Steen Høyer.
Steen Høyer ved Dreyerfondens Hædersprisuddeling 2008. Foto: Stefan Kai Nielsen/Ekko

12. februar 2019

Nekrolog: Steen Høyer (1945-2019)

Landskabsarkitekt Steen Høyer døde den 18. januar 2019.

Steen Høyers curriculum vitae er et imponerende møde, der for mig genkalder det stærke nærvær fra et menneske, hvis strategiske og nytænkende sider så ofte sprængte rammerne for det, man ikke anede kunne gennemlyses. 

Hans enorme produktion i den kunstneriske praksis, i undervisning og i forskning har præsenteret os for et omfattende arbejde, flittigt vedvarende og grundigt udført igennem tegninger, fotografier, forelæsninger, samtaler og bøger. Med tegninger så ubegribeligt smukke og klare, så man alligevel kunne se ret igennem de skarpeste snit ind i et landskabs uendelige dybde. 

I både konkurrencer og praksis stak han ud med nye ideer mod nye horisonter, og i arbejdet med bøgerne fik vi både praksis og traditionen fra landskabsarkitekturen belyst, genintroduceret og beskrevet i historiens tætte bagkant fra de forgangne professorer C.Th. Sørensen henover Sven-Ingvar Anderssons tid og tinder i årene, der bare gik. 

Steen Høyer blev uddannet arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole i 1972, hvorfra hans livs arbejde mødte en naturlig parallelitet, fordi han sammesteds studerede sideløbende på Billedkunstskolen og også tidligt blev opfordret til både at udstille sine værker og billeder.

Senere blev han ansat på forskellige tegnestuer, og allerede i 1973 fik han et et-årigt forskningsstipendium på Liverpool Polytechnic Universitys Architectural Department.  Op igennem 1970erne og frem til midt 1980erne samarbejdede han helt tæt sammen med Sven-Ingvar Andersson, på hvis tegnestue Steen Høyer fungerede som sagsarkitekt på opgaven omkring den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsens kube i La Défense i Paris 1981.

I 1982 kom gennembruddet med bidraget til den store internationale konkurrence omkring Parc de la Villette i Paris. Det blev til en delt 1. præme for Sven-Ingvar Andersson, Steen Høyer, Vibeke Dalgas og Johan Otto von Spreckelsen, og projektet vandt stor anerkendelse for sin skarpe identifikation af landskabsgrebet midt i metropolens storbypark. 

Steen Høyers overbevisende hånd og sikre øje har manifesteret sig inden for såvel landskabskunst, billedkunst og arkitektur helt tilbage fra 1985. Der findes en særlig landskabsfortælling til Ballerup Kommune, et parklandskab formidlet i samarbejde med landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen 1983, som blev præmieret. Det forslag er et væsentligt højdepunkt fra en meget omfattende produktion, der senere tæller Fremtidens Bypark, 1. præmie for Havekulturfonden, og senere endnu to radikalt forskellige konkurrenceforslag til Nørrebroparken, hvoraf det ene realiseredes. 

I 1987 vinder Steen Høyer 1. præmie i idékonkurrencen om søfortet Trekroner. Der er i denne periode en selvstændig, frejdig energi og skarpe fortolkninger i Høyers arbejder. Vi kan se ideen flere steder, f.eks. netop i forslaget til Trekroner, der ligger som en forpost mod Øresund og havnen, og som med få stærke greb genfinder balance og samhørighed med planeten, lyset og havets landskab, mens man går rundt med fornemmelsen af, at intet kunne være anderledes. Stedet tildeles en indre kraft og balance.

Et af Steen Høyers fineste værker, der står så stærkt endnu, er jordskulpturen i Esbjerg fra 2000 – et kæmpe landart-værk skabt af 800.000 m3 jord i samarbejde med billedkunstner Eva Koch. Det giver en oplevelse fra sig, når det passeres i bil, ses fra luften, eller når man begiver sig ind i det fra landskabet. Lokalt er det en stor græshøj, formet som en halvkugle. Det er et interaktivt værk, der responderer på den omgivende trafik. På den kuppelformede jordhøj med en højde på 30 m og en diameter på 280 meter tændes overfladen fra 19 kuppelformede lamper før lygtetænding, så lyset blinker, hver gang en bil kører forbi. Ved siden af ligger den horisontale jordvold, der gennemskæres af jernspuns, så den lokale vej kan komme forbi. Det hele er en unik markering, der danner syntese imellem den store regionale skala og den lille lokale og menneskelige skala. Jordhøjens poetiske og konkrete forbindelse mellem jord og himmel, fra ulmende lys over lyng, jernspuns og græssende får til udsynet mod administrationsbygningers skilte, Esbjergs skyline og stjernerne ovenover – vi får det hele med.

Steen Høyer.
Jordskulptur ”Lyshøjen”, Kjersing, Esbjerg, 1995-2000. Steen Høyer og Eva Koch. Foto: Steen Høyer

I 1994 afløste Steen Høyer Sven-Ingvar Andersson som professor på Kunstakademiets Arkitektskole med landskabsarkitektur og havekunst som særligt ansvarsområde. Han fik en lang tidshorisont fra 1986 og 30 år frem. På fagets vegne deltog han i flere sammenhænge og bidrog med tekster og gæsteforelæsninger, som fuldender billedet af den internationalt orienterede mand, med en nysgerrighed mod landskabets dynamiske geologi og processer som en højt værdsat underviser og kunstnerisk kompetent kollega. I Steens arbejde med landskabet og arkitekturen mærker man en kunstnerisk præcision, der møder frem med en betagende enkelhed og den skæve humor, som kendetegnede mesterens værker.

Steen Høyer har manifesteret sig inden for såvel landskabskunst og billedkunst som arkitektur, og for nogle år siden udkom netop Landskabskunst 1 og 2, som begge udgør et væsentligt vidnesbyrd om en meget omfattende og væsentlig bogproduktion, hvoraf endnu en er på vej mod os, selv om Steens tid er gået. I bog nr. 2 skriver Steen Høyer: “Landskabskunst, billedkunst og bygningskunst er rumkunstens tre hjørnestene. Arbejdet med landskabet kan ikke betragtes isoleret, fordi det udgør et samlet fundament for al fysisk udvikling i både by- og land, som et stort samlet puslespil”. Steen Høyer modtog mange hædersbevisninger: Han var tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, foruden Eckersberg Medallien fra Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunster, Dreyers Fonds Hæderspris, Nationalbankens Jubilæumsfonds Hæderslegat og Ridderkorset.