Tredje natur. Klimatilpasning. Flemming Rafn Thomsen. Anna Aslaug Lund. Arkitekten.
Forslag til skybrudssikring af Enghaveparken i København. Modelfoto: Hans Bærholm

4. maj 2018

Alt er en del af naturen

Vi skal forstå vores egen påvirkning af klimaet og handle derefter! Tredje Natur har gennem sit virke formet visionære og helt konkrete bud på hvordan.

FAKTA

Enghaveparken
Vesterbro, København
Arkitekt: Tredje Natur, COWI og OAN
Bygherre: Københavns Kommune, HOFOR, Områdefornyelsen Centrale Vesterbro
Samarbejdspartnere: COWI, OAN v. Ellen O’Gara og ph.d. Martin Søberg
Realiseret: 2014-19

Ifølge Flemming Rafn Thomsen handler stort set alle problemstillinger i byen om manglen på et tværfagligt og bredspektret blik, som kan nedbryde skellet mellem bygninger og landskab. Mennesket og byen er for Thomsen blevet en slags invasiv natur i sig selv, og derfor er vi nu i en situation, hvor den største naturkraft på Jorden er menneskeheden selv. Natur og kultur hænger efter Tredje Naturs opfattelse sammen, og et konkret eksempel på den vision er tegnestuens igangværende omlægning af Enghaveparken på Vesterbro i København.

Tredje natur. Klimatilpasning. Flemming Rafn Thomsen. Anna Aslaug Lund. Arkitekten.
Forslag til skybrudssikring af Enghaveparken i København. Her vist efter et skybrud. Illustration: Tredje Natur
Tredje natur. Klimatilpasning. Flemming Rafn Thomsen. Anna Aslaug Lund. Arkitekten.
Her er boldbanen vist i solskin. Illustration: Tredje Natur

FRT: Parken er et nyklassicistisk anlæg fra slutningen af 1920erne og i sig selv en hybrid mellem natur og kultur. Bare navnet – en eng og en have – er jo sammensat. Dengang i 20erne, hvor byen ekspanderede, skabte man parken som et rekreativt tilbud til de fattige på Vesterbro. Hvis vi så springer 90 år frem, så oplever vi i dag en helt ny realitet, hvor byen skal håndtere klimaforandringerne. De to største vandtrusler i København i forhold til klimaforandringer er havvandsstigninger og skybrud. Derfor befinder vi os nu i en virkelighed, hvor samtlige gader og stræder, pladser, tage, gårdrum, parker, infrastruktur, kajkanter, strande, kystzoner med videre skal gentænkes og omdisponeres. Hvis vandet ikke bliver håndteret, vil det stå op i gader og stræder med gigantiske værditab til følge. Som en del af Københavns skybrudsplan er Enghaveparken normeret til en 100-års skybrudshændelse og skal kunne tilbageholde 24.000 m3 skybrudsvand, der strømmer ned fra Valby Bakke. Det er et nyt teknisk funktionelt paradigme, som nu maser sig godt og grundigt ind på skolebænken ved siden af kunsthistorikeren og folkeligheden. Det interessante ved klimaforandringerne er, at de overskrider alle tærskler mellem faggrupper og tvinger os ind i en fælles dialog igen. Vores projekt består derfor af tre lag: et folkeligt lag, et kulturhistorisk lag og et skybrudslag. I forhold til skybrudslaget arbejder vi med to løsninger. Den ene er en kant, som ligger i parkens perimeter. Parken er svagt hældende, så ved at sætte en kant på de tre lave sider får vi skabt en slags blå fejebakke, der muliggør en kontrolleret oversvømmelse af hele parkens fulde areal på ca. 35.000 kvm. Det tager halvdelen af vandet, og den anden halvdel finder vi plads til ved at fjerne materiale; dvs. ved at sænke gulvet inden for parkens geometri. Vi arbejder med et formsprog, som ligger inden for en forståelse for, hvad nyklassicisme handler om, og derudover har vi tilføjet nye mødesteder og rekreative elementer. På den måde kan man sige, at projektet er en form for forbrødring mellem videnskab, kunst og folkelighed.

Tredje natur. Klimatilpasning. Flemming Rafn Thomsen. Anna Aslaug Lund. Arkitekten.
Forslag til skybrudssikring af Enghaveparken i København. Diget er her vist efter et skybrud. Illustration: Tredje Natur
Tredje natur. Klimatilpasning. Flemming Rafn Thomsen. Anna Aslaug Lund. Arkitekten.
Forslag til skybrudssikring af Enghaveparken i København. Diget er her vist i tørvejr. Illustration: Tredje Natur

