Alle renderingers moder? "Adam og Eva i Edens have" af Peter Wenzel (1745-1829)

Arkitektens debatsektion

I Arkitektens debatsektion tager vi del i diskussionen om arkitektur, når den bevæger sig hurtigt fra dag til dag. Men vi vil også selv bidrage til at sætte en dagsorden og invitere forskellige stemmer ind til at fastholde nogle af de temaer, som vi finder særligt væsentlige. 

Vi opfordrer alle til at blande sig, enten via kommentarsporet i artiklerne eller ved at sende et debatindlæg til red@arkitekten.dk. Debatindlæg må max. fylde 3500 anslag. Alle debatindlæg på arkitekten.dk udtrykker skribentens egen holdning.

God debatlyst!

 

Tegninger, digitalisering og valgkamp

En grundig tværfaglig analyse kan udrede, hvordan man fremover skal sortere byggeriets digitaliserede materiale, skriver arkitekt MAA Michael Asgaard Andersen i kølvandet på debatten om afbrændte tegninger.

Man brænder da arkitekttegninger

En udenlandsk arkitekt eller kunsthistoriker kommer til København, fordi hun gerne vil studere den berømte Arne Jacobsen. Hun møder op på rådhuset og vil gerne se byggesagen for f.eks. SAS-hotellet. Og så må man jo selv gætte sig til hendes ansigtsudtryk, når hun får svaret: “Den har vi skam brændt”.

Åbne konkurrencer og god økonomi kan gå hånd i hånd

Det er ikke arkitektkonkurrencer, der fører til budgetoverskridelser i de store offentlige byggeprojekter, men underfinansiering og manglende bygge- og økonomistyring, skriver Kim Dirckinck-Holmfeld som svar til Mette Mogensen og Lars Autrup.
Livsrum. Effekt Arkitekter.

Kære Kim

“Vi undrer os over den tristesse i løsningerne, du finder ved de indbudte konkurrencer,” skriver Lars Autrup og Mette Mogensen i et gensvar til Kim Dirckinck-Holmfeld.
Niels Hausgaard og Erik Clausen. Foto: DR

Arkitekten i elfenbenstårnet?

Klummeskribent Sara Ettrup er “træt i betrækket” over den evige fordom om den rullekraveklædte arkitekt i det elitære elfenbenstårn. Nutidens arkitekter er forlængst kravlet ned derfra. De er lyttende og inkluderende og formår at omsætte komplekse ønsker og benspænd til visionære projekter.
Kulturmiljø i Faaborg Midtfyn Kommune udpeget af forskningsgruppe ved Arkitektskolen Aarhus. Foto: Arkitektskolen Aarhus

Hvem bevarer vi for?

Klummeskribent Nina Ventzel Riis savner bedre vejledning til ejere af bevaringsværdige huse og en større erkendelse af, at bygningsarven, både den fredede og den bevaringsværdige, er et kollektivt gode.

Sæt fantasien og evnerne fri

Konkurrencer er ikke den eneste vej til god arkitektur. Men det er i de åbne konkurrencer, nye ideer, tanker – og tegnestuer – er blevet introduceret gennem historien. Arkitekt og forlægger Kim Dirckinck-Holmfeld blander sig i debatten om arkitektkonkurrencer.

Bliv klogere på krav til boligstørrelser

Er det rigtigt, at man kun må bygge store boliger i København? Tobias R. Kjærulff, der til daglig arbejder som planlægger i Københavns Kommune, udlægger kravene til boligstørrelser i København. Vi har fået lov til at dele indlægget, som han skriver i eget navn på sin private LinkedIn-profil.
DTU. Foto: Gert Edstrand

Helheden smuldrer på DTU

Fortætning og manglende arkitektonisk styring risikerer at ødelægge det helstøbte anlæg. Som kompagnon med Koppel-parret fra 1969 fulgte Gert Edstrand tilblivelsen af DTU tæt og har nu genbesøgt stedet.
BIG. Bjerget. Ørestad.

Hvad skal vi med arkitektkonkurrencer?

Arkitektkonkurrencer er et godt og vigtigt redskab til at udvikle og skabe god arkitektur. Men bygherren har mange mål med konkurrencerne, og dem skal der tages hensyn til, hvis bygherrerne og samfundet skal engageres til fortsat at gøre brug af konkurrencen. Debatindlæg fra Lars Autrup, Realdania, og Mette Mogensen, Domea.

Se byen som et landskab

Arkitekt MAA og ph.d.-stip. Anna Aslaug Lund kaster et landskabsblik på København og ser arkitekten som byens gartner.
Illustration: Nina Hemmingsson

Ligestillingsdebat: Hvorfor tæller vi?

De nordiske lande fremhæves ofte som eksempler på demokratiske samfund, hvor ligestilling implementeret gennem lovgivning har betydet, at kønnene i princippet har lige muligheder. Er der så ikke mere at snakke om? Jo, kigger vi på tal og statistikker, er der rigeligt at tage fat på.
Skudehavnen, København. Foto: Martin Keiding

Visioner Hr. Olesen!

Modsat boligminister Ole Birk Olesen drømmer Arkitektens chefredaktør om en pause i byggeriet. For at gøre plads til nye boformer og hensynsfuld planlægning, der tager ansvar for fremtiden.

Kvinder og mænd har næsten lige løn

På Arkitektens anmodning har Forbundet Arkitekter og Designere foretaget beregninger på lønstatistikker, som viser, at lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arkitekter i Danmark stort set er udlignet.
Lars Juel Thiis. Portræt. CUBO arkitekter

Bliver manden overflødig?

Lad nu være. Ligegyldigt hvad du siger, får du tæv, sagde en kvinde til Lars Juel Thiis. Men han skriver alligevel om at glæde sig til kampen med kvinden.

Man gjorde et mesterværk fortræd

I forbindelse med en restaurering af SAS Royal-hotellet er den nedre del blevet malet med en ukorrekt farve, der gør vold på ikonbygningens oprindelige intention og detaljer.
Dorte Mandrup. Foto: Espen Grønli

Er du så den ene eller den anden?

Arkitekt Dorte Mandrup blev for nylig nævnt på en liste over 50 inspirerende kvindelige arkitekter. Men hun vil hellere hædres som arkitekt end som kvinde og kalder på et opgør med kønsuligheden i branchen.

Kvinder i karantæne

Hvorfor gemmes kvindelige arkitekter væk på kommunikationsgangen, mens mændene tager sig af de kreative opgaver i partnerkredsen? Opsang fra klummeskribent Kasper Lægring.

Ligestilling er et fælles ansvar

Der er lige så få kvinder i partnerkredsene i dag som for ti år siden, selvom der er flere kvinder i faget i dag. Standen, branchen og skolerne har et fælles ansvar for at løfte debatten om ligestilling. Den 8. marts 2017 postede arkitekt Rikke Lequick Larsen en kommentar til ligestillingsdebatten på Facebook. Kommentaren satte gang i debatten. Lequick kaster...
Nathan Romero Muelas skriver om Utopia og arkitektrenderinger.

This is NOT Utopia

Arkitekt Nathan Muelas kan altid kende danske renderinger, fordi de bærer et fernis af 'hygge' og som regel ligner hinanden. Han kaster et internationalt blik på debatten og ønsker sig flere tegninger med oprigtig faglig intention.
1 2