Croquis-tegning ved Kunstakademiets Arkitektskole, København. Foto: Helle Mie Hellesen
Croquis-tegning ved Kunstakademiets Arkitektskole, København. Foto: Helle Mie Hellesen

25. januar 2019

Debat: Bedst og Værst 2018 – Medspil/modspil

Under temaet 'Bedst og værst 2018' i Arkitekten 01, 2019 bragte vi et bidrag fra arkitekt MAA Dan Ljungar med titlen 'Arch eller Polyt'. Dette medførte et svar fra arkitekt MAA og civilingeniør Isak Worre Foged under titlen 'Medspil/Modspil'. Læs både svar og det oprindelige indlæg her.

Medspil/Modspil

Tak til Arkitekt Dan Ljungar for hans indlæg i Arktekten vol 121, Bedst og Værst 2018, for derved at sætte fokus på arkitekturfagets udvikling mod et stærkere arkitektonisk bygget miljø. 

Kunst er vigtigt, essentielt, men ikke enestående i arkitekturen. Min position er, at arkitektur ikke er kunst, det er ikke ingeniørvidenskab. Det er arkitektur. Det kan ikke reduceres til nogle af de to fagligheder, og det kan ikke stå uden de to fagligheder. Det er balancetænkning og balanceudførelse. Som alle arkitekter ved, sagde Louis Kahn at ”store bygningsværker starter med det umålelige, går igennem det målbare når det designes, og til slut ikke er målbart”. Jeg er enig med Kahn i dette udsagn. Det stærkeste i ordene er måske, at det er en åben intellektuel model for uendelige kvalitative løsninger, så længe begge aspekter er udviklende og skabende.

Selve argumenttyngden i Ljungars indlæg fremkommer begrænset, og peger desværre på en bagudskuende og uninformeret stillingtagen. Faktuelt er der blevet undervist i croquis-tegning i et lignende setup på Aalborg Universitet og der er undervist i akustiske simuleringer og bølgefysik på Kunstakademiet. Jeg har været del af begge dele. Skal universiteterne nu forlange, at skolerne i Aarhus og København ikke må indtænke og udtænke nye arkitekturer hvor der indgår materialeforsøg med trykprøver, akustiske beregninger af rum, termodynamiske forsøg med konstruktioner og så videre?

Det betyder ikke, at vi ikke skal være opmærksomme og tænksomme over hvordan det arkitektoniske uddannelsesterræn udvikles i Danmark. Men at skrive, at ”kunstnerisk nerve og holistisk tænkning erstattes af ingeniørformgivningens iboende begrænsninger”, er problematisk og uklart argumenteret. Det er i min optik derfor ukorrekt med denne form for generaliserende beskrivelse, specielt med blik på de faglige hybrider vi fejre i Pier Luigi Nervi, Norman Foster, Jean Prouvé, Frei Otto, Jørn Utzon, Louis Kahn og Ove Arup med flere.  

Jeg er selvsagt enig i, at vi skal forstå den danske arkitektur, dens virke og dens dybe samfundsmæssige bidrag. Men at fremstille arkitekturens væsen og dens skabelse gennem en sort-hvid polarisering fremstår reaktionært og begrænsende for, hvordan dansk arkitektur kan udvikle sig med kritisk tænkning og praksis, i et bygget miljø som til stadighed bliver mere komplekst at skabe. Modsat det omtalte indlæg, så tror jeg på en fremtid, hvor konstruktive friktioner fra den første tanke kan skabe en dansk arkitektur, som finder nye grænser, og hvor disse faglige kanter kan udfordres mod holistiske arkitekturer vi endnu ikke kender.

Isak Worre Foged er Arkitekt MAA, Civilingeniør i IDA, Lektor og PhD ved Aalborg Universitet, Partner i STUDIO AREA og Censor ved Aarhus Arkitektskole og Kunstakademiets Arkitektskole

 

Læs eller genlæs her Dan Ljungars indlæg bragt første gang i ‘Bedst og Værst 2018’, Arkitekten 01/2019 

 

Arch eller polyt

Bedst

Min glæde var stor, da jeg modtog et eksemplar af Bosætning 2016/2017, redigeret af Gitte Juul og udgivet af KADK. Bogen beskriver i ord og ikke mindst billeder arkitektskolens indledende og tværfaglige 6-ugers kursusforløb for nye studerende. 

KADK’s festsal danner rammen om kurset, og det, der binder det tværfaglige forløb sammen, er, at hver studerende har et simpelt ‘bordelement’ af hvidmalet krydsfiner med ben og skråstivere af lægtetræ. 

De lave borde stables, stakkes, stilles på højkant og former individuelle og fælles rum, tilpasset den enkelte læringssituation, fra tegnebord over amphi-opstilling til croquis og forelæsninger, lærred for menneskelig projektion og meget, meget mere… til udstillingsvægge og -platforme for hele bosætningsforløbet.

Det er enkelt, men klogt tænkt. At få skabt en sammenhæng i det indledede forløb for de nye studerende, så flere hurtigere begriber (og griber) arkitektfagets kompleksitet i spændingsfeltet mellem kunst, krop og tyngdekraft.

 

Værst

Alt i mens de to kunstnerisk funderede arkitektskoler fremdriftsreformeres og dimensioneres til et minimum, i en tid hvor efterspørgslen på nye kandidater er som størst, opstår der nye teknisk funderede design-, arkitekt- og planlægningsuddannelser. 

Aalborg og DTU har uddannet tekniske designere, arkitekter og planlæggere i årevis – så længe, at de er blevet selvforsynende med undervisere. I november meldte Aarhus Universitet, at de fra 2019 optager studerende til deres kloning af arkitektuddannelsen, og Syddansk Universitet er naturligvis også på vej.

Jeg begræder ikke de tekniske uddannelsers eksistens – fred være med dem – men om få år vil der være et misforhold mellem antallet af dimittender fra de to forskellige uddannelsesretninger, hvor der vil være langt flere cand.polyt.’er end cand.arch.’er at vælge mellem. 

Dansk arkitekturs særkende, den arkitektoniske kvalitet i det planlagte og det byggede miljø, vil reduceres, når den kunstneriske nerve og den holistiske tænkning erstattes af ingeniørformgivningens iboende begrænsninger. 

Dan Ljungar er arkitekt MAA.