Arkitekten. 10/2018. Forside. BIG. Dortheavej.
Arkitekten 10/2018.

7. december 2018

Arkitekten 10: Bolig 3

Arkitekten 10/18, der afslutter efterårets bolig-tema, er netop udkommet.

I tredje og sidste del af vores tema om boliger er det husene, det drejer sig om.

To af de udvalgte byggerier er tegnet af Sans Arkitekter ved Sidsel Kromann og Vagn Borlund, som interviewes – ikke kun om husenes karakter, men også om de to arkitekters arbejdsliv i Schweiz og i Danmark.

De øvrige i alt fem nye boligbyggerier ledsages af korte kommentarer, og vi har bestræbt os på at få så mange typer med som muligt. Læs om alment boligbyggeri på Dortheavej i København og Lisbjerg Bakke i Aarhus af henholdsvis BIG og Tegnestuen Vandkunsten, studieboliger i Viby af lenschow & pihlmann (læs her), rækkehusene af genbrugsmaterialer af Lendager Group og private boliger i Carlsberg-byen af Henning Larsen.

Herefter interviewes Anne Romme og Carsten Hoff om mere selvbyg i byerne, som f.eks. i Amsterdam, med udgangspunkt i en netop afsluttet udstilling om Hoffs arkitektur og visioner.

Endelig skriver Niels Park Nygaard om boligbyggeriet i Aarhus og omegn og om behovet for mere fokus på sektoren, både i praksis og i undervisning.

Første sektion rummer en leder om lukningen af Brede Værk (læs her), et interview med medstifteren af Arkitekter Uden Grænser, en anmeldelse af bogen Arkitekt Axel Høeg-Hansen, en kritisk klumme om stigende brug af teknologi i arkitektur og afslutningsvist en begejstret rapport fra restaureringskonferencen i Rom. 

Arkitektens tredje sektion er temaet byrum. Her kan du bl.a. læse om den nye belægning på Den Røde Plads.

 

Arkitekten 01/19 udkommer den 17. januar.