IBA. Heidelberg.
IBA Heidelberg

30. august 2018

Har biblioteket en legeplads?

Halvvejs i sin tiårige periode åbner den internationale byggeudstilling i Heidelberg “Viden skaber by” dørene for offentligheden med en foreløbig opgørelse i form af en endnu ikke så stoflig, men lovende udstilling. Her formidler IBAen et engagement i viden og byudvikling, som antyder, at postindustrielle vidensbyer kan sætte den urbanistiske barre højere end Silicon Valley.

Vil man vide mere, må man vove mere. Berlins nuværende byggeboom kunne med indlysende fordele have været koblet til den Internationale Bauausstellung (IBA), som stadtsarkitekt Regula Lüscher i starten af årtiet satte i søen, men som grundet manglende politisk vilje ulykkeligvis gik fløjten. Imens knopskyder IBA-formatet andre steder: En række byer og regioner anerkender og udnytter dette fremragende planlægningsinstrument til at forbinde store byudviklingsprojekter og vartegnsarkitektur med et samfundsmæssigt relevant, kuratorisk koncept. Det giver mulighed for at gentænke status quo og skabe rammer for kreativ formgivning.

Aktuelt finder der IBAer sted i Basel i Schweiz, Wien i Østrig, Parkstad Limburg i Holland og Thüringen, Stuttgart og Heidelberg i Tyskland. I løbet af den mere end hundredårige historie har IBAerne udvidet det klassiske arkitekturskue til i højere grad at favne bykultur og arkitekturdiskurs. Fra de tidlige permanente state-of-the-art nybyggeriudstillinger (Mathildenhöhe Darmstadt 1901; Weißenhofsiedlung Stuttgart 1927; Interbau Berlin 1957) over IBAer som saneringsredskab til byudvikling (Berlin 84/87; Emscher Park 1999) eller som en del af lokale og regionale udviklingsprogrammer (Fürst-Pückler-Land 2010; Stadtumbau 2010; Hamburg 2013) griber de igangværende IBAer fat i nye skalaer og transnationale samarbejder. De yngste IBAer er samtidig mere tematisk fokuserede og går i dialog med ‘planlægningen nedefra’.

IBA.
MVRDV, Carlo Ratti Associati, ASTOC og Rambøll Liveable Cities Lab har bidraget med scenarier til KCAP’s masterplan for Patrick-Henry-Village. Illustration: KCAP

Mødesteder


Tidligere såede vi marker, i dag sidder vi foran en skærm. IBA Heidelberg (2012-2022) har vidensbaseret urbanisme som tema. Det handler om, hvordan vi skal bo og arbejde i morgen. Heidelberg er det nuværende Tysklands ældste universitetsby, og IBAen udsprang af et ønske om et samarbejde mellem kommunen og universitetet. Byen ligger i den befolkningstætte, vækstprægede Metropolregion Rhein-Neckar, som omfatter talrige softwarevirksomheder, industrier og universiteter. Det går Heidelberg godt, her er ikke som i flere tidligere IBA-byer et presserende problem, som skal løses. Men også en succesfuld udvikling skal gennemtænkes og formgives.

Udstillingens sigte er at udforske, hvordan vi kan “transformere byen, så den passer til et videbegærligt, ambitiøst bysamfund, som lever af videnskab. Dette involverer, at akademisk viden og viden fra livsverdenen formidles ligeligt”. Vi kan altså ikke bare sidde på hver vores kontor og arbejde, vi må også interagere uformelt. Til det har vi brug for mødesteder. Set i den optik undergraves den kritik, den tyske avis FAZ i 2015 fremførte af det dengang nye Dokk1s udvandende ‘eventificering’ af biblioteket: “Og hvor er bøgerne henne?”. I stedet for at tivolisere biblioteket understøtter det måske netop dets sociale og kulturelle funktion og i sidste ende netværk og vidensdeling at udstyre det med en legeplads. For at skabe rammer for de forskellige måder, viden opstår på, må arkitekter, byplanlæggere, landskabsarkitekter, bygherrer og brugere, ifølge IBA Heidelbergs kuratoriske leder, Carl Zillich, finde sammen om at udvikle programmatiske tilgange og rumlige koncepter. Det prøver IBAen at lægge scene til.

