Jens Peter Nielsen. Mariebjerg Kirkegårds krematorium. Vinder. Arkitektens fotokonkurrence.
Mariebjerg Kirkegårds krematorium. Fotos: Jens Peter Nielsen

18. september 2018

Præmieret: Jens Peter Nielsen

Fotoserien fra Mariebjerg Kirkegårds krematorium viser bygningen igennem et lurende og fortolkende blik, der vækker beskuerens nysgerrighed og interesse for at se mere.

Dommerkomiteen om forslag 22917 – Mariebjerg Kirkegårds krematorium

FAKTA
Fotograf: Jens Peter Nielsen
Mariebjerg Kirkegårds krematorium
Mariebjergvej 1, 2820 Gentofte
Opført: 1937
Arkitekter: Frits Schlegel

Bidrag nr. 22917 fremkalder mange tanker om, hvad arkitekturfotografiet kan og skal. De bedste af arkitekturens billeder er sjældent de afmålt registrerende. Der skal nemlig mere til. Bidrag nr. 22917 fra Mariebjerg Kirkegård har netop et fortolkende blik. Vi ser og oplever her Schlegels fint formede modernisme på afstand, filtreret gennem kirkegårdens grønne rum.

Vi kommer rundt om bygningerne og oplever Schlegels arkitektur på respektfuld afstand. Nærmest som i et ‘Peeping Tom’-blik. Billeder af helheder og udsnit får alle et ekstra lag mellem beskueren og motivet. Vi lurer i krattet. Vi er intenst til stede, men der er også noget andet mellem beskueren og objektet. Ikke et forvrængende Instagram-filter, som vil forføre, skubbe og lokke os med det unikke ved at tilføje noget umotiveret spændende. Her får bygningerne tværtimod lov at træde et trin tilbage og roligt smelte sammen med konteksten. Det er godt.

Et godt arkitekturfotografi har pligt til at være ærligt og oplysende, og det er hverken forløjet reklame eller registrerende pasfoto. Det balancerer på knivsæggen mellem det koldt registrerende og det personlige. I den ene grøft har vi de banale ‘money shots’, skumringsbilleder (gerne i gult og blåt og helst optaget over hjørne), og i den anden grøft har vi det overpoetiske ‘kunstfotografi’. Fælles for de to ekstremer er, at informationsværdien er meget lav. I forslag nr. 22917 bliver vi derimod informerede og tirrede til at ville se mere. Fotografierne antyder med deres subjektive blik stedets ånd og magi. Der har vi målet med arkitekturens billeder. Vi vil blive informerede, vi vil blive nysgerrige, og vi vil se, hvad god arkitektur kan og vil. Billederne taler lavmælt, men insisterende til os og ægger vores lyst til at opleve den virkelige verden. Det er rigtig godt!

(Klik på billedet for at se det i fuld størrelse)

Jens Peter Nielsen. Mariebjerg kirkegårds krematorium. Arkitektens fotokonkurrence.
Mariebjerg Kirkegårds krematorium. Foto: Jens Peter Nielsen
Jens Peter Nielsen. Mariebjerg kirkegårds krematorium. Arkitektens fotokonkurrence.
Mariebjerg Kirkegårds krematorium. Foto: Jens Peter Nielsen
Jens Peter Nielsen. Mariebjerg kirkegårds krematorium. Arkitektens fotokonkurrence.
Mariebjerg Kirkegårds krematorium. Foto: Jens Peter Nielsen
Jens Peter Nielsen. Mariebjerg kirkegårds krematorium. Arkitektens fotokonkurrence.
Mariebjerg Kirkegårds krematorium. Foto: Jens Peter Nielsen
Jens Peter Nielsen. Mariebjerg kirkegårds krematorium. Arkitektens fotokonkurrence.
Mariebjerg Kirkegårds krematorium. Foto: Jens Peter Nielsen

Jens Peter Nielsen skriver

Jeg er arkitekt MAA, født 1986, uddannet fra Arkitektskolen Aarhus i 2012. Bor og arbejder som arkitekt i København. Jeg har de senere år udviklet en interesse for at fotografere, og særligt det analoge fotografi, med sin omstændige manuelle proces, tiltaler mig. Jeg fotograferer mest portrætter, arkitektur og klassiske biler.

I konkurrencen har jeg anvendt et digitalt kamera, men med et manuelt objektiv, der tvang mig til at fotografere, som var det analogt. Jeg havde en fast brændvidde som svarer til en kort tele, dvs. lidt som en kikkert, hvorfor jeg måtte på god afstand af kapellet. Derved opstod muligheden for at bruge omgivelserne som forgrund og indramning af kapellets forskellige bestanddele. Løv, grene, stammer og græs giver en fornemmelse for omgivelsernes karakter, men er holdt ude af fokus, næsten som var det portrætter af et menneske.

Der opstod bl.a. nogle interessante samspil mellem træernes løv og det repeterede korsmotiv eller den vildtvoksende kontekst mod facadernes mere kontrollerede begrønning.

Jeg har bevidst arbejdet med at efterlade en smule til fantasien; hver især afslører billederne bare bidder af værket, mens de samlet set kan give en fornemmelse for, hvordan bygningen på forskellig vis ‘bor’ i sine omgivelser.