobe og Microsoft Office pakken.
Du taler og skriver flydende engelsk og eventuelt tysk

Vi søger en energisk og positiv person, der har lyst til at indgå i en dynamisk og high performance virksomhedskultur med internationalt fokus. Du har gode kommunikations -og illustrationsevner. Den ideelle kandidat kan håndtere mange projekter på samme tid og er kreativ, struktureret og pligtopfyldende. Vi tilbyder et job i en spændende designvirksomhed, som er i konstant bevægelse og vækst.

Ansøgning
Send en kortfattet og præcis ansøgning om dig selv og din erfaring vedlagt udvalgte visuelle projektreferencer samt CV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Exhibition Manager Jacob Manz på M +45 2062 9571.

Om Kvadrat organisationen
Vi tilstræber at lave så få regler som muligt. Til gengæld forventer vi, at den enkelte medarbejder altid handler i overensstemmelse med vores grundlæggende værdier, og derved: tænker kvalitet ind i alle beslutninger og handlinger, agerer i overensstemmelse med vores tankegang ‘stærke teams – én virksomhed’, arbejder passioneret med de daglige arbejdsopgaver såvel som med den designkultur, vi er en del af, forbliver åbne over for kunder og kollegaer, er ærlig i alt kommunikation og behandler andre med respekt.

Vores produkter afspejler vores passion for farve, kvalitet, enkelhed, innovation og design. Kvadrats tekstiler er blevet anvendt i nogle af verdens vigtigste arkitektoniske landmarks, såsom The Gherkin, London; Museum of Modern Art, New York; Walt Disneys koncertsal, Los Angeles; Oslos Operahus, Norge; Reichstag, Berlin; Guggenheim Museum, Bilbao; Operaen i København, Danmark og Guangzhou Operahus, Kina.

Hos Kvadrat udvikler vi kontinuerligt tekstilernes æstetiske, teknologiske og funktionelle egenskaber. Som en del af denne proces samarbejder vi med førende designere, arkitekter og kunstnere, herunder David Adjaye, Miriam Bäckström, Tord Boontje, Ronan og Erwan Bouroullec, Thomas Demand, Olafur Eliasson, Alfredo Häberli, Giulio Ridolfo, Peter Saville, Finn Sködt, Roman Signer og Patricia Urquiola.

Kvadrat.dk

Ansøgningsfrist: 2. november 2018

Søg stillingen