Marc Faasse. Ru Paré. Amterdam.
Det lokale kulturhus i den gamle skole Ru Paré i Amsterdam. Foto: Marc Faasse

11. maj 2018

Procesarkitektur

Brugerinddragelse, byggegrupper og lokale tiltag præger flere nye, hollandske byggeprojekter. Tilblivelsen af Ru Paré Community er et godt eksempel.

Naboinklusion

Fire gigantiske garagedøre markerer den gamle skole Ru Parés omdannelse til nyt kulturhus i det vestlige Amsterdam. Skolen, der ligger i et udsat boligområde, er blevet nabolagets fællesstue og den har netop vundet Amsterdams største arkitekturpris. Trods meget få midler, blev projektet igangsat ved en arkitektkonkurrence. Her afleverede alle hold modeller og renderinger i høj opløsning, på nær arkitekterne fra Beta, der i samarbejde med Elisabeth Boersma, fremlagde en procesplan. De vandt.

Brugerinddragelse er en svær størrelse i arkitektverdenen. Ikke desto mindre blev inddragelsen af lokalsamfundet og de fremtidige lejere hovedtaktikken for Beta, der flyttede deres kontor ind i den gamle skole og tapede gulvet op for at illustrere de nye rum. Intention var ifølge arkitekterne, både at lære brugerne at kende men også at øge projektets gennemsigtighed og naboernes nysgerrighed.

Marc Faasse. Ru Paré. Amterdam.
Den gamle gymnastiksal med nyt facadeparti. Foto: Marc Faasse

Genbyg og gengæld

Under den sparsomt bemidlede proces fik arkitekterne adgang til byggematerialer fra et lokalt nedrivningsprojekt. En gruppe studerende fra Amsterdams Universitet optegnede herefter elementerne i et katalog, så gamle døre, vinduer, gulve og køkkener kunne genbruges. Tilsvarende blev KlusLab grundlagt, en nabobyggegruppe, der bistod med montage og dermed reducerede byggeomkostningerne væsentligt.

Sådan er lokalhistorien og dennes eksisterende bygningsstrukturer blevet projektets grundsten. Og tilsvarende har organisationen bag kulturhuset et kodeks for brugen af bygningen, der handler om at levere noget tilbage til lokalsamfundet. Derfor skal de firmaer, som har kontorplads i bygningen også dokumentere, at de arbejder med og for nabolagets udvikling.

Marc Faasse. Ru Paré. Amterdam.
Udtjente drivhuse er indbygget i det dobbelthøje samlingsrum og fungerer som arbejdspladser. Foto: Marc Faasse

Gymnastiksalen

Skolen Ru Paré havde tidligere et image som en belastet folkeskole i Amsterdam og bestod af faldefærdige bygninger, mørke fordelingsgange og en afsidesliggende skolegård. En gammel gymnastiksal, der ellers lå fjernt fra alting på anden sal, blev afsættet for omdannelsen. Her har arkitekterne åbnet facaden langs den dobbelthøje sal med en bred ståltrappe og fire garagedøre, så lyset svømmer ind i hvad der nu er blevet en superfoyer.

Netop det træk har vist sig at være omkostningseffektivt og rumligt overbevisende. Således fungerer den generøse trappe både som sammenbindende led mellem gymnastiksal og skolegård, men også som en stor balkon, der giver udsigt over nabolaget. At flytte den eksisterende hovedentré fra en lukket nordside til den store gymnastiksal er et meget overbevisende greb, der giver liv til hele komplekset. Ikke mindst til skolegården, der er gået fra at være en afsidesliggende asfaltplads til en lokal lommepark.

Marc Faasse. Ru Paré. Amterdam.
Den gamle gymnastiksal er blevet kulturhusets nye hovedindgang. Illustration: BETA Architects

Det er tydeligt at se, hvordan arkitekterne har kæmpet for at skabe en fornemmelse af selvgroet landsby. Gamle drivhuse tjener som arbejdspladser for nystartede firmaer, brugte skolebænke udnyttes som træbeklædning på vægge og potteplanter og lokalkunst udfylder stedet. Og selvom projektet fra start havde nogle, om end få, penge i ryggen fra Amsterdams kommune, er det lykkedes at skabe et hus, der gennemsyres af lokalt ejerskab.