For Enghaveparkens 1 million årlige brugere bliver den et konkret udtryk for klimaforandringerne. I Danmark har vi et CO2-aftryk på 19 tons per indbygger og skal ned på seks tons allerede i 2030, hvis vi skal efterleve Parisaftalen. Vi har p.t. det fjerdestørste økologiske fodaftryk på verdensplan i Danmark. Det er en gigantisk ridse i vores selvforståelse, og det er der ingen vindmøller, der alene kan rette op på. Enghaveparken bliver en slags autentisk læringsrum, hvor man i fremtiden vil kunne stå og kigge på 35.000 kvm vandspejl på et sted, som før har været knastørt. Det vil forhåbentlig vække en efterrefleksion og en ny form for indsigt. Dybest set handler det jo om at skabe en erkendelse af, at alt hænger sammen, og at vi deler planeten. Man er mere eller mindre et dumt svin, hvis man ikke kan se uretfærdigheden i at, man sidder på den ene side af den danske grænse og ødelægger planeten, og at der så på den anden side af grænsen kommer syriske bådflygtninge og banker på som resultat af bl.a. en klimaaccelereret naturkatastrofe med tørke osv. Hvis man vel at mærke er informeret om, hvordan mekanismerne hænger sammen, og man som nation bryster sig af også at rumme en medmenneskelig dimension.

Tredje natur. Klimatilpasning. Flemming Rafn Thomsen. Anna Aslaug Lund. Arkitekten.
Enghaveparken. Plan
FAKTA

Klimaflisen

Første etape ved Heimdalsgade, København
Arkitekt: Tredje Natur
Samarbejdspartnere: ACO Nordic, IBF, Teknologisk Institut, Kollision, Orbicon og Københavns Kommune
Realiseret: 2018

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan går nogle af de tanker og tilgange igen i jeres arbejde med at udvikle Klimaflisen? 

FRT: Klimaflisen er på mange måder en parallel indsats. Vi er i øjeblikket ved at forberede et symposium på BLOX med det antropocæne som fokus, og vi er i den sammenhæng i dialog med nogle forskere, som arbejder med et begreb, de kalder for “Mutualistic Cities”, hvilket er byer, som anerkender, at alt er en del af naturen. Det er denne forståelse af gensidighed, der ligger til grund for ideen bag Klimaflisen. Hvis vi ser på, hvor vi egentlig bruger vores fritid i byen, så bruger vi den jo mest i de trafikale korridorer. Selv om vi måske håber på at sidde i Enghaveparken eller i Det Kongelige Teater, så er realiteten jo, at det er på vej til og fra arbejde, tiden går, og at det er hér, at synergien i byen er størst. Helt konkret så har vi 750 km fortov i København. I NYC har de 21.000 km fortov. Forestil dig at gå den tur! Så er du jo omme på den anden side af Jorden. Det er på fortovet, at vi spontant støder ind i vores nabo, og at vi ser andre kulturer og adfærdsformer. For tiden er der en tendens til, at man udvider byernes fortove, og på mange måder er fortovene derfor ved at blive til noget mere end bare transitrum, men man har faktisk ikke formuleret en forståelse for, hvad det rum så skal kunne. I forhold til det tekniske, så er parkerne og pladserne gode til at tage meget vand, men det er en mindst lige så stor udfordring at få transporteret alt vandet hen til parkerne. Fortovet er netop et af de steder, hvor regnvand og skybrudsvand kan blive transporteret eller blive tilbageholdt og brugt som lokal ressource. Vi tænkte derfor, at der var en blind vinkel i forhold til at forene det æstetiske, sociale og tekniske; og det var starten på Klimaflisen. Systemet er en slags kunstig natur, der genskaber en permeabel jordskorpe. Inde i flisen er der et kapillærsystem, der kan styre vandet i alle retninger. Vi opretter et lokalt vandkredsløb og mikroklima, der etablerer fordampning, nedsivning og opmagasinering og bruger gadetræer og byhaver som aktive, hydrauliske komponenter. Og så er Klimaflisen også skalérbar.

Tredje natur. Klimatilpasning. Flemming Rafn Thomsen. Anna Aslaug Lund. Arkitekten.
Tredje natur. Klimatilpasning. Flemming Rafn Thomsen. Anna Aslaug Lund. Arkitekten.
Aktivt fortov med klimafliser. Illustrationer: Tredje Natur

Ud over selve klimatilpasningsdelen kigger vi også lige nu på, hvordan vi kan få nedbragt CO2-udledningen i produktionen af flisen. Vi undersøger bl.a., om man kan bruge slamaske til erstatning af cementen, hvilket ville betyde, at vi vil kunne skabe et tankevækkende materialekredsløb, hvor alt det, vi har skyllet ud i byen, vender tilbage som aktivt stof. Det ville betyde, at den grå beton vil blive rødlig, hvilket vil være en utrolig fin pointe, nu hvor vi ikke længere har rødler, som alle de smukke teglstenshuse er bygget af. Vi kigger også på knuste teglsten som erstatning for cementen. 

