Affredning i Dragør. Affredning. Dragør. Slots- og kulturstyrelsen.
Jens Eyberts Plads 3, Dragør, er et af de 14 huse Slots- og Kulturstyrelsen har foreslået skal affredes. Foto: Slots- og Kulturstyrelsen

8. marts 2019

Debat: Affredninger i Dragør

Slots- og Kulturstyrelsen ønsker at ophæve 14 bygningsfredninger i Dragør. Arkitekturoprøret er uenige i forslaget. Læs både Arkitekturoprørets debatindlæg og svaret fra Slots- og Kulturstyrelsen her.

Jep Loft: Afstand til styrelsens affredningspraksis

Slots- og Kulturstyrelsens praksis svarer til, at nogen – stik imod loven – bygger en fabrik midt i en naturpark, og reaktionen er, at man ophæver naturparken i stedet for at fjerne fabrikken.

Som et led i den lange række af affredninger, der er sket i henhold til den nye fredningslov, sætter Slots- og Kulturstyrelsen nu gang i en høringsproces om ophævelse af 14 bygningsfredninger i søfartsbyen Dragør på Amager.

Baggrunden for forslagene er, at “bygningerne er ændret væsentligt”, skriver styrelsen. Fornyelserne er tilsyneladende sket med materialer og en indretning, der ikke er typisk for det ældre Dragør.

Det kan lyde logisk, men er det bestemt ikke. Hvis en husejer forbryder sig mod en fredning, er reaktionen tilsyneladende, at fredningen bliver ophævet. Hvis man er utilfreds med de begrænsninger, der følger af en fredning, skal man således bare blæse på dem. Hele ideen med fredning går tabt.

Arkitekturoprøret tager afstand fra styrelsens affredningspraksis. Dragør er et af Danmarks bedst bevarede bysamfund fra 1700- og 1800-tallet, og fredningerne er netop et vigtigt værn mod en forkert udvikling og i sidste ende en ødelæggelse af byens fine karakter.

Med den logik, Slots- og Kulturstyrelsen lægger for dagen, er der reelt intet, der beskytter den danske kulturarv, som byerne udgør. Hvis bygningerne bliver ændret, bliver de affredet, og så kan de uden problemer fjernes.

Kan nogen forestille sig, at man ville reagere lige så skødesløst, hvis det drejede sig om vores naturmiljø i stedet for vores bymiljø? At nogen – stik imod loven – byggede en fabrik midt i en naturpark, og at reaktionen var at ophæve naturparken i stedet for at rive fabrikken ned. Næppe, og det bør heller ikke ske med vores bymiljø.

Jep Loft er formand for arkitekturoprøret. 

Merete Lind Mikkelsen: Slots- og Kulturstyrelsen ophæver ikke “naturparken”

Formanden for Arkitekturoprøret, Jep Loft, udtrykker bekymring for Dragørs fremtid, hvis Slots- og Kulturstyrelsen ophæver de 14 bygningsfredninger i byen, som der er planer om. Slots- og Kulturstyrelsen er helt enig i, at Dragør i dag står som et af Danmarks bedst bevarede bysamfund fra 1700- og 1800-tallet, som har en af landets tætteste koncentrationer af fredede bygninger, nærmere bestemt 91 bygninger fordelt på ca. 76 ejendomme.

Lad mig derfor slå fast med det samme, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke deler Jep Lofts frygt for, at et relativt lille antal fredningsophævelser i Dragør vil få “naturparken” til at forsvinde, og vi har ærlig talt også svært ved at få øje på “fabrikken”.

Det er ikke alene bygningsfredningens fortjeneste, at Dragør er så velbevaret. Det kan vi i høj grad takke Dragør Kommune og en vellykket lokal bevaringsindsats for. I Dragør By er flere end 700 bygninger udpeget som bevaringsværdige, og bygningerne er dermed omfattet af en bevarende lokalplan. Kommunen har et særligt bevaringsnævn, der har udgivet informationsblade om bygningsbevaring, og ejerne kan få hjælp til de rigtige byggematerialer.

Den danske lovgivning er indrettet således, at staten tager sig af de fredede bygninger, som skal have en “væsentlig arkitektonisk” eller “kulturhistorisk” værdi både udvendigt og indvendigt. De mange bygninger over hele landet, der indgår i værdifulde by- og kulturmiljøer, men som altså ikke er fredningsværdige, er derimod kommunernes ansvar.

De påtænkte 14 fredningsophævelser i Dragør er en konsekvens af den landsdækkende fredningsgennemgang, som styrelsen foretog i årene 2010-16. Under gennemgangen er styrelsen desværre stødt på ca. 250 fredninger, hvor de fredede bygninger ikke har haft de tilstrækkelige fredningsværdier i behold. I hvert enkelt tilfælde har vi vurderet, om fredningsværdierne meningsfuldt kunne genoprettes, eller om de er gået tabt for bestandig. Typisk har der været tale om bygninger, der er bygget om i 1960erne og -70erne i den tids stil, hvor klasse B-fredningen stadig fandtes. I praksis beskyttede B-fredningen kun husenes facader.  

Frem til mandag den 3. juni er spørgsmålet om fredningsophævelse af de 14 Dragør-bygninger i offentlig høring, og i løbet af denne periode kan alle give deres mening til kende, før Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse i hver enkelt sag.

Merete Lind Mikkelsen er enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen.