Dortheavej. BIG. Rasmus Hjortshøj.
Foto: Rasmus Hjortshøj

18. december 2018

Dorteavej: Højt til loftet

Almene boliger, København.

FAKTA
Almene boliger på Dortheavej
Dortheavej 2, 2400 København NV
Arkitekt: BIG
Arkitektmedarbejdere: Bjarke Ingels, Finn Nørkjær, Ole Elkjær-Larsen,
Per Bo Madsen
Bygherre: Lejerbo
Ingeniør: MOE
Opført: 2018
Boliger: 65 lejligheder på 61-115 kvm, en ungdomsbolig på 36 kvm samt
et fælleslokale.

Der er ikke noget, der kan give én en melankolsk mavepuster, som Frederikssundsvej en mandag formiddag i støvregn. Men så skal man blot skynde sig at dreje ned ad Dortheavej, hvor BIGs almene boliger er stablet op til fryd for øjet og kvarteret. Lige efter en standard-Fakta i beton trækker den nye randbebyggelse maven til sig, så der kommer svung i gaden og visuelt sug ind mod den grønne forplads og port­rummet, der skærer sig midt gennem boligslangen. At huset tilbyder gående og cyklister en smutvej gennem ‘baggården’ og videre ud i Nordvestkvarteret er bare ét af en række lydhøre møder mellem byen og bygningen. Kvarteret er, som bydelen i øvrigt, sammensat af forskelligheder; småerhverv, genanvendte fabriksbygninger, nyt lejlighedsbyggeri i den dyre ende, forladte huse på vej til nedrivning, alt sammen i ét stort miks, snart gentrificeret. Og så er det hér, man finder en massiv mængde gedigent muret socialt boligbyggeri opført mellem 1930 og 1950. Her boede man tæt, det gør man stadig, i små funktionelle lejligheder med små farverige altaner. BIGs almene boliger er ganske anderledes skåret, men de fortsætter boligbevægelsens fortælling om, at det ikke kun er velhavere, der har ret til en ordentlig bolig. Og det gør de med en rumlig rigelighed, der kan få en herskabslejlighed i Indre By til at blive misundelig. Tætheden, der kendetegner området, bibeholdes på bygningsniveau. Det er ikke et byggeri, der vil stå alene, men snarere sammen med sine naboer; højder er tilpasset omgivelserne, og der trappes ydmygt ned i bygningens ene ende. Indvendigt er der med få velvalgte virkemidler skabt en overflod af lys, selv i de mindste lejligheder – og selv på en gråvejrsdag.

Dortheavej. BIG. Rasmus Hjortshøj.
Foto: Rasmus Hjortshøj
Dortheavej. BIG.
Illustration: BIG

Bygningen er opbygget af betonkasser, der er stablet forskudt oven på hinanden, så hvert andet rummodul er et mellemrum mellem to kasser. Det betyder, at man sparer to dæktykkelser i mellemrummet og derved opnår indvendige loftshøjder op til svimlende 3,5 meter. Det ortogonale stablingsspil videreføres i den udvendige træbeklædning, der nedbryder modulskalaen med skiftevis horisontale og vertikale retningsskift, og tilfører hele byggeriet en varm charme, som er ny i kvarteret, men absolut velkommen.

I lejlighederne sammenføjes de to rummoduler, det lave og det høje, af et par trappetrin. Det skaber en rar dynamik i planløsningen, uden at det føles tvungent hittepåsomt. Og endelig oplever man at komme ind i en lejlighed, hvor det giver mening, at der er vinduer fra gulv til loft. Dels fordi bygningens krumning gør, at man ikke bare kigger direkte over på sin nabo, men i en blød bue ned langs bygningen (og det er et flot syn!), dels fordi de sydvendte opholdsrum er relativt dybe, så man kan trække sig tilbage fra glasset. Nordsiden er vendt mod gården, her ligger værelser, de store også, med store vinduespartier. Alle lejligheder har en stor indeliggende altan – eller en lille terrasse i stueetagen. Værnet for begge dele er lavet af noget så simpelt som byggepladshegn. Men det fungerer – for det forsvinder let og elegant ind i bag træbeklædningen. 

Lejlighedernes lofter står i rå beton, væggene er hvidmalet gips og gulvene er belagt med træparket. Skydedørene mellem værelserne og fællesarealerne er pladsøkonomiske og funktionelle; der kan lukkes op eller ned for gennemlysningen mellem for- og bagside. Nok er der sparet på standardelementerne, men ikke på dét, der virkelig betyder noget, og som vi ikke kan ændre: langtidsholdbare hverdagsrum. BIG giver alle fordomme om det almene en ordentlig mavepuster med disse rumligt generøse boliger. Ligesom de viser, at der må og skal være en fremtid for det almene byggeri tegnet af dygtige arkitekter i byerne.

Anmeldelsen blev bragt første gang i Arkitekten 10/2018.