11. april 2019

Arkitekten 03: Dansk brutalisme

I Arkitekten 03/19 ser vi på arkitektur fra slutningen af 1950erne til begyndelsen af 1970erne.

Flere af periodens erhvervsbygninger og offentlige bygningsanlæg skal ombygges, istandsættes, restaureres – hvis ikke lige nu, så meget snart, og samfundet skal til at diskutere, hvad der er bevaringsværdigt, hvad der skal fredes, og hvilke værdier datidens arkitektur både havde og har.

Erik Christian Sørensens smukke Vikingeskibsmuseum, som vi også tidligere har skrevet om i Arkitekten, overlever næppe affredningen, og husets kranke skæbne har været en af grundene til, at vi har valgt at fokusere på emnet.

Tiden var præget af beton og kontante detaljer – herunder den strømning eller modreaktion mod pænheden, som falder ind under den dårligt salgbare betegnelse ‘brutalisme’. Visse arkitekter gik rimeligt radikalt til værks, som f.eks. Friis & Moltke. Andre forædlede og forfinede det samme udtryk. Det gjaldt eksempelvis førnævnte Sørensen, men også arkitekten Palle Suenson, som skabte skibsværftet Burmeister & Wains hovedsæde i København, bedre kendt som Ørkenfortet, der p.t. ombygges til hotel.

I sin artikel om den brutalistiske arkitektur i Aarhus og omegn refererer Kjeld Vindum til arkitekturretningens bannerfører Reyner Banhams definition: “1. let aflæselig planløsning, 2. klart eksponeret konstruktion og 3. materialer valgt i forhold til deres iboende kvaliteter, ‘as found’.”

Grethe Pontoppidan fremhæver i en ode til det fremmedartede et andet, men ikke mindre væsentligt aspekt ved den kantede arkitektur, nemlig de idealer om fællesskab og dannelse, som bl.a. betød brede gange og overskud af mellemarealer, som prægede arkitekturen; “– store, flydende rum uden døre og rige på arkitektoniske oplevelser med rytmiske skift i lys, bevægelser, skala, klima, lyd, en pejs hér, en vandpost dér og små askebægre i beton hen langs en mur…”, skriver hun om det fredede Holbæk Seminarium af Bornebusch, Brüel og Selchau.

Ærlighedens arkitektur var generøs med pladsen og med de landskaber, som omgav husene, og vi håber med dette nummers tema at fremkalde en bedre forståelse for en arkitektur, som for de fleste bygninger og bygningsanlægs vedkommende er holdbar og skrøbelig på samme tid.

I 1. sektion fortsætter føjletonen om arkitekturpolitik med et interview med direktør i By & Havn, Anne Skovbro. Samtidig begynder en ny føljeton om kunstig intelligens, hvor Håvard Haukeland fra tech-virksomheden Spacemaker interviewes. Bogen Hjem, bebyggelser, by anmeldes af Niels Park Nygaard, Ulla Tofte skriver om københavnske legepladser i den kritiske klumme og Kristine Jensen har skrevet en nekrolog om Steen Høyer

Renoveringen af Enghave Kirke anmeldes i 3. sektion, og den tekniske del er koncentreret om akustik med bl.a. en teknisk note om den nyligt genåbnede K.B.-hal.

Arkitekten 03/19 kan købes i løssalg her.

Tilmelding til Arkitekten Live i Akademisk Arkitektforening om dansk brutalisme er her.

Arkitekten 04/19, med temaet håndværk, udkommer den 9. maj 2019.