Byplanlægger til 1-årig stilling

Har du lyst at arbejde som byplanlægger i en kommune med mange spændende projekter og høje ambitioner?

Virksomhed:

Skive Kommune

Arbejdssted:

Rådhuspladsen 2, 7800 Skive

Ansøgningsfrist:

29/04/2024

Skive Kommune søger en byplanlægger til 1-årig stilling

I Skive Kommune arbejder vi for et Rent Liv og skaber bæredygtig vækst, bosætning og udvikling i tæt samarbejde med kommunens borgere, virksomheder og kulturliv. Vi har store ambitioner som vi omsætter til konkrete planer og projekter, som løfter egnen og gør vores byer, natur og lokalsamfund til et helt særligt sted at bo, leve, arbejde og besøge.

Skive Kommune er et spændende sted at være byplanlægger. Vi løser alle slags opgaver inden fysisk planlægning, byudvikling, klimatilpasning og planadministration og arbejder tværfagligt med opgaverne helt fra den første idé og overordnede vision ned til vurdering af det konkrete projekt og byggeri.

Hvem er vi?

Du bliver en del af et planteam med 12 engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som kan lide hinandens selskab og har skabt et rart og uformelt arbejdsmiljø med masser af smil og humor. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med hinanden og med de andre afdelinger i forvaltningen. Vi deler erfaringer, succeser og fejltagelser for at blive klogere og vi passer på hinanden. Vi ser det som en dyd at stille spørgsmål, og beder hellere om hjælp en gang for meget end en gang for lidt.

Hvem er du?

Vi søger en fagligt dygtig kollega og medarbejder med en baggrund som urban designer, byplanlægger, ingeniør, arkitekt, landskabsarkitekt, landinspektør, geograf eller lignende.

Vi lægger vægt på, at du

  • brænder for planlægning og du kan sikre sammenspil mellem byudvikling, arkitektur og jura
  • er nysgerrighed og initiativrig og har mod på at kaste dig ud i ting du ikke har prøvet før
  • er god til at skabe overblik og trives med mange forskelligartede opgaver
  • tør stille spørgsmål og bede om hjælp
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • kan lide at arbejde tværfagligt og er god til at få mennesker med forskellige fagligheder og forskellige interesser til at finde fælles mål og fælles løsninger
  • har godt humør og sætter en ære i at levere god service – også i en travl hverdag
  • har erfaring med de opgaver der laves i en kommunal planafdeling

Dine arbejdsopgaver

Du vil komme til at arbejde bredt og tværfagligt med planfaget med hovedfokus på lokalplanlægning og planadministration. Det vil i praksis sige, at dine arbejdsopgaver vil spænde over kortlægning, analyser, screening for miljøvurdering, regnvandshåndtering, skitsering, samarbejde med borgere, bygherre og lokale developere, sagsfremstillinger til politikerne, borgermøder, indberetninger til Plandata, udarbejdelse af lokalplanforslag, dispensationer, besvarelse af henvendelser fra borgere og meget meget mere. Opgaverne vil kunne tilpasses dine særlige interesser og erfaringer.

Om det praktiske

Planteamet er en del af afdelingen Plan & Support, som er én ud af fire afdelinger i forvaltningen Teknik, Miljø & Udvikling. Forvaltningen holder til i Den Blå Diamant, som er en moderne, åben og energirigtig bygning centralt i Skive. Vi har et hjørne af bygningen for os selv og sidder vi i to mindre fælleskontorer som vi kalder Biblioteket og Diskoteket.

Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer og mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen.

Ansøgningsfrist

Mandag den 29. april 2024.

Tiltrædelse snarest muligt.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos plan- & supportchef Lars Peter Salhøj på telefon 29 26 51 47 eller teamleder Louise Porsgaard Olesen på telefon 20 92 72 92. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Du kan læse mere om Skive, GreenLab og BigBlue på www.skive.dk, www.greenlab.dk og www.bigblueskive.dk.
Du har mulighed for at benytte boligtilbuddet KIS-huset (Karriere i Skive) i forbindelse med din ansættelse. Læs mere om tilbuddet her: www.flyttilskive.dk/karriere/kis-huset

GreenLab Skive er motor for den grønne omstilling og banebrydende teknologi i et globalt perspektiv. BigBlue Skive danner grundlag for udvikling af Skive midtby, hvor vi skaber nye forbindelser mellem byliv og natur i en moderne og bæredygtig bydel.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

Kontakt

Plan- & supportchefL
ars Peter Salhøj
på telefon 29 26 51 47

Teamleder
Louise Porsgaard Olesen
på telefon 20 92 72 92

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +