2. april 2019

Skarp byplanlægger og projektleder

Omdrejningspunktet for vores arbejde er byudvikling og et stort fagligt engagement i planlægningen af vores byers fremtid.  Vi søger en ambitiøs kollega, som vil være med til at drive de mange samfundsmæssigt betydningsfulde projekter, vi arbejder med.

Vi ser gerne, at du:

  • Kan formidle dit arbejde knivskarpt skriftligt, og at du har flair for grafisk formidling
  • Kan lede projekter med sikker hånd
  • Har erfaring med organisering og facilitering af byudviklingsprocesser med mange forskellige parter
  • Har nogle års erfaring fra rådgiverbranchen eller en kommune
  • Sætter barren højt for din egen faglige udvikling og for dit bidrag til at udvikle CFBO’s faglige miljø
  • Arbejder hjemmevant i Adobe CC.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være arkitekt, byplanlægger, urban designer eller noget fjerde – det vigtigste for os er, at du har erfaring med byplanlægning, og at du forstår, hvad byudvikling handler om.

Dine opgaver vil spænde bredt og kan omfatte strategisk rådgivning, udarbejdelse af planer og studier for byer, arealer og ejendomme, involveringsprocesser, arkitektkonkurrencer mm. Det vil i høj grad afhænge af, hvilke erfaringer og kompetencer, du bringer med dig.

Du bliver en del af et stærkt, fagligt miljø på vores kontorer i hjertet af Aarhus og København, hvor du får kolleger med byplan- og arkitektfaglig eller humanistisk baggrund.

Er du interesseret, så send en ansøgning til Inger Haarup Borchmann på inger@cfbo.dk snarest og senest den 21. april 2019. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Spørgsmål kan rettes til Inger Borchmann 2811 5807 / inger@cfbo.dk, Rasmus Cassøe 2853 7190 / ras@cfbo.dk, Peter Frost-Møller 6043 9300 / peter@cfbo.dk eller Svend Erik Rolandsen 2728 8098 / se@cfbo.dk.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Arbejdsstedet er som udgangspunkt vores kontor i Aarhus. Løn efter aftale.

CFBO hjælper myndigheder, private bygherrer, boligselskaber, virksomheder, forsyningsselskaber og fonde med at udvikle gode byer, bydele og lokalområder. Det gør vi med rådgivning inden for fysisk og strategisk planlægning, byliv og funktioner, konkurrencer og udbud, finansiering, proces, involvering og kommunikation.

Læs mere om os her www.cfbo.dk

Ansøgningsfrist: 21. april 2019

Søg stillingen