Klimaforandringerne er her og nu. Det er jo et meget stort spørgsmål, der kræver en helt ny verdensoptik. Og i forhold til det er vi jo helt exceptionelt dårlige til at tale om fremtiden. Kulstofperspektivet skal simpelthen stå øverst på lystavlen i byudviklingen, men man kommer ikke langt med pisk og dårlig samvittighed, så vi prøver at anvise en konkret positivisme og en ansvarlighed som to sider af samme sag. 

Tredje natur. Klimatilpasning. Flemming Rafn Thomsen. Anna Aslaug Lund. Arkitekten.
Testområde for Klimaflisen, Heimdalsgade på Nørrebro i København. Foto: Tredje Natur
Tredje natur. Klimatilpasning. Flemming Rafn Thomsen. Anna Aslaug Lund. Arkitekten.
Demonstration af Klimaflisen i anvendelse. Illustration: Tredje Natur
FAKTA

Pop-up klimatilpasningsløsning
Arkitekt: Tredje Natur
Samarbejdspartnere: Rambøll og COWI
Realiseret: 2016-

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan arbejder I med denne kobling mellem det sanselige, det sociale, klimatilpasningsudfordringen og ressourcebevidstheden i jeres pop-up-klimatilpasningsløsning?

FRT: Projektet startede egentlig med, at en af direktørerne fra forsyningen ringede og sagde, at han havde en idé. Han kunne se, at man i fremtiden vil komme til at bruge mange midler på at etablere underjordiske skybrudsbassiner. Anlæggene er megadyre og monofunktionelle og vil uhyre sjældent være i brug. Dét, der er vores idé med projektet, er helt enkelt at lave en pop-up-løsning, hvor man bygger en selvbærende struktur i hullet. Strukturens dæk er udformet som et sammenhængende, spiralformet tracé med en variabel bredde på dækkene, der terrasseres bagud. På den måde skabes et stort indre kegleformet rum i strukturen. Et slags omvendt babelstårn. De mørkere, dybereliggende rum i strukturen vil kunne bruges til f.eks. ladestationer eller lagerfunktioner, mens toppavillonen og de grønne byrum kan huse foreningsliv og cykelparkering. Når regnen kommer, fyldes bassinet op og løfter den selvbærende struktur. Fuldstændig som et skib. I og med at dækkene hænger sammen i en spiral, vil man altid kunne komme ud et eller andet sted. Dermed fungerer projektet også som en vandbank, så man også har en konkret aflæselig ressourcesituation. Fraværet af vand kommer i fremtiden til at blive et lige så stort problem som skybrud. Det, der sker, når du har for lidt vand, er, at alle byens økosystemer simpelthen brænder ud, og så får du en ulidelig varme i byerne. Så på den måde er projektet her en slags buffer, der interpolerer mellem det destruktive og det skabende.

Tredje natur. Klimatilpasning. Flemming Rafn Thomsen. Anna Aslaug Lund. Arkitekten.
Global pop-up-klimatilpasning i solen. Illustration: Tredje Natur
Tredje natur. Klimatilpasning. Flemming Rafn Thomsen. Anna Aslaug Lund. Arkitekten.
Global pop-up-klimatilpasning efter et skybrud. Illustration: Tredje Natur

Ud fra de erfaringer, I har gjort jer gennem de seneste seks år, hvad mener du så, der kommer til at blive de helt store udfordringer i forhold til fremtidens klima og vores byer? Og hvilken rolle tror du, at vi kommer til at spille som arkitekter? 

FRT: Vi kan spørge os selv om, hvorfor tingene er så længe om at ændre sig, når vi nu har så meget viden om CO2-udledning og klimaforandringer. Bare med to meters havvandsstigning, så er der altså ikke ret meget af København tilbage. Men hvis vi som arkitekter ikke kan anvise et sanseligt og spændende perspektiv for, hvordan livet skal leves i fremtiden, så er der jo ikke nogen, der er med i båden. Den der munkecelle, den sælger bare ikke. Hvis byen derimod bliver fyldt med livsbekræftende formål og nærværende oplevelser, så tror jeg – det kan godt være, at det er naivt, men jeg tror, at det kan skabe en både radikal og positiv transparens i vores hverdag og informere vores adfærd og forbrug. I det mindste skal vi have chancen for at forstå, hvordan tingene hænger sammen, og dér ligger der en enorm samfundsmæssig rolle for arkitekterne. Så er det op til os alle hver især at tage ansvaret for de valg, vi herefter træffer. Det er helt essentielt, at vi finder en måde at håndtere den kompleksitet på.

Note:
Tredje Naturs symposium ‘Mind the Gap!’ afholdes på BLOX den 29. august.

Tredje natur. Klimatilpasning. Flemming Rafn Thomsen. Anna Aslaug Lund. Arkitekten.
Global pop-up-klimatilpasning. Her skubber regnvandet fra et skybrud parkeringsanlægget op over jorden. Illustration: Tredje Natur