"Nørrebrosjælen". Illustration: SLA
"Nørrebrosjælen". Illustration: SLA

11. marts 2019

Interview med Ninna Hedeager Olsen: København

“Nørrebrosjælen”: “Vi gør København grønnere og skaber opholdsrum og mødesteder i stedet for blot at udvide kloaknettet.”

FAKTA
Nørrebrosjælen – Hans Tavsens Park og Korsgade
Hans Tavsens Park, 2000 København N
Arkitekt: SLA
Arkitektmedarbejdere: Stig L. Andersson, Rasmus Astrup, Mette Skjold, Anne Kathrine Esbjerg, Tine Langsted Krogstrup, Louise Pontoppidan, Karianne Halse, Thomas Høvsgaard Vejsnæs, Jacob Borg Damkjær, Tobias Theil Konishi, Gustav Bjørngaard Rødde, Rasmus Grandelag, Morten Leicht Jeppsen, Joy Hu, Cecilie Jessen Hansen, Marie Damsgaard
Ingeniør: Rambøll
Konsulenter: Arki_Lab, Den Nationale Platform for Gadeidræt, Aydin Soei, Social Action
Bygherre: Københavns Kommune
Præmie i konkurrence: 1. præmie i Nordic Built Cities Challenge, 2016
Opførelsesår: 2023 

Klimaforandringer og hyppigere skybrud har i de seneste år fået en ny type af byrum til at vokse frem flere steder i København. En slags ‘regnbyens’ nye rum. På Østerbro kender mange Tåsinge Plads, og i Frederiksstaden er Sankt Annæ Plads et lignende eksempel. Projekterne er alle komponenter i Københavns overordnede skybrudsplan, der går på at transportere, forsinke og tilbageholde regnvandet ved at lede vandet på overfladen, lade det sive ned gennem belægningerne eller at etablere bassiner til opsamling. Fællesnævneren er, at skybrudshåndteringen tænkes sammen med andre typer af værdier, der knytter sig til det sociale, det sanselige og til naturens økosystemer. 

Et af de næste projekter i rækken er “Nørrebrosjælen”, der forventes at være færdiganlagt i 2023, og her peger Ninna Hedeager Olsen på den tætte dialog med naboerne som en af projektets store styrker:

NHO Der har været en række borgermøder, hvor folk, der bor omkring Hans Tavsens Park og Korsgade, er blevet inddraget og spurgt, hvad de vil ønske sig. Jeg bor faktisk selv lige i nærheden. I starten var der mange, der var bekymrede for ændringerne i parken. Mange beboere i området har kun meget små gårde og bor i mindre lejligheder, derfor er Hans Tavsens Park et vigtigt frirum for virkelig mange mennesker. Det er et sted, hvor man kan sætte sig og grille med sin engangsgrill, drikke en øl, spille fodbold eller dyrke yoga. Når man laver sådan et kæmpe skybrudsbassin, så bliver det jo anderledes. Derfor har det været vigtigt at inddrage nørrebroerne i processen. Jeg mener helt klart, at den løsning, der er blevet skabt, vil give en rigtig god park tilbage til kvarteret og beboerne, men der er ikke nogen tvivl om, at det er den del af projektet, der strækker sig gennem Korsgade og helt ned til Søerne, hvor vi vil se det helt store løft. Forhåbentlig bliver Korsgade, som er lidt grå og trist i dag, et sted, hvor folk har lyst til at komme og stoppe og ikke bare passere igennem. Det er vigtigt, at vi generelt i byen også begynder at bruge vores gader som udearealer, hvor folk kan komme ud og få lys og luft og møde hinanden. Det er bl.a. det, der gør en by demokratisk. Og lige præcis den del af Nørrebro, som “Nørrebrosjælen” strækker sig gennem, er jo virkelig definitionen på en blandet by.

"Nørrebrosjælen". Situationsplan. Illustration: SLA
"Nørrebrosjælen". Situationsplan. Illustration: SLA

Hvilken betydning tror du, at forandringerne vil få for København som helhed?

NHO Der er jo mange københavnere fra hele byen, der kommer til Assistens Kirkegård, fordi den er så speciel, så på den måde kan det jo være, at de folk også får øje på Hans Tavsens Park og på Korsgade og begynder at bruge de steder. Projektet er jo en del af den store skybrudsplan, så derfor har det naturligvis også den værdi, at det giver tørre kældre tilbage til beboerne i det område.

I øvrigt bliver det også meget grønnere. Det er vigtigt i forhold til biodiversitet, men det er også betydningsfuldt for beboerne, som får en ny rekreativ forbindelse. Selvfølgelig har vi Assistens Kirkegård og Søerne, men det er stadigvæk et sted, hvor vi har meget få grønne offentlige arealer i dag.

Hvilke generelle værdier mener du, at “Nørrebrosjælen” er et udtryk for? Og hvordan sikrer vi, at de værdier kan indarbejdes i fremtidens skybrudsprojekter?

NHO Jeg tænker, at de generelle værdier knytter sig til, at vi gør København grønnere og skaber opholdsrum og mødesteder i stedet for blot at udvide kloaknettet. Det håber jeg, at vi kommer til at se mange flere steder. Hvis vi skal sikre de værdier i fremtiden, tror jeg, at det er vigtigt at få inddraget naboerne fra begyndelsen. Folk kender den by, de har, og kan være bange for at miste den. Hvis ikke man får naboerne med på ideen og involveret dem på en måde, hvor de også får indflydelse, så ender løsningen med nogle rør i jorden.

Hvilken rolle mener du, at arkitekter bør spille i arbejdet med fremtidens skybrudsløsninger i byen?

NHO I kan være med til at udfordre de traditionelle metoder og løsninger. Jeg tror, at arkitekter og landskabsarkitekter tænker i flere dimensioner bl.a. i forhold til, hvordan skybrudsløsninger kan give noget tilbage til byen ved at skabe gode byrum, hvor forskellige mennesker kan mødes.

Ninna Hedeager Olsen (Enhedslisten) er Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune.

Udsnitsplan: Omkring Blågårds Skole. Illustration: SLA
Udsnitsplan: Omkring Blågårds Skole. Illustration: SLA
Udsnitsplan: Omkring Hellig Kors Kirke. Illustration: SLA
Udsnitsplan: Omkring Hellig Kors Kirke. Illustration: SLA
Hans Tavsens Plads, januar 2019. Foto: Martin Keiding
Hans Tavsens Plads, januar 2019. Foto: Martin Keiding
Hans Tavsens Plads. Illustration: SLA
Hans Tavsens Plads. Illustration: SLA

Artiklen blev bragt første gang i Arkitekten 02/2019.