Foto: Hans Bærholm

20. august 2019

ARKITEKTURPOLITIKKENS BETYDNING 9

“Arkitektonisk kvalitet opstår ikke af sig selv”, siger formand for Akademisk Arkitektforening Johnny Svendborg. Det særlige i hver kommune skal beskyttes, og derfor er det vigtigt, at alle har en holdning til arkitektur.

JS Det er en af de fantastiske ting ved foreningen – at det er en standsforening for hele nationen. Målet for alt det, vi gør, handler jo om arkitektonisk kvalitet. Nogen mener, at man bedst kan fremme det i forhold til politikere, lokalplaner, planlove og arkitekturpolitik. Der er også nogen, der tror, at det er vigtigt at formidle tingene til en kulturminister. Det kan være vigtigt i nogle tilfælde. Det kan også være vigtigt at tale ud fra foreningens sekretariat i København, fra vores egne blade og vores egne kanaler. Men der er f.eks også nogle vigtige kvalificerede stemmer i lokalafdelingerne ude i hele landet, og arkitekturen ‘bor’ ikke kun i et enkelt ministerium. Der er alle mulige værktøjer i posen, kan man sige, når man vil det bedste for arkitekturen. Men i virkeligheden er det det samme, vi snakker om. Det er det samme, som du og jeg har snakket om i mange år. Det samme, vi er blevet undervist i på arkitektskolerne.

Hvis du skulle sige det med tre ord, så er det …?

JS Så er det at sikre arkitektonisk kvalitet. Og det er ikke for arkitekternes skyld, og det er ikke for arkitekturens skyld, men det er for de mennesker, der oplever den. Det er for at skabe noget, der er meningsfuldt, skønnere og bedre. I virkeligheden er der mange lighedspunkter med FN’s verdensmål og tankerne om det bæredygtige. Og den idealisme, som man møder der, det er ret smukt.

Når man er ude og tale om kommunal arkitekturpolitik – i forhold til den nationale – så kan man sige, at kommuner er forskellige. Der er noget, der er særligt det ene sted, og så er der noget, der er særligt et andet sted. Arkitekturen er kontekstuel og stedsspecifik.

Men fælles har man fagligheden. På alle hylder og alle skalatrin, vil jeg tro. Hvad siger man så i forhold til en dialog med f.eks. en kommune omkring det her spørgsmål om arkitekturpolitik?

JS Ja, vi har jo taget initiativ til, i foreningen, at analysere det mere præcist. Vi har i Arkitektforeningen ansat en forsker og MAA, til at analysere og samle op på det, prøve at sammenligne det og se på, hvordan det virker. Der er meget stor forskel på, hvad man opfatter som en vigtig arkitekturpolitik. Og det afhænger selvfølgelig af stedet. Det er forskelligt, om man har investorerne stående på nakken af hinanden for at bygge, eller om man ikke har. Eller om man er en landskabelig kommune, eller om man er mere urban.

Så der er nogle steder, hvor behovet for at have en arkitekturpolitik er større end andre steder?

JS Nej, det synes jeg egentlig ikke. Ligesom jeg synes vores fag er vigtigt alle steder, så synes jeg også, at arkitekturpolitik er vigtigt alle steder. Nogle steder er den måske mere bevarende, og nogle steder er den mere udviklende, og nogle steder er den måske et mindre dokument, i og med at aktiviteten er mindre. Men selvom formen er forskellig, er tilstedeværelsen vigtig, og man kan mene, at også selve processen – når en kommunal arkitekturpolitik skabes – er værdiskabende. Der er ikke nogen ambitiøse politikere, som vil sige, at de ikke har en sundhedspolitik eller en uddannelsespolitik. Jeg synes, at dokumentet er vigtigt – ligegyldigt, hvor stor en aktivitet man har, og hvilken aktivitet. Så kan man skrue på den. Og det er det, vi skal finde ud af, hvordan vi gør, ligesom vi skal afdække og præcisere, hvordan arkitekturpolitikkerne anvendes, dvs. teste deres direkte operationalitet og betydning i det daglige i kommunerne.

En af de ting, der også diskuteres, er den formelle rolle, som en stadsarkitekt har. I København er det f.eks. anderledes end i Aalborg. 

JS Ja, men det betyder ikke, at de københavnske politikere interesserer sig mindre for arkitektur end de aalborgensiske. Der er helt klart en sammenhæng imellem stadsarkitekten og en kommunal arkitekturpolitik, og det arbejde kan foregå på forskellige måder fra kommune til kommune.

Du har været med til at rejse en debat om, at vi måske skal have en rigsarkitekt i Danmark?

