1. oktober 2018

Arkitekten anbefaler: Levende billeder om arkitektur

The Human Shelter.
Still fra filmen 'The Human Shelter'.

The Human Shelter

I anledningen af Arkitekturens Dag blev filmen The Human Shelter vist i biografer over hele landet. Med besøg i ni lande fordelt på fire kontinenter undersøger Boris Bertram, hvordan mennesker skaber hjem med vidt forskellige forudsætninger og miljøer. Filmen kan ses eller genses tirsdag den 9. september i Empire, København.

Læs mere her.

På eventyr i Norden. DR.
Still fra serien 'På eventyr i Norden', DR.

På eventyr i Norden

Følg med i autocamper-eventyr, når arkitekt og håndværker Hans Keiding udforsker gamle håndværkstraditioner i Norden. Hver uge besøger arkitekten et nyt sted, afprøver et nyt håndværk og møder smuk natur undervejs. Det bliver til bl.a. et norsk ildhus, en finsk sauna og et samisk lavvu-telt. Se med på dr.dk.

Læs mere her.

Still fra filmen 'SE København'.

SE København

Efter fem års optagelser har dokumentarfilmen SE København premiere i næste uge. Den viser hovedstadens rum, mellemrum, former, detaljer og hemmeligheder – ‘byen du tror, du kender’. Alt sammen til et soundtrack af bl.a. Brian Eno og Massive Attack.

Filmen har premiere den 4. oktober og kan ses i henholdsvis Vester Vov Vov i København og Øst for Paradis i Aarhus.

Læs mere her.