Amsterdam. Turister. Venedigeffekten.
Centrumeufori og turister i Amsterdam. Foto: Gerard Stolk

11. juli 2018

Venedigeffekten

Karnevalspræget, disneyficeret, afskåret. Der er mange adjektiver for det centrale Amsterdams forvandling til turistdestination. Og hvad så, når de lokale flytter ud og turisterne rykker ind?

På Prins Hendrikskade ved Amsterdams hovedbanegård venter titusindvis af turister på fortovet med deres rullekufferter. De skal hen til turistbusserne, der holder på den anden side af vejen. Mellem busser og turister ligger cykelstien, hvor lokale cyklister med ringeklokker krydser i kolossal fart. Det er det travleste sted i byen. Og en livsfarlig konfrontation mellem to verdener, der desværre ikke kommer hinanden ved. De turister, der overlever krydset med cykelstien, stiller sig i kø til turistbussen, der vokser år for år.

Amsterdam. Turister. Venedigeffekten. Prins Hendrikskade.
Prins Hendrikskade i Amsterdam Foto: Amaury Miller

Friluftsmuseum

’Hvornår lukker parken?’, blev jeg spurgt, sidst jeg cyklede igennem centrum. En af de smukkeste, indre byer i Europa med kanaler og smalle stræder er under eksplosiv forvandling til masseturistdestination. Og den linde turiststrøm tvinger langsomt lavtlønnede lokale ud af Amsterdam – tjenester som air-bnb presser huslejen på almindelige lejligheder i vejret, og antallet af hotelovernatninger stiger stødt, i takt med at lavprisflybilletter bliver billigere og billigere.

Med titlen ’Hvis by er det?’ begyndte journalisten Floor Milikowski for godt 10 år siden at følge denne problematik og forandringerne i centrum. I en række artikler beskriver hun blandt andet hvordan midtbyens pladser og stræder forsvinder én efter én og erstattes af hotelkæder og cykeludlejningsfilialer, som i en forlystelsespark.

Amsterdam. Turister. Venedigeffekten. Designhotel. Prinsengracht.
Amsterdam. Turister. Venedigeffekten. Designhotel. Prinsengracht.
Nyt designhotel i det gamle hovedbibliotek på Prinsengracht. Foto: Hyatt-Andaz Amsterdam

Kampagner

Selvom det i dag er paradoksalt, indledte byen for ti år siden en omfattende kampagne for at tiltrække flere turister. Det var på et tidspunkt, hvor der var behov for at kreere hurtige jobs og dengang var det oplagt at investere i turistindustrien. Derfor rejste Amsterdams tidligere borgmester Eberhard van der Laan rundt i hele Europa – og det blev hurtigt en gunstig forretning at drive turistvirksomhed i Amsterdam.

Da Floor Milikowski i 2008 advarede om krakeleringen af centrum, blev hun grinet væk af flere politikere. Ingen forstod hendes sammenligning med den bilfri udstillingsby Venedig. Men efter Amsterdams forvandling til det uigenkendelige, er det langsomt ved at gå op for byen. Jan van der Borg, professor i turismeøkonomi, udtaler i et interview til avisen Parool: ”I skal ikke bekymre jer, hvis I ikke gør noget, bliver alle europæiske bykerner på et tidspunkt som Venedig”.

Amsterdam. Venedigeffekten. I Amsterdam.
Kampagnen ’I Amsterdam’ blev lanceret i 2004 for at re-brande byen. Foto: Francesco Ridolfi

Hotelstop

Amsterdams centrum er i dag et friluftsmuseum uden luft. Boligpriserne stiger fortsat og investorer strømmer til byen. I 2012 havde Amsterdams midtby 5,5 millioner overnatninger og i 2017 var det steget til 8 millioner. Tilsvarende havde det centrale København samme år 1,5 millioner overnattende turister. Kommunalt, i nyheder og blandt de lokale er der en heftig debat om emnet. For hvilket gadeliv hører til en museumsby og hvilket gadeliv hører til Amsterdam?

For at begrænse den akutte overturisme, har byen nu sat en række tiltag i værk. Turistskatten øges, air-bnb udlejning begrænses og det er blevet forbudt at bygge hoteller. Og samtidig skal de store, ofte talrige, krydstogtskibe flyttes ud af centrum.

Amsterdam. Venedigeffekten. Turister.
Turisternes korte rejse fra skib til centrum er snart fortid. Foto: ANP

40-40-20

Midtbyens fremtid planlægges nu helt anderledes og der er grund til forsigtig optimisme. I 2017 besluttede politikere nemlig at bygges 120.000 boliger efter en ny fordelingsnøgle, for at hindre spekulation og dyre fremlejer. Fremtidsvisionen har fået betegnelsen 40-40-20 og skal sikre nye boliger til alle indkomstgrupper i midten af Amsterdam.

Det betyder at 40 procent nybyggeri skal opføres som almene boliger, 40 procent til mellemindkomstgrupper og 20 procent i den frie sektor. Uanset om bygherren er en pensionskasse, en privat ejendomsudvikler eller kommunen. Til sammenligning er kun 25% nybyggede boliger forbeholdt det almene i København. Om det vil føre en mere blandet by med sig, vil tiden vise, men det er en historisk beslutning for den hollandske hovedstad.

Amsterdam. Højhus.
Højhusprojekt af Amvest i det centrale Amsterdam. Foto: Frans Woerden

Hvilken ny midtby?

Den nye lov har fået blandet modtagelse. Wienke Boedewes fra ejendomsgiganten Amvest, udtaler i et interview til avisen De Groene Amsterdammer, at den nye politik vil dræbe investorernes interesse i byen. Han er bange for, at boligbyggeriet går i stå og Amvest har måtte ændre strategi både socialt, teknisk og æstetisk siden lovgivningen trådte i kraft. Eksempelvis stoppede de opførelsen af 900 boliger, fordi lejlighederne ikke kunne sælges på det frie marked. Og i andre projekter er boligtyper, konstruktionsprincipper og facadematerialer blevet ændret.

Men når lejligheder på den hollandske rådhusplads, Dam Square, i dag bliver solgt til 180 millioner kr. flytter den almindelige hollænder væk. Og opgøret med netop denne elitære midtbys-platform bliver en af de tunge opgaver for Amsterdams nye borgmester Femke Halsema, som blev nyvalgt i sidste uge. På den ene side skal hun imødekomme de besøgende, turistcyklerne og titusindvis af kanalbåde og på den anden side skal hun fremtidssikre en midtby, der ikke kun ejes af hotelkæder, spekulanter og udenlandske investorer, men af fællesskabet.