Foto: Rasmus Hjortshøj

23. oktober 2019

Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus: Formen dominerer

Tingbjergs kulturhusbibliotek er en sofis­tikeret reol i sig selv, og de udvendige lameller er en venlig hilsen til områdets øvrige teglarkitektur. Den store glasfacade for enden af tragten sender til gengæld ingen budskaber ud.

FAKTA
Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus
Skolesiden 4, 2700 København
Arkitekt: COBE
Arkitektmedarbejdere: Dan Stubbergaard, Thomas Krarup, Caroline Krogh Andersen, Rasmus Bernhard Nielsen, Morten Andersen, Christian Sander, Frederik Lyng, Rune Veile, Anis Souissi, Jacob Lantow, Mads Knak-Nielsen, Milan Milenkovski, Nikolaj Harving, Kasper Munk, Rachel Wan, Daniel Axelsen
Landskabsarkitekt: Kragh & Berglund
Indretning: Rune Fjord Studio
Brugerinddragelse: Rambøll Arkitektur
Bygherre: Københavns Kommune
Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
Hovedentreprenør: C.C. Bruun Enterprise, Kemp & Lauritzen, Juul & Nielsen
Opført: 2018
Biblioteket og kulturhuset tager en vigtig opgave på sig. Det skal være med til at løfte Tingbjerg, ikke kun for beboerne, men også i forhold til andre, som bor i nærheden. En magnet. Det er bygget sammen med skolen og går på den måde i direkte funktionel og arkitektonisk kontakt med Steen Eiler Rasmussens (SER) arkitektur. En ny indgang.

Lige ved siden af ligger Tingbjerg Svømmehal, også af SER, og taget på den bygning er en intrikat og alligevel helt logisk konstruktion med et flot indre rumligt resultat til følge. Først lavt og så langsomt stigende, hvor en tværdrager med buet underside bærer en stor langsgående drager i kippen frem mod det store vinduesparti ud mod det grønne fællesareal. Den er fornemt istandsat indvendigt i 2016(1) og principielt beslægtet med opbygningen af genstanden for denne anmeldelse.

Der er masser af nicher inde i det nye kulturhus, hvor man kan indtage uprogrammerede steder, men på en pæn og dannet måde omgivet af bøger på hylder og borde med stik til computer og små lamper og fine stole. Et sofistikeret reolsystem i sig selv, kan man sige, med udsigt. Og skolens nye bibliotek bliver brugt flittigt i dagtimerne, fortæller skoleleder Marco Damgaard. Om eftermiddagen og i weekenderne kniber det dog endnu med at få liv i huset.

Ideen med, at alle mere eller mindre befinder sig i samme lokale på forskellige afsatser i et smalt lodret rum understøttes udmærket af, at den indvendige beklædning overalt er den samme. To steder i det skrå tag er der anbragt store ovenlys, som giver udsigt over den skole, som huset er en del af. Der savner man et mere konceptuelt greb, f.eks. gennemgående sprækker med glas integreret mellem de smalle taglameller. Mere facade end tag.

Tragtens udvendige beklædning, som netop består at lodrette stave i gul tegl, er en venlig hilsen til områdets facader, og pladsen, som er anlagt på begge sider af et andet arkitektfirma, er grov i brosten og fin i planter, og viser efter min opfattelse en god fornemmelse for stedet.

Snit. Tegning: COBE

Hvad angår kulturhuset store, gennemgående, lodrette glasfacade, går denne skribents tanker, som så mange andres, også til de ‘prøvebilleder’, man så på gammeldags tv-apparater, dengang hvor man producerede det, der hed fjernsyn, i Gyngemosen ved siden af. Og det passer jo fint med formen, som bedst kan sammenlignes med et designet tv-apparat fra lige før fladskærmens indtog, hvor der stadig sad et billedrør, som krævede dybde for at kunne være i kassen.

Man kan sidde inde og se ud over bebyggelsen, som nævnt – men en større fidus med, at den store åbning i tragten kan et eller andet eller gør noget særligt, kommer ikke frem i sagen. Det er jo et oplivende og dynamisk projekt. Man møder tidens rå krydsfiner i det indre og opdateret tegl på ydersiden. Men hvor der burde skratte og storme glade budskaber om fælleskab og sammenhold ud over hele byen i form af altaner, gangbroer, udsparinger eller fremspring, sker der ikke meget i den facade, bortset fra flimren i forskellige formater og gråtoner. To dørpartier mellem gaden og multirummet i stuen kan åbnes, men den store integration med bylivet og gaden finder ikke sted lige der. De to kileformede pladser, særligt den sydlige med plateauer og direkte adgange til kulturhusets café, kompenserer delvist og giver stemning i forhold til at skabe muligheder for uformelle møder i bydelen.

Selve koblingen til den gamle skoles gangsystemer er et vigtigt knudepunkt, som forhåbentlig med den planlagte renovering kan gøres til et sted, som trækker ligeværdigt i flere retninger. Skolen må naturligvis lukkes af uden for åbningstiden, men at dette krydsfelt rent rumligt skal forestille at være en vigtig indgang til skolen og til den skønne svømmehal, virker lige nu kursorisk.

Foto: Rasmus Hjortshøj

Biblioteket er fint og pænt og godt at være i på et sted, hvor der tidligere var en lang parkeringsplads. På Steen Eiler Rasmussens og C.Th Sørensens oprindelige situationsplan er der også angivet en trærække og et p-areal på stedet. Ikke specielt interessant fra fødslen.

Formen dominerer, men det er måske også til en vis grad nødvendigt, når man både skal bygge et vartegn og hamle op med den tunge arv, den funktionelle tradition, det romantiske parklandskab og den noget klaustrofobiske air, som generelt prægede datiden.

SER byggede selv et vartegn i området, nemlig bolighøjhuset, som efter min opfattelse er arkitektonisk uforløst, fordi det ligner to forskelllige bygninger, en i beton og en i mur, som er presset sammen i én figur. Oprindeligt skulle det skjule en 35 meter høj skorsten fra områdets varmecentral, fortæller SER på en filmoptagelse.(2) Og så fik man jo også flere boliger i området.

Kulturhuset er et interessant og mere homogent bud på en fortolkning af alle disse blandinger af nyttemoral, snusfornuft, høj æstetik og gedigen byggeteknik, som præger Tingbjergs arkitektur. Rasmussen og Sørensen er ikke hellige, men på vor tids byggepræmisser bare svære at hamle op med for enhver, som giver sig i kast med at matche den intense kombination af tankesæt og udførelse, som gnistrede hos Tingbjergs fædre. Der synes jeg kulturhusets arkitekter bevæger sig i en ny og mere frigjort retning end deres kollegaer bag det snart færdigbyggede bolig-erhvervsbyggeri på hjørnet ved Lille Torv – som mest ligner dårlige efterligninger.(3) 

Noter

(1) Nøhr & Sigsgaard stod for renoveringen af svømmehallen i 2016.

(2) Minerva Film, 1987, KADK Docs.

(3) Tingbjerg. Lille Torv. Erhverv og boliger. Bygherre: Innovator A/S. Arkitekt: Bay Arch