Nils Fagerholt.
Nils Fagerholt, selvportræt

5. marts 2019

Nekrolog: Nils Fagerholt (1934-2019)

Arkitekten, professor Nils Fagerholt døde 4. januar, 85 år gammel.

Der er et særligt lys i alt, hvad Nils tegnede, en rank elegance, der kommer fra hans følsomme blik og fra hans kompromisløse stræben efter det ypperste. Han var en af vores fineste formgivere.

Nils havde part i den kultur, som gav dansk arkitektur og design verdensklasse, og selvom hans værker er få, er hans bidrag vægtigt og hans betydning stor.

Den højeste standard, intet mindre, var målet for Nils og hans tegnestue, hvor nuanceringer af få temaer og klare principper blev tegnet igennem i talrige variationer, indtil proportionen eller figuren fandt sin form. Underlag på underlag, nuanceringer og præciseringer i blyant på manifold.

Nils var vokset op i en kosmopolitisk familie og mødte som dreng i Rungsted Steen Eiler Rasmussen, der tog Nils på tur til fine huse.

Med de indtryk i hovedet kom han på Kunstakademiets Arkitektskole og fik Palle Suenson, Kay Fisker og Erik Christian Sørensen som lærere i en tid, hvor forenkling og klarhed stod stærkt i dansk arkitektur.

I 1959 kom Nils på Erik Christian Sørensens tegnestue, hvor han tegnede på et par enfamiliehuse. Tegnestuen var indrettet i en længe af Sørensens eget hus fra 1954, og det hus fik betydning for Nils’ egne ting, først et sommerhus i Blåmunkene ved Dronningmølle i Nordsjælland. Det var en stramt komponeret sort struktur i træ med to cylindriske skorstenspiber og et indre med en muret kerne med bad og køkken. Det er et beskedent hus med meget enkle brugskrav i samklang med den enkle rumfigur og de velproportionerede facader. Til huset tegnede Nils en væghængt pejs i sort stålplade. Pejsen kom siden i produktion, og der blev lavet variationer af både tema og motiv og forskelligt grej til. Elegant, enkelt og ligetil. Af Nils’ design fik den kompakte flaske for Faxe Bryggeri fra 1976 og hans sorte stålpejse størst udbredelse. Hvor Faxe-flasken er formet, så den ligger smukt og godt i hånden, er de markante pejse tegnet, så de står som karaktergivende bidrag til rummene, både nye og gamle.

Til brug i de huse, han tegnede, udviklede Nils et nyt systemkøkken baseret på åbne skuffeelementer med fingertapsamlinger. Køkkenerne er stramt modulært raffinerede og foregreb systematiseringen og forenklingens principper i moderne køkkenproduktion.

Nils’ bygningskunst er baseret på formprincipperne bag det stramme længehus, den serielle struktur eller det omsluttende hvælv, og hans brugskunst er som regel fastholdt i enkle geometriske former, især kvadratet, cylinderen og cirklen.

Indtryk fra Japan ses i flere af hans arbejder, bl.a. som inspiration for et sommerhus i Ramløse fra 1964. Et stejlt, stråtækt sadeltag båret af to langsgående mure med en blotlagt tømmerkonstruktion over en muret kerne. Det bliver også temaet for det hus, Nils i 1972 opfører for sin mor, Dagmar Fagerholt, i Rungsted. Huset er større og i to plan og med et nyt element, nichevæggen, der er inspireret af Mogens Lassen.

Nils var på Sølystvej 7 i 1968 blevet nabo til Mogens Lassen, og samtalerne med Lassen og erfaringerne med at bo i Lassens musikalske fortolkninger af Le Corbusiers formprincipper fik varig betydning for Nils. 

Det ses først og fremmest i en serie usædvanligt fine forslag til enfamiliehuse med langsgående tøndehvælv og gårdhavevirkninger. Det første er fra 1971 på en grund i Rungsted, subtilt komponeret og fuldstændig lydefrit proportioneret. Motiverne gentages i flere af de senere projekter, blandt disse det fornemme projekt til en villa fra 1997 til en grund i Kyoto, Japan.

Nils Fagerholt. Den Sorte Ravn. 1970.
Restaurant Den Sorte Ravn 1970, snit. Tegning: Nils Fagerholt

I Den Sorte Ravn i Nyhavn 16 går alt sammen om at danne et helstøbt og charmerende interiør. Møbleringen blev tegnet sammen med vennen Poul Kjærholm (1929-1980), og sammen løste de to i årene efter en række opgaver, hvor Poul tegnede møblerne og Nils rummet. De var sammen om udstillinger og indretninger af restauranter, bl.a. Restaurant Kanalen på Christianshavn.

Nils tegnede en del konkurrencer, rådhuse, Udenrigsministeriet i Københavns Havn, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg bl.a., og især hans fine forslag til Gammel Holte Kirke er værd at se. Her er det de rumformende elementer, der blev demonstreret i Den Sorte Ravn, som former den sluttede hovedfigurs rige indre. En nutidig fortolkning af den danske landsbykirke, udtryksfuldt og smukt, men alligevel overset af dommerkomiteen. Den sidste konkurrence, Nils tegnede, blev Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus i Københavns Havn, som Nils lavede sammen med Erik Christian Sørensen og mig i 2004. Samarbejdet kom i stand på Eriks idé og initiativ, og Nils bidrog med raffinerede facader og den præcise grundplan til Erik Christians store begejstring.

Nils var lærer på Kunstakademiets Arkitektskole, først som ung lærer i Bygningskunst hos Halldor Gunnløgsson og siden som professor i design. Hans undervisning var ikke andet holds badevand eller teoretiske omveje. Det kom fra Nils selv, fra hans liv som arkitekt, det var udvalgte præferencer og fornemmelser for, hvad der var værdifuldt, der blev delt ud af. Det var et inspirerende univers at være i nærheden af; når Nils var i rummet, var alt forandret. Frankrig, Eames og Matisse var inspirationen, Bill Evans, Rodin og Mies var heltene.

Nils havde masser af stil, fuldstændig casual, men aldrig tilfældig. Omhyggeligt udvalgt, men ikke prætentiøs. A man of the world med lærredsmapper fra Paris, Citroën og tomater skåret på tværs. Han var både genert og konfliktsky og meget privat. Kræsen og forkælet, bedst i medvind. Han var en elsket far til fem, omsorgsfuld og generøs over for udvalgte. Et godt grin og en kæmpe inspiration.

Tak Nils!

Note: Nekrologen publiceres også i Arkitekten 04/19.