Anne Skovbro. By & Havn.
Anne Skovbro. Foto: Peter Sørensen

23. april 2019

Arkitekturpolitikkens betydning 6

Politikerne har magten i byplanspillet, siger By & Havns direktør, Anne Skovbro. Hun opfordrer til, at der uddannes flere byplanarkitekter, og mener, at de byggende arkitekter selv bør tage rollen som bygherre og entreprenør, hvis de gerne vil forbedre boligbyggeriet og udvikle nye bofællesskaber.

Som filantropidirektør i Realdania var du med til at give penge til udvikling. Det må være en lidt anden situation, du er i nu. Du skal udvikle, men også tjene penge?

AS Det er klart. Her har vi en forretning, vi også skal drive. Men vi er jo et offentligt ejet selskab, som har en lang tidshorisont. Vi har i virkeligheden nogle præcise ambitioner for, hvad det er, vi skal nå. Man kan sige, at det helt regulært er sådan, at vi har ansvar for at bygge nogle bydele. Hvis du ser på Ørestad, har du en meget stor blanding af boligtyper. Der er almene boliger og kollegier, og der er en større variation i forhold til at få rækkehuse-bebyggelser ind, så det ikke kun er karrébebyggelser, man møder. Der er i høj grad også blevet eksperimenteret med nye boligtyper og med nye miljømæssige standarder. Så ved jeg godt, at der er mange, der har synspunkter om arkitekturen derude, og at det tit bliver diskuteret, at vi skal sælge grundene til markedspris. Ja, det skal man faktisk også i en kommune, hvis man sælger grunde til private boligformål. Det virker, som om der er nogen, der ikke tror det. Men sådan er altså de lovgivningsmæssige rammer for kommuner også.

By & Havn har vel også synspunkter på arkitekturen?

AS Bestemt. Vi har høje ambitioner for den arkitektoniske kvalitet. Ørestad er et godt eksempel. Der har været arkitektkonkurrencer fra begyndelsen. Og det går vi jo op i. Så hvis man spørger os, hvor vi står henne, så er det dér, vi står. Vi vil gerne sikre bæredygtige områder – socialt, miljømæssigt og økonomisk. Og meget gerne med en høj arkitektonisk kvalitet. I Ørestad Syd har vi en masterplan med designprincipper og nogle særlige processer, bl.a. minikonkurrencer omkring de enkelte grunde, så vi går længere, end planmyndigheden gør. Det samme gælder Papirøen, som er en central grund. Vi har solgt den, men vi slipper den ikke lige med det samme. Vi fremmer en arkitektkonkurrence, vi får en lokalplan igennem. Men ud over det har vi rent faktisk en godkendelse efterfølgende, hvor de, der købte, ikke kun skal have en godkendelse af Københavns Kommune, men faktisk også fra os. Det er, fordi vi går op i kvaliteten. Derfor kan jeg også nogle gange, hvis jeg skal være helt ærlig, blive lidt træt, når jeg læser om kritikken af især Ørestaden. Igen, vi arbejder med arkitekter, vi udskriver konkurrencer, og vi prøver at holde fanen højt alle de steder, hvor vi kan godkende. Og der mener jeg, at arkitekterne på de enkelte opgaver også har et ansvar, når de siger ja til en opgave.

Anne Skovbro. Lynetteholmen.
Københavns Havn. Udsigt til Lynetteholmens planlagte placering, der er på linje med vindmøllerne – mellem Nordhavn og Refshaleøen. I midten ses Trekroner-fortet. Foto: Frederik Braüner

Hvilke planer har I for Lynetteholmen. Kommer der også en konkurrence dér?

AS Det gør der. Men spørgsmålet er hvornår. Lige nu har vi brug for at finde ud af noget om bl.a. havbunden, metroberegninger og fredningsforhold omkring Trekroner. Der er mange forhold i spil, det er en af de mere komplekse sager. Vi har bl.a. inviteret fagpersoner og arkitekter til en række workshops om Lynetteholmen for at få kvalificerede inputs. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får en debat om det så tidligt som muligt. Vi ved f.eks. godt, at der er nogen, der er imod, at der skal bygges på Stejlepladsen (i Københavns Sydhavn, red.), og vi ved godt, at loven ikke er vedtaget, men hvis man gerne vil tale med os om, hvad der er vigtigt at få diskuteret her, så lad os få det ind tidligt. Før vi går i gang med programmer og andet, for så får vi en langt mere kvalificeret konkurrence i sidste ende.

Kan arkitekterne være med i planlægningsfasen?

