26. november 2018

PQ-ansvarlig

AART architects søger en prækvalifikationsansvarlig til vores kontor i Aarhus. Stillingen er et barselsvikariat. 

Som ansvarlig for området vil din dagligdag bestå i at udarbejde prækvalifikationer (PQ) og koordinere arbejdet omkring selve udførelsen og udsendelsen af disse. Herudover, får du ansvar for at holde dig orienteret om kommende udbud og andre projektmuligheder i vores strategiske fokusmarkeder.

Som PQ ansvarlig får du indsigt i en spændende del arkitektbranchen og kommer til at arbejde sammen med hele AART ledelsen – herunder vores kreativ direktør, lederen af konceptudviklingsafdelingen i Aarhus og din nærmeste leder, som er forretningsudviklingschef. Som profil skal du trives med at holde styr på mange informationer og deadlines, samle PQ materialet til en professionel leverance samt koordinere interne og eksterne samarbejdspartnere. Indimellem vil der være en del skrivearbejde.

Stillingen er et barselvikariat på cirka 12 måneder med start 1. februar 2019. Afhængig af din profil og uddannelse kan der være mulighed for andre typer af opgaver i virksomheden efterfølgende.

Arbejdsopgaver

  • Holde dig orienteret om nye muligheder, leads og udbud som passer til AARTs forretningsstrategi.
  • Indgå forhåndsaftaler med mulige samarbejdspartnere og holde dig orienteret om nye samarbejdspartnere til fremtidige alliancer.
  • Styre, have overblik over og indhente dokumenter, som er krævet i forbindelse med PQ arbejdet (serviceattester, nøgletal osv.).
  • Udfylde informationer i ESPD (Det fælles europæiske udbudsdokument) til brug for PQ ansøgninger.
  • Skrive tekst til og lave grafisk opsætning af referenceark om de enkelte projekter til brug for PQ ansøgninger.
  • Skrive motivationstekster til udvalgte PQ.
  • Samle og sende PQ ansøgninger.
  • Sikre at PQ dokumenter er oversat til relevante sprog.

Kvalifikationer og kompetencer

  • Arkitekt, grafiker eller uddannet indenfor kommunikation eller forretningsudvikling.
  • Erfaring fra lignende stilling eller branchen er en stor fordel.
  • Skrive og læse dansk på højt niveau – læse og forstå norsk, svensk og engelsk.
  • Kan analysere og strukturere store mængder information.
  • Trives med at arbejde med både korte og lange deadlines.
  • Er fleksibel og løsningsorienteret.
  • Er selvledende og kan prioritere og kvalitetssikre eget arbejde.
  • Er god til at koordinere eget og andres arbejde.

AART tilbyder gode løn og ansættelsesvilkår og vi sikrer, at du får en god oplæring indenfor feltet via halvanden måneds overlap med vores nuværende prækvalifikationsansvarlige.

OM AART
AART architects er en af Danmarks førende arkitektvirksomheder. Vi tæller mere end 150 medarbejdere og holder til i Aarhus, København og Oslo. Herfra rådgiver vi bygherrer i hele Norden om at udforme og udfordre det byggede miljø på tværs af skala og sektorer. Det gør vi med en unik kombination af indlevelse og innovation, som gennem alle årene har præget vores arbejde med design og arkitektur.

Ansøgningsfrist: 13. december 2018

Søg stillingen