Halil Altindere, Koefte Airlines. Københavns Hovedbanegård (2018). Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum.
Halil Altindere, Koefte Airlines. Københavns Hovedbanegård (2018). Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum.

20. november 2018

Der er dem med billet. Og dem uden

Hold øje med E-toget, der kan være performere bag aviserne! KØS udstiller transitrum. Fra København til Køge. Fra Lampedusa til underkøjen i et flygtninge­center. Vær klar til at blive bevæget. Transitrummet er ude af kontrol.

FAKTA
TRANSIT
KØS
Nørregade 29, 4600 Køge
Kunstnere: Halil Altindere, Sonja Lillebæk Christensen, Tina Enghoff, Kent Klich, Nikolaj Bendix Skyum Larsen, Runo Lagomarsino, Madame Nielsen, Pejk Malinovski, Adrian Paci, Marco Poloni, Rimini Protokoll, Forensic Oceanography og SUPERFLEX.
Støttet af: Nordea-fonden
Særavis: Udgivet 17. november 2018 som særudgave af Dagbladet Informations tillæg Moderne Tider
Udstillingsperiode: 13. september – 10. februar 2019

Det offentlige rum er en højspændt ramme for konflikt og forhandling. Tænk på alle de kompromiser, der hver dag indgås i trafikken, for at alt ikke skal ende i kaos. Alle vil frem. Nogle presser pladsen, andre viger. Det er en kollektiv tilpasning. Det er dagligdagen. Men der findes også en helt anden alvor. Den, som vi oplevede i 2015, da flygtningestrømmen fra Sydeuropa krydsede Danmarks grænse. For nogen var selv synet af flygtningene grænseoverskridende. Billedet af manden, der fra en motorvejsbro spytter ned på et forarmet optog af gående mennesker, er svært at glemme. 

Hovedbanegården blev for en tid samlingspunkt for flygtningene, indtil de blev smidt ud, fordi de forhindrede andre i at komme videre. Der er dem med en billet. Og dem uden.

I udstillingsperioden kan man på Københavns Hovedbanegård se et bill­board på platformen mellem spor 10 og 11, der handler om dette. Om flygtninge, der sidder på taget og vingerne af et fly, der aldrig letter. Værket Köfte Airlines af den tyrkiske kunstner Halil Altindere er opsat i forbindelse med udstillingen Transit på KØS (Museum for kunst i det offentlige rum, Køge). Det er en udstilling, der ikke kun foregår inden for museets hvide vægge, men som i høj grad bevæger sig ud i det offentlige rum. Nærmere bestemt langs S-togsstrækningen linje E mellem København og Køge. Dertil kan man på KØS se en række danske og internationale værker. 

På den nye, rå stationsbro i Køge (der er tegnet af Vandkunsten og blev indviet den 9. juni 2018) møder man det første værk i form af en fjernsynskasse af kunstnergruppen Superflex. Når mørket falder på, begynder udsendelsen. Der er lys gennem blade, lyden af slimede bløddyr i langsom bevægelse og svampe, der taler om krigen, der kommer. “It is time to wake up”, messer en stemme. Så taler Vest­volden. Det gamle forsvarsværk vågner af sin dvale. Mikro og makro, magi og krig. Grænserne flyder sammen alt imens linje E standser og sætter igang nede under broen. (Værket blev vist til den 13. november 2018, red.) 

Pejk Malinovski, This Room (2018). Videostill
Pejk Malinovski, This Room (2018). Videostill

Inde på museet er der flere interessante værker, men der er særligt ét, som er sjældent gribende. Mellem to hvide vægge står to hvide podier. Man fornemmer, at podierne har kropsstørrelse, og at de kunne repræsentere senge. Væggene står med en afstand, der midner om størrelsen på et smalt kammer. Ovenpå podierne ligger hovedtelefoner og VR-briller. Udstyret med dem sidder du pludselig i et lille rum, i underkøjen på et flygtninge­center. Overfor står endnu en køje. Der er et vindue. Ikke meget mere. Så kommer beboernes stemmer. De fortæller om hverdagen. Udsigtsløsheden. Og mens de fortæller, forandres rummet simultant. Du kan som tilskuer ikke rejse dig, for ledningerne holder dig lænket til væggen. Du må sidde der på sengen. Med verdens mindste udsyn. Og verdens største ulykke til stede i rummet. Værket This Room er lavet af den danske kunstner og digter Pejk Malinovski. Det er den bedste, største, mest udfordrende VR-oplevelse, jeg endnu har haft.

Dvæl også ved Madame Nielsens (tidligere Claus Beck-Nielsen) oplæsninger i værket En parallelverden baseret på dannelsesromanen Invasionen. En serie ‘grænseoverskridelser’ markeret geografisk på gennemsigtige vægstykker og smykket med fotos, beskriver, hvordan hun følger flygtningenes vej fra syd til nord, op gennem Europa. På væggen hænger Flygtningestrømmens love og Grænselandets Love, formuleret af Nielsen:

§7: Strømmen tilhører ingen, den har ingen ro og hører ingen steder hjemme, den findes alene i sin bevægelse.
– Flygtningestrømmens love

§7: Ved og på grænsen forsøger statsmagten at opretholde lov og orden, men i grænselandet hersker kronisk undtagelsestilstand og uorden. Grænsen er kontrol
og ude af kontrol.
– Grænselandets Love

(Madame Nielsen vandrede langs E-togssporene i oktober, red.)

Udstillingen er enormt ambitiøs og baseret på projektkurator Sabine Nielsens postdoc-projekt. Den forskningsmæssige tyngde mærkes i kurateringen og formidlingen. På KØS skal man have god tid, for der er mange lange film og meget kompleks information.

Ude i byen gennemsyrer transit-temaet tilblivelsen af værkerne. Der kommer nye værker til i løbet af hele udstillingsperioden, mens andre værker flytter sig. This Room flytter 12.-25. november til Hovedbanegården. De mennesker, der fortæller, er stadig i transit. Men uden at kunne bevæge sig. Der er dem med en billet. Og dem uden.

Udstillingsanmeldelsen blev udgivet første gang i Arkitekten 09/2018.