Ubalance. Leder. Martin Keiding. SBi.
"Koncentration af nedrivninger med støtte fra pulje til landsbyfornyelse. Des mere rød des flere nedrivninger i området eller regionen." Illustration: Jan K. Staunstrup (gengives med tilladelse fra Statens Byggeforskningsinstitut)

7. marts 2019

Leder: Ubalance

"Hvad er smukkest: et fint gammelt bonde- eller byhus, som i en eller anden grad er sat i stand – eller luft?"

De 6.129 nedrivninger af tomme og overskydende boliger i Danmark, som, med støtte fra puljen til landsbyfornyelse, blev gennemført i perioden 2009-2018, har ikke øget salgsprisen på de omkringliggende huse. Det fremgår af en helt ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der udkom sidst i januar.

Til gengæld har dette omvendte byggearbejde, ifølge samme kilde, skabt mere optimisme blandt lokale beboere og ejendomsmæglere og mindsket risikoen for spekulativ udlejning.

Særligt på Lolland har der været mange nedrivninger. Men også på Mors og i Sønderjylland har man haft travlt med at fjerne døde huse gennem de sidste ni år. Det ses mest tydeligt på de kort over Danmark, som vises i den nævnte rapport.

Lidt forkortet, som det jo skal være, når pladsen er begrænset, kan man sige, at der er brugt mange millioner kroner på at fjerne uhygge uden nogen målbar økonomisk gevinst, ud over hvad nedrivningsfirmaer og genbrugsbyggemarkeder må have tjent på aktiviteterne.

Hvad er smukkest: et fint gammelt bonde- eller byhus, som i en eller anden grad er sat i stand – eller luft?

Svaret er luft – for som landet ligger, kommer der ingen og redder den forladte baggrundsarkitektur – og så får man jo også penge for at fjerne husene.

Puljemidlerne til landsbyfornyelse kan dog også bruges til renovering, men en model, hvor man udvikler et faldefærdigt hus til noget, nogen vil købe og flytte ind i, kræver mulighed for at optage lån, hvad de færreste banker tør. Skulle det endelig lykkes, er der stadig et stort element af usikkerhed i projektet for den, som investerer eller køber. Set fra en mindre kommunes synsvinkel kan det af samme grund være mere attraktivt at få penge fra staten til at rive ned.

Disse udfordringer løser man ikke med udflytning af statslige arbejdspladser. Der skal reel vækst til i de berørte områder.

Alle besynger kulturarven, men når det gælder den almindelige, lidt mere anonyme arkitektur – skal vi sige rygraden i historien om Danmarks fysiske miljø – så skal der helt andre initiativer til, hvis vi vil undgå, at en ny rapport fra SBi i 2027 beretter, at der ikke er mere solidt kram tilbage i Danmark.

Regeringen foreslår ni vækst-øer ude i vandet ved Avedøre, men hvorfor ikke flytte to vækstmoduler til Mors, to til Lolland og to til Sønderjylland? Så er der stadig tre tilbage i Avedøre, men samtidig håb forude for reelle arbejdspladser flere steder.

Et Danmark i balance, hedder det vist.

Lederen blev bragt første gang i Arkitekten 02/19.