Vikingeskibsmuseet. Snit.
Vikingeskibsmuseet. Snit

30. august 2018

Farvel og tak!

Kulturministeriet har netop besluttet at affrede Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Beslutningen kan have store konsekvenser for bygningens overlevelse.

Kulturminister Mette Bocks (LA) affredning af Vikingeskibsmuseet i Roskilde er grønt lys for en nedrivning. Og det overrasker ikke. At redde den bygning kræver nemlig viljestyrke og ambitioner på kulturarvens vegne.
Museet ligner ikke en vikingeborg, og tilstanden er elendig. Med andre ord: Farvel og tak.

Jørn Utzon sagde: I alle de gode tider er konstruktionen arkitekturen.
Han tænkte på gotikken, men også på sit eget værk.

Få er de eksempler i Danmark, hvor arkitekturen og konstruktionen smelter helt sammen.
Erik Christian Sørensens vikingeskibsmuseum var et af dem.

Arkitekten mente selv, at bygningen var en plimsoller. Men hvilken pragtfuld plimsoller var den ikke!