2. marts 2018

Arkitekt med interesse for salg

Paustian po inventar søger arkitekt med interesse for salg.

Til vores afdeling for specialinventar (Paustian po inventar) søger vi en Senior Projektudvikler med arkitektbaggrund og stort fagligt netværk. Dit primære fokus bliver projektsalg og at udvikle markedet for specialinventar i Danmark – såvel som internationalt.

Paustian po inventar er blandt de førende leverandører af specialfremstillede designløsninger til virksomheder og offentlige organisationer. Paustian po inventar har gennem årene samarbejdet med store danske og internationale tegnestuer såsom Henning Larsen, Lundgaard & Tranberg, SHL, Jean Nouvel og OMA.

Afdelingen beskæftiger højt specialiserede medarbejdere og din arkitektfaglige baggrund er afgørende for, at du kan sætte afdelingens unikke og specialiserede kompetencer i spil i de rette sammenhænge overfor eksterne samarbejdspartnere og kunder.

Som arkitekt har du formentlig arbejdet med interiør igennem en årrække, og har nu lysten til at arbejde med arkitektur fra en ny vinkel.

Ansvarsområder:

  • Udvikle markedet for Paustian po inventar
  • Opdyrke netværk og opsøge nye projekter
  • Positiv og løbende kommunikation med alle interessenter i igangværende projekter
  • Ledelse af ad-hoc projektgrupper

Kvalifikationer

  • Uddannet arkitekt (eller tilsvarende)
  • Udadvendt profil og en dygtig kommunikator
  • Erfaring med projektsalg fra en tilsvarende stilling
  • Erfaring med projektledelse og projektering
  • Solidt kendskab til byggeprocessen herunder regler omkring udbud
  • Solidt fagligt netværk

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, der matcher kvalifikationer.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV til job@paustian.dk  så hurtigt som muligt

po blev etableret i 1972, hvor po inventarsystemet blev tegnet i et samarbejde mellem Københavns Universitet og arkitektfirmaerne Koppel, Koppel & Edstrand og KHR Arkitekter. I 2011 blev po inventar købt af Paustian og fungerer i dag som en Paustians afdeling for specialinventar.

Ansøgningsfrist: 2. april 2018

Søg stillingen