Lisbjerg Bakke. Tegnestuen Vandkunsten. Martin Keidig.
Foto: Tegnestuen Vandkunsten

2. januar 2019

Lisbjerg Bakke: Herlig helhed

Almene boliger, Aarhus.

FAKTA
Afd. 128, Lisbjerg Bakke
Jess Ingerslevs Gade 2-8 og 3-5, 8200 Aarhus
Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten 
Arkitektmedarbejdere: Mirjam Hallin, Rasmus Olsen, Kathrine West, Søren Nielsen, Kim Dalgaard
Ingeniør: Moe AS
Landskabsarkitekter: Tegnestuen Vandkunsten (Martin E. Andersen)
Totalentreprenør: Bravida, Poul Pedersen AS, Hustømrerne AS
Bygherre: Al2bolig
Opført: 2018
Boliger: 34 lejligheder og 5 ungdomsboliger på 50-115 kvm samt fællesrum
Samlet areal: 4.100 kvm

Denne almene boligbebyggelse er på flere måder et pionerprojekt. Første fase er opført og fremstår som tre- og fireetages brede punkthuse anbragt forskudt, med udhæng og saddeltage. En hovedgade fører op mellem husene. 

Fra en af de øverste lejligheder skuer man ud over det bølgende landskab med IKEA til den ene side og Aarhus Bugten til den anden. Tæt på ligger Lisbjerg Skole med sine grønne boldbaner – ellers er området endnu ubebygget. Men mere boligbyggeri kommer snart på Lisbjerg Bakke. 

Hvad bygningernes konstruktion og materialevalg angår, er det tidligt ude i en dansk sammenhæng. En søjle-bjælke-konstruktion i limtræ, som visse steder er kombineret med beton (trappekerne f.eks.) og stål, danner råhus. Dæk er sammensat af CLT og armeret beton (af hensyn til lyd). Ydervæggene er lette udfyldnings-facadekassetter, visse steder afstivet med CLT-plader og med udvendig lodret træbeklædning i rødgran.  

Indersiderne påkalder sig i særlig grad opmærksomhed. Det er enten ludbehandlede, uhøvlede bræddevægge eller førnævnte CLT-elementer. Overfladerne står smukt og varierende, og vedligeholdelse bliver et spørgsmål om lidt sandpapir og ekstra lud. Det er langsigtet bæredygtighed!

Lisbjerg Bakke. Tegnestuen Vandkunsten. Martin Keidig.
Situationsplan
Lisbjerg Bakke. Tegnestuen Vandkunsten. Martin Keidig.
Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Nogle nyopførte indvendige skillevægge var ved besøget i oktober udført i gips, det er nok billigt for boligforeningen, men forhåbentlig vil man overveje at bruge de samme brædder som på indersiden af ydervæggene til de fremtidige lette skillevægge. Meget mere homogent og nemt at vedligeholde. Gips er der nok af i verden. Loven har i dette byggeri påbudt fuld sprinkling, og derfor er der nedhængte lofter i gips. Lad gå for denne gang. Vi håber, at lovgiverne og byggeteknikken næste gang finder ud af andre brandsikringsmetoder.

Måske kunne der ofres penge på en liste mellem vægge og lofter, og gid det vil blive muligt at give trapperummene lidt mere design – men den byggetekniske retning og intention i dette byggeri bør ubetinget hyldes. Også planer, rumlige forhold – på de øverste etager er der højt til loftet – og dagslys i lejlighederne er bragt sammen i behagelige sekvenser.

Opdragsgiver har sparet på udearealerne, som står lidt skematisk lige nu. Det betaler sig ikke i længden og svækker attraktionsværdien. Forhåbentlig kommer der forbedringer her, særligt for dem, som bor i stuen.

Udefra tager saddeltagene med pandeplader et arkitektonisk stik hjem. Først og fremmest ser man her en øvre afslutning på bygningskroppen og dermed et forbedret helhedsindtryk, også i et landskabsarkitektonisk perspektiv; husgrupppen bliver mere en del af det bølgende landskab.

Den store udkragning har samtidig en beskyttende effekt i forhold til facadernes træbeklædning – som af samme årsag ikke er behandlet. Om 30 år, som er den vurderede levetid, kan plankerne uden besvær skiftes ud, genbruges eller brændes og erstattes med andre.   

Bebyggelsen er stilmæssigt en superb blanding af wildwest og centraleuropæisk bjerglandsby, men alligevel står det hele og ser ud, som om det kommer fra Danmark.

Og så dufter der både ude og inde – af træ.

Anmeldelsen blev bragt første gang i Arkitekten 10/2018.