18. januar 2019

Leder: Arkitektonisk værdiskabelse

Leder fra Arkitekten 01/19.

Om arkitekturen bliver dårligere eller bedre af, at tegnestuer opkøbes af ingeniørfirmaer, som Arkitema netop er blevet af COWI, må tiden vise.

Det er i hvert fald en myte, at små tegnestuer tegner bedre arkitektur end store – eller omvendt. Der er snarere tale om, at dem, der rammer skiven, kendetegnes ved faglig integritet. Det være sig i form af overordnet planlægning, udformning af pladser og landskaber eller på hus- og designfronten.

Integritet kommer af analyse og kritik – det er jo sådan, vi er uddannet alle os arkitekter, og det er (eller burde være) måden, vi arbejder på, hvorend vi virker.

Hele vejen igennem studiet foregår der en værdibaseret kvalificering: Skitser annulleres, modeller smides ud – og det hele begynder forfra. Selv når tingene er færdigbygget, vil en arkitekt kunne kendes på, at noget burde ændres, skæres fra eller føjes til.

Huse, byer og landskaber er levende, og dem, der skaber langtidsholdbare konstruktioner og funktionelle variationsmuligheder, kommer til Olympen. Her sidder en del arkitekter og ingeniører, bl.a. Jørn Utzon og Ove Arup.

De to havde tillid til hinanden et stykke ad vejen, og man kan kun gisne om, hvilke astronomiske indtægter det ville have givet til det australske samfund, hvis genierne havde holdt sammen hele vejen til indvielsen af Operahuset i Sydney i 1973.

Én ting er dog stensikker: Det var arkitekten Jørn Utzon, som udtænkte, skitserede og formgav platformen og skallerne og de rum på Bennelong Point (se tegningerne i galleriet nedenfor), som hvert år bidrager til australsk økonomi med ca. 5 milliarder kroner og skaffer direkte eller indirekte arbejde til lidt over 8000 mennesker.

Det hedder med et andet ord arkitektonisk værdiskabelse. 

Lederen blev bragt første gang i Arkitekten 01/19.