BLOX. OMA. Hjortshøj.
BLOX af OMA (2018). Østfacaden. Foto: Rasmus Hjortshøj

9. maj 2018

Debat: BLOX er Realdanias gave til sig selv

Realdanias BLOX bygning er blevet diskuteret heftigt i forbindelse med åbningen den 6. maj. Arkitekturanmelderne har været kritiske, men også forhold der ligger udenfor det rent arkitektoniske kan undre, mener Kristian Kristiansen.

DEBATINDLÆG:

Det kan undre, hvorfor Realdania har bygget så stort. I alt er BLOX bygningen på ca. 27.000 m2, men kun omkring halvdelen er til DAC og innovationshubben. Resten er parkering, udlejningslejligheder og andre funktioner som f.eks. et fitnesscenter. Med andre ord kunne bygningen snildt have været langt mindre.

Det kan også undre, at Realdania har valgt et byggeri, som er tænkt som et slag i ansigtet på København og dansk arkitektur.

The Guardian har i en anmeldelse den 1. maj interviewet Ellen van Loon fra OMA. Hun har været ansvarlig for BLOX og udtaler, at bygningen er ment som en kritik af den danske urbanisme. Hun opfatter København som alt for kedelig og savner bilerne og støjen.

BLOX er ifølge the Guardian også en kritik af dansk arkitektur. Det opfattes som en bevidst provokation, at der ikke er lyst træ og mursten, men sort beton, sorte gummigulve og stål.

I et interview til Louisiana kanalen fortæller Ellen van Loon desuden, hvordan hun har været nødt til at underspille OMAs idé om arkitektonisk forurening (contamination), fordi danskerne ikke kunne lide begrebet. Hun var også nødt til at finde en snedig løsning for at omgå den kedsommelige (boring) idé om, at der skulle være plads til en havnepromenade.

I artiklen i The Guardian udtaler Torben Klitgaard fra BLOXHUB stolt, at man her kan tilbyde en affyringsrampe (launchpad) for at komme ind på det nordiske marked. I en globaliseret verden kan man naturligvis ikke forhindre udenlandske firmaer i at komme ind i Danmark, men hvorfor gør Realdania en stor indsats for at bane vejen for udenlandske konkurrenter?

Men det mest mærkelige er, at BLOX overhovedet er blevet bygget. Der er ingen af aktiviteterne i bygningen, der egentlig har behov for at være placeret på netop det sted. En innovationsaktivitet ville ligge bedre på en mindre dyr adresse tættere på virksomhederne. Hvorfor skal Realdania overhovedet drive innovation i stedet for at lade kompetente forsknings- og udviklingsinstitutioner gøre det? Og DAC lå fint, hvor det lå før.

Jeg har brugt lang tid på at studere Realdania og vil mene, at det der virker besynderligt, giver mening set fra Realdanias synsvinkel. Realdania har bygget et monument for sig selv. Mindre end et palads til to milliarder kroner kan ikke gøre det, har Realdania tænkt.

Realdania prøver altid at kombinere donationer og forretning. Derfor er BLOX basalt set en udlejningsejendom. For at tjene flest muligt penge på trods af at BLOX er en underskudsforretning, lejer man ud til fitness og udenlandske firmaer, og har puttet parkering og lejeboliger ind i projektet.

BLOX er en bygning, hvor arkitekturformidling, København og byggebranchen er kommet i anden række i forhold til Realdanias behov for at promovere sig selv.