Koppel. Magasin bygning. 1963. Nuuks Plads.
Koppels magasinbygning fra 1963. Foto udvalgt af Freja Ejendomme

8. maj 2018

Debat: Transformation og nødvendige forandringer

Det kommende højhus på Nuuks Plads har vakt stor debat. Senest i et indlæg af Erik Brandt Dam på Arkitekten.dk. Nu svarer Carsten Rasmussen, udviklingsdirektør i Freja Ejendomme, tilbage på kritikken.

Erik Brandt Dam (EBD) har på Arkitekten.dk kommenteret vores kommende projekt på Nuuks Plads og ikke mindst poetisk beskrevet drømmen om at ændre Koppels arkivbygning fra en grim ælling til en smuk svane (læs her).

Vi ærgrer os over, at Arkitekten.dk ikke har anvendt den information, som vi har gjort tilgængelig på freja.biz, og præsenteret byggeriet med korrekte visualiseringer, som de indgår i lokalplanforslaget. EBD kunne endvidere have deltaget i de tre velbesøgte borgermøder, der har været afholdt, hvis han ønskede at argumentere på et mere oplyst grundlag.

EBDs læsning af stedet er dog, langt hen ad vejen, helt i tråd med den, vi har gjort i udviklingsteamet.

Der er nemlig helt særlige byrums- og bygningsmæssige kvaliteter og muligheder på spil.

En vigtig metrostation ved en vigtig færdselsåre på Nørrebro og en placering knyttet til Superkilen, der har skabt en grøn og aktiv rekreativ åre gennem København N og Frederiksberg, fortjener en by-plads. En by-plads, som Nuuks Plads aldrig har været. At anvende betegnelsen ‘plads’ for dette sted er så absolut en overdrivelse, men det bliver der lavet om på nu.

Nuuks Plads. Illustration udvalgt af Freja Ejendomme

Der, hvor vores læsning slet ikke harmonerer, er i vurderingen af Koppels magasinbygning som et fremtidigt aktiv for stedet. Der findes vel ikke, i dette land, en mere funktionsbestemt bygning end arkivbygningen. Bygningen er superoptimeret til det specifikke program, der udarbejdedes forud for opførelsen af bygningen.

Betonkonstruktionerne er enorme og designet til den last, de har skullet betjene. Der er ikke dagslystilgang, da det ikke har været en fast bemandet bygning. Der er 2,3 m til loftet, defineret ud fra dimensionerne af justerbare og flytbare metalreoler, og der er ingen interaktion mellem plads og omgivelser i stueetagen.

Vi har virkelig søgt en mulig alternativ anvendelse, nu hvor arkivfunktionen ikke er aktuel længere. Men det giver ikke mening, og det er imod bygningens ånd at perforere den, at fore den med isolering og rykke facaden frem etc., som EBD foreslår. Hvad står så tilbage af det idémæssige? Intet – og der er stadig 2,3 m til loftet. Det bliver aldrig en smuk svane, hvis kroppen er uanvendelig.

Projektet rummer en fritlægning af Nyrops fine arkivbygning med offentlig adgang, en større plads koordineret med metro-forpladsen, almene ungdomsboliger, butikker og familieboliger i tårnet. Det hidtil slankeste boligtårn i København. Et svar på flere boliger i den etablerede by og fortætning ved de store investeringer i metrostationer.