21. marts 2018

BIM/IKT-leder

Byggebranchens bedste BIM/IKT-leder

Vi søger byggebranchens bedste BIM/IKT-leder med ansvar for at digitalisere og optimere vores forretningsprocesser inden for byggeri.

Målet er at indfri de krav, som kunderne stiller til samarbejde, samt øge konkurrencekraften. Vi er åbne for, at du bliver ansat på vores kontor i enten Roskilde, København, Horsens, Odense eller Aarhus. Hos os får du ansvar – også ansvar for proaktivt at gå i dialog og stille spørgsmål på alle niveauer af organisationen, så vi er sikre på at få den rigtige løsning.

Du bliver leder for den faglige BIM organisation i Oluf Jørgensen A/S, og skal sikre at Oluf Jørgensen A/S fastholder og udbygger stillingen som værende en af de virksomheder som sætter dagsorden for BIM arbejdet. Stillingen indeholder ikke formelt personaleansvar, og du skal derfor – gennem dygtigt lederskab og indgående kendskab til byggeris processer – evne at skabe fælles mål og eksekvere på tværs af divisionen.

Oluf Jørgensens nye BIM/IKT leder:

– Får ansvar for at videreudvikle og implementere BIM-standarder, værktøjer og arbejdsprocedurer, samt styrke Oluf Jørgensen A/S position på området.
– Lede udarbejdelse af IKT-aftaler samt sikre, at aftaler, standarder og arbejdsprocedurer følges fra start til slut i projekter.
– Hovedansvarlig for at eksekvere et tværfagligt digitaliseringsprojekt i Oluf Jørgensen A/S.
– Sikre en god proces med vores kunder og internt i projektteams.
– Sparring med chefgruppen, afdelingsledere og projektledere.
– Ansvar for at definere og udvikle BIM-organisationen i Oluf Jørgensen A/S.
– Supportfunktion til medarbejder ved BIM/IKT tekniske spørgsmål.

Din baggrund:
– Videregående uddannelse som ingeniør, konstruktør, arkitekt eller anden relevant uddannelse.
– Erfaring med implementering af digitalisering i projektorganisation.
– Erfaring med IKT-aftaler og BIM/Revit på fagligt topniveau.
– Stærke leder- og kommunikationsevner.
– Proaktiv, selvstændig og vedholdende med lyst til at formidle.
– Du har overblik og er effektiv og struktureret.

Vi tilbyder:
– En strategisk vigtig og udfordrende opgave i en virksomhed i vækst
– Lederstilling med reference til chefgruppen.
– Mulighed for at sætte netop dit aftryk på forretningskritiske processer.
– Ansvar for at opbygge en fagorganisation med engagerede kollegaer, der brænder for faglighed og digitalisering.
– Konkurrencedygtig løn, pensionsordning og sundhedssikring.

Oluf Jørgensen A/S rådgiver offentlige og private virksomheder om miljø, klimatilpasning, byggeri, forsyning, anlæg, infrastruktur og informatik. Vi giver vores kunder løsninger, der skaber værdi for dem, samfundet, naturen og miljøet. Vi er 140 medarbejdere fordelt på 5 kontorer i Danmark. Oluf Jørgensen er ejet af ansvarlige partnere som indgår i den daglige drift.

Er du vores nye BIM/IKT leder, så send os en motiveret ansøgning med cv, vi venter på den rette.

Læs mere om Oluf Jørgensen A/S på www.ojas.dk

Ved spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

– Tegnestuechef Frank Yding-Sørensen på tlf.: 61773767 eller email: fys@ojas.dk
– Administrerende direktør Brian Thyregård Andreasen på tlf.: 40348612 eller email: bta@ojas.dk

Ansøgningsfrist: 16. april 2018

Søg stillingen