AS Jeg synes, arkitektfaget har en stor udfordring i øjeblikket: Der ikke er særlig mange, der bliver uddannet som byplan­arkitekter. Og det er et problem, for der er kæmpestor faglig forskel på, om du rent faktisk har arbejdet med den store skala. Det synes jeg virkelig godt kan mærkes i vores arbejde. Når du taler om konkurrencer og Nordhavn og sådan noget. Hold da op, hvor man kan se, at nogle tegnestuer har øvet sig på den store skala, og så er der andre, der slet ikke er der. Så hvis jeg skal komme med en appel til arkitektskolerne også, så er det, at det med den store skala, det ved vi alle sammen er afgørende, og hvis man skal kunne blande sig i den lokale debat, så er man nødt til at mene noget om den store skala og arbejde i den. Det savner jeg helt klart.

Ét er planlægning, men hvem har magten i byplanspillet?

AS Det har politikerne. Men lige meget, om du er offentlig ansat i en kommune og skal rådgive dine politikere, eller om du er i en privat virksomhed i en tegnestue, som skal rådgive din bygherre, så har du et ansvar som arkitekt. Og det ansvar kan man jo ikke løbe fra. Det ansvar er man nødt til at være tydelig omkring og kunne stå på mål for. Jeg var i en debat for nylig om boligformer (Houusing, red.). Hvis man virkelig går op i det her med anderledes boligtyper, så synes jeg, at man skal overveje en konstruktion som arkitektvirksomhed, hvor man selv tager ansvar for at bygge det.

Anne Skovbro. Svanemølleværket. Nordhavn. Louis Hygom.
Svanemølleværket, Nordhavn, Louis Hygom, 1953. Foto: Frederik Braüner

Hvor man også skal være investor og entreprenør, mener du?

AS Ja! Hvis man er optaget af, at man rent faktisk gerne vil eksperimentere med nogle nye bebyggelsesformer, så synes jeg da, at man skal prøve det af og turde at have det mod. Det ligger da lige for. Man ved jo rigtig meget om det. Hvis man i virkeligheden synes, at bofællesskaber er interessante, så synes jeg, at man skal prøve at vove pelsen.

De almene boligorganisationer har jo tidligere haft en tradition for at eksperimentere. Så jeg synes faktisk, at vi har nogle redskaber, som vi kan bruge.

Vi har to fælleskaber på vej i Ørestad Syd, som er pensionskassebyggerier, og vi har også signaleret, at vi gerne vil se flere cases med det, og vi kan jo konstatere, at de udspil bliver fanget.

Det bliver ofte fremhævet i pressen, at der er gæld i By & Havn. Hvad er din kommentar?

AS At vi har godt styr på økonomien i By & Havn. Vi er som nævnt et offentligt ejet selskab, og med de indtægter, vi har, kan vi betale renteudgifterne af vores gæld. Så jeg er meget fortrøstningsfuld.

Alternativet ville jo være, hvis vores arealer var private, så ville alt overskuddet også gå til private. Nu går overskuddet til et fælles gode. Det går dels til metroen, men også til strækninger som Sandkajen i Nordhavn og grønne områder i de parker, vi laver. Det går jo faktisk til at udbygge og omdanne nogle områder, så vi hele tiden har det fælles som et af vores pejlemærker.

Og så vil jeg gerne sige, at det ikke sådan, at der er en 1:1 sammenhæng med, at vi bygger med den og den tæthed, fordi der er den og den gæld i metroen. Vi har som nævnt et langt perspektiv på vores områder, så det er ikke gæld, men faglige overvejelser, der driver de bebyggelsesprocenter, vi arbejder med.

Hertil kommer de kulturelle aspekter, som vi gerne vil inddrage langt tidligere end i dag. Vi håber således, at Tunnel­fabrikken og Svanemølleværket i Nordhavn kan bruges til kultur i fremtiden.

Anne Skovbro er civilingeniør og ph.d. i Arkitektur og Design og adm. direktør i By & Havn. Fra 2015 til 2018 var Anne Skovbro filantropidirektør i Realdania.

Note: Find seriens tidligere artikler i henholdsvis Arkitekten 02/2018 (interview med Jesper Dahl),  Arkitekten 03/2018 (interview med Peder Baltzer Nielsen), Arkitekten 05/2018 (interview med Lisbet Wolters), Arkitekten 06/2018 (interview med Lars Autrup) og Arkitekten 09/2018 (interview med Stephen Willacy). Serien fortsætter. Følg med i Arkitekten og deltag selv i debatten her på siden.

Interviewet blev udgivet første gang i Arkitekten 03/2019.