10. oktober 2019

Arkitekten 08/19 · Lolland

Lolland er ikke alene om fraflytning og en høj gennemsnits­alder blandt dem, der bliver boende. Det foregår overalt i den vestlige verden. De unge flytter til storbyen og føder børn, de gamle bliver tilbage. I den forstand har vi en fælles diskussion, når vi står på Lolland.

Himlen er høj, horisonten er hele vejen rundt, og øens terræn er svagt kuperet. Nogle steder går jord og hav i ét. Smukke herregårde og godser, fine gamle byer. Små og store. Nysted eller Nakskov. 

Indimellem er der landhuse og gårde, og nogle af disse er ved at falde sammen. Som på Langeland eller på Mors.

Butikslokalerne er tomme i nogle af Lollands byer, som halvdelen af butikkerne også er det for tiden på den første strækning af Strøget i København oppe ved Rådhuspladsen. Det ser ikke meget anderledes ud end hovedgaden i Rødbyhavn. Forskellen er bare, at der er flere mennesker på gaden i hovedstaden, så man i første omgang ikke lige lægger mærke til tingenes tilstand midt i dronningens København, fyldt med turister, hvoraf en stigende mængde er på endagstur fra en luksusliner, som ligger ude i havnen og sender dieselos ud i atmosfæren.

På Lolland snurrer vindmøllerne i den friske luft, og turister vil man gerne have flere af. Mange huse er revet ned, og det er ikke slut endnu. Redaktionen har bestræbt sig på at give et realistisk billede af situationen og i så stor udstrækning som muligt ladet mennesker tale, som bor (eller har boet) og arbejder på Lolland. Alle tror på, at udviklingen kan vende, men ikke uden at staten bidrager, som man – herunder Lolland – gjorde i 1980erne for at redde København.

Noget for noget.  MK

Arkitekten 08/19 kan købes i løssalg her.

Arkitekten 09/19, om metroen, udkommer den 7. november.