JS Jeg har været med til at stille spørgsmålet i hvert fald. Ikke kun fordi de findes i Sverige, men også fordi vi ser forslag til byggerier, der ikke kun er tårne, men også kan være infrastruktur, som er ud over det kommunale. Som i hvert fald er regionale. Selvfølgelig er der også det nationale. Hvis du f.eks. taler om at bygge et landskab, så kan det særlige landskabs­træk jo ofte brede sig ud over en kommunegrænse. Og hvis man kun har en kommunal arkitekturpolitik eller en planchef eller stadsarkitekt i den ene kommune og ingen i den anden, så risikerer man at få nogle mærkværdige bysammenhænge eller forvredne landskaber. Og desværre kan man risikere, at der tales for lidt sammen på tværs af kommuner, ofte savnes det regionale niveau, og der er jo nogle sammenhænge, der er større end kommunerne. Omvendt er der også nogle ting, der kun kan forstås kommunalt. Derfor er man nødt til at have flere niveauer i det. I Tyskland har man relativt stor succes med det, fordi landet jo består af mindre, selvstændige delstater. Og der har de et lille team, der rejser rundt og fungerer lidt som en rigsarkitekt på tværs, så de ikke har andre interesser end det rent faglige.

Kritiske røster efterlyser flere åbne konkurrencer. Kan det være en del af en arkitekturpolitik? Hvad drømmer du om?

JS Jeg har tidligere foreslået, at man får mere vækstlag og innovation ind i konkurrencerne og byudviklingen generelt. Nogle gange kan nytænkning jo også komme fra etablerede virksomheder, det skal man ikke tage fejl af. Men hvis man vil den arkitektoniske kvalitet, fordi man mener, den betyder noget for de mennesker, der oplever den, så er der jo masser af måder at få det til at ske på – og en af dem er at få rystet posen og få nye ideer på banen. Der skal vi måske også blive bedre til at få de der ting til at ske. Jeg kan da sagtens forestille mig en kommunal arkitekturpolitik, som f.eks beskriver visioner om mindre byggefelter, større variation, flere eksperimenter, flere åbne konkurrencer eller på anden vis tør have holdninger og udstikke retninger på samme måde, som kommuner har visioner på eksempelvis sundheds- eller uddannelsesområdet. For nylig indgik foreningen en aftale om udskrivning af en åben konkurrence for et naturskønt område, og der er flere ideer og tiltag på vej…

Arkitekturpolitik er én ting, hvad med den byggepolitiske agenda?

JS Jeg vil fastholde, at foreningens interesse er den arkitektoniske kvalitet. Vi er ikke sat i verden for at styrke en eller anden form for særlig byggebranche eller et specifikt segment.

Building Green er jo et forsøg på at bygge mere bæredygtigt. Det er vel byggepolitisk, mere end det er arkitekturpolitik?

JS Det kan man sige, men det begynder ikke med industrien. Man skal kigge på, hvordan man kan gøre nogle ting der, hvor der skal noget politisk til, før det sker. Markedet gør det måske ikke altid af sig selv. Derfor er arkitektur også politik, og så er vi lidt tilbage ved det, det hele handlede om. Det særlige er en af de ting, man skal passe på og fremme, og det kræver en visionær arkitekturpolitik.

Hvad mener du med ‘det særlige’?

JS På mine ture rundt i Danmark er jeg blevet bekræftet i, at det kan være mange forskellige ting: Nogle steder er det jo forholdet til havnen eller forholdet til midtbyen. Hvordan styrker man det? Bykvarterer skifter karakter, hvordan bevarer man de forskelligheder? Arkitektonisk kvalitet opstår ikke af sig selv. Man skal have visioner for det, man skal udvikle det, men man skal også bevare det og styrke det, der findes. Så man må ikke tage det væk. Man skal helst skabe mere af det. Og det kræver en forståelse for det særlige. Og det særlige er nogle gange meget lokalt, hvilket jo igen bekræfter betydningen af kommunale arkitekturpolitikker.

Johnny Svendborg er arkitekt MAA og blev valgt som formand for Akademisk Arkitektforening i oktober 2018.

Note: Find seriens tidligere artikler i på tryk og digitalt: Arkitekten 02/2018 (interview med Jesper Dahl),  Arkitekten 03/2018 (interview med Peder Baltzer Nielsen), Arkitekten 05/2018 (interview med Lisbet Wolters), Arkitekten 06/2018 (interview med Lars Autrup)Arkitekten 09/2018 (interview med Stephen Willacy), Arkitekten 03/2019 (interview med Anne Skovbro)Arkitekten 04/19 (interview med Tina Saaby) og Arkitekten 05/19 (interview med Jesper José Petersen). Serien fortsætter. Følg med i Arkitekten og deltag selv i debatten her på siden.

Interviewet blev udgivet første gang i Arkitekten 06/19.