IBAen stiller således spørgsmål til både teknologiseringens virtuelle vidensrum og hverdagens uformelle læringsrum: De store industrier i det 20. århundrede satte betydelige byudviklingsimpulser i gang. Hvordan kan de vidensbaserede økonomier gøre det samme? Hvordan ændrer digitaliseringen den urbane offentlighed og deltagelsen i samfundet? Hvorledes forbinder vi opkoblede, stedsubundne vidensformer med den lokale vidensproduktions praksisser, som finder sted i den umiddelbare, mellemmenneskelige interaktion? Hvilke planlægnings- og deltagelsesprocesser er egnede til at formgive en by i fællesskab?

IBA.
LAVAs vartegnsprojekt Energie- und Zukunftsspeicher giver nyt liv til gammel industri. Illustration: LAVA

Kommunikation

Ude i byen bliver vi sendt rundt i Heidelbergs kompleksitet af typologier: den gamle universitetsby, den unostalgiske efterkrigstidsarkitektur, den kedelige amerikanske kaserneby. IBA Heidelberg begrænser sig ikke til ét demonstrationsområde, men beskæftiger sig med projekter i hele byen. Ud af 70 indleverede ideer er 17 små og større projekter blevet udvalgt til realisering. Projekterne tæller børnehaver, skoler, kollegier, forskningscentre og kulturhuse, men også parker, byrum og hele kvarterer. De fleste er endnu under planlægning, nogle få er ved at blive bygget. Der er ikke så meget at se endnu. Men man forstår, at IBAen udvider videnstemaet til i en arkitektur- og byudviklingssammenhæng at spænde over så forskellige områder som uddannelse, bæredygtig mobilitet, energiomstilling, boligbyggeri og byliv.

Heidelberg rummer flere store byomdannelsesområder. Det største er den tidligere Patrick-Henry-Village, som KCAP har udviklet en masterplan for. Her skal der i fremtiden bo op til 15.000 mennesker. I en omfattende værkstedsproces har internationale tegnestuer og lokale eksperter udviklet scenarier for videre udvikling. Visionen er en overlejring af tidligere adskilte funktions- og livsrum, som integrerer bolig, arbejde og fritid.

LAVA Laboratory for Visionary Architectures Energi- og Fremtidssilo ser spektakulær ud: Projektet forvandler en eksisterende 50 m høj, cylinderformet varmesilo til en skulptur, som man kan gå op på via en udvendig loop-rampe. Med Den Anden Park behandler Zürich-landskabstegnestuen Studio Vulkan behovet for møder og kommunikation i vidensbyen. Parken skal henvende sig til en heterogen brugergruppe og give plads til en bred vifte af utraditionelle aktiviteter.

IBA.
Studio Vulkans Der Andere Park skal præges af forskellige funktioner og atmosfærer: På én gang folkepark, sted for sport og arrangementer og have for Mark Twain Centret. Illustration: Studio Vulkan

Midtvejs

Udstillingen er tydeligvis kun midtvejs, de fleste reoler er halvtomme, og det er endnu ikke helt til at begribe, hvad der kommer til at ske. Man aner i højere grad de usynlige strukturer, der gemmer sig bag en vidensby, end man forstår, hvilke bygninger, parker og pladser, de mange visioner og diskussioner skal udmunde i. Design og realisering kommer til at fylde mere i IBAens anden halvdel.

Stiftung Freizeits udstillingsdesign afspejler med sine DIY-æstetiske, procesagtige møbler den byggeplads, IBAen befinder sig på. Man kunne dog ønske sig, at de havde fået mere fri- (og økonomisk råde-)rum til at udfolde sig vildere, i dur med de underfundige trækameraer med postkort-Heidelberg i og deres tidligere mere energiske, forfriskende udstillingsprojekter. Det kunne have medvirket til at gøre den substans, der tydeligvis gemmer sig bag abstraktionerne, mere håndgribelig og livagtig. For trods IBAernes programmatiske fornyelse og tidssvarende behandling af bygningskultur i en bredere forstand kan man i sidste ende nok alligevel ikke lade være med, som udstillingens projektleder Hanne Rung medgiver, at bedømme dem på deres bygninger. Dem får vi at se i 2022.

 

IBA Heidelberg 2018 Zwischenpräsentation. Das Wissen der Stadt. Mark Twain Center, Heidelberg, 2018.