Nuuks Plads. Gefion Group.
Nuuks Plads. Illustration: Gefion Group

26. april 2018

Debat: Den grimme ælling

Hvis vi ønsker at værne om lokal egenart i udviklingen af byen, skal vi bruge og bygge videre på det, vi har – vi må se udviklingsmulighederne, der ligger ligefor. En lokalplan for Nuuks Plads i København og området omkring i høring. En plan der, hvis den vedtages, baner vej for nedrivning af Eva og Nils Koppels tilbygninger til Landsarkivet og opførelse af et 75 m højt hus i stedet.

Har vi som samfund råd til at tilsidesætte disse helt oplagte arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter? Bygningskulturarven er en ressource, både rumligt og materielt, der i tilfældet Nuuks Plads i tillæg har et stort uforløst potentiale, der vil kunne bidrage positivt til stedets udvikling og fremtidige liv.

Når det københavnske metronet i 2019 udvides med Cityringen, får byen ikke bare en bedre infrastruktur, den får også en række nye pladser. Pladserne er kærkomne muligheder for at udvikle den lokale identitet og egenart. Og metrostationerne understøtter dette ved at række ud efter byrummene over dem, idet væggene beklædes med materialer, der er karakteristiske for lokalområdet.

En af de kommende metrostationer er beliggende på Nuuks Plads, hvor Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i 1891 blev opført med Martin Nyrop som arkitekt. Arkivbygningen er i tre etager mod Rantzausgade og var med en bro i 1. sals højde forbundet med en villalignende læsesalsbygning mod syd-vest.

Allerede ved opførelsen havde Martin Nyrop planer om en pendant til den opførte magasinbygning, men det blev Eva og Nils Koppel, der i 1967 opførte den skiferbeklædte magasinbygning, der fuldendte Martin Nyrops tanker. Magasinbygningen blev opført langs Hiort Lorenzens Gade og fik samme proportioner som Arkivbygningen mod Rantzausgade, med hvilken den blev forbundet med mellembygninger i én etage. Martin Nyrops læsesalsbygning blev ofret.

Eva og Nils Koppels projekt var funktionelt og en logistisk sikker løsning på Landsarkivets behov for større arkiver, flere læsesale og bedre flow. Arkitektonisk var det tillige en både vovet og meget sikker disposition at lade Magasinbygningen med de let indadskrånende facader fremstå lukket og beklædt med skifer. De to længebygninger gav hinanden et stærkt, skulpturelt modspil, der også i dag fremstår friskt og overbevisende.

Koppels magasinbygning var arkitektonisk karakterfast, men skilte hurtigt vandene. Nogle elskede den, mens andre var mere kritiske på grund af dens lukkethed og mørke farve, der fik den til at fremstå afvisende.

Koppels projekt skabte, uagtet sine uomtvistelige kvaliteter, imidlertid også nogle arkitektoniske og byrumsmæssige problemer, idet mellembygningerne reducerede Martin Nyrops arkivbygning til to gavle og en lang facade mod Rantzausgade. Arkivbygningens integritet og byplanmæssige potentiale som fritstående længe gik tabt og muligheden for at etablere et byrum mellem de to længebygninger forblev på papiret.

Det sjællandske landsarkiv i København. Facaden mod Jagtvej. Til venstre Nyrops arkivbygning fra 1894. Til højre Koppels magasinbygning fra 1963. Foto: Sonnenburg (fra Arkitektur DK 06/1967)

Disse uheldige omstændigheder påvirker naturligt vurderingen af, hvilke værdier man tilskriver bygningerne i dag. Nyrops detaljerige arkivbygning i røde tegl, der lægger sig i forlængelse af J.D. Herholdts Universitetsbibliotek i Fiolstræde i København, er lettere at elske end Koppels tillukkede, sorte sarkofag.

Landsarkivet er i dag fraflyttet bygningerne, der nu står tomme, og metrostationen på Nuuks Plads indvies næste år. Der er således nu en enestående chance for at realisere det arkitektoniske og byrumsmæssige potentiale, der altid har været i samspillet mellem de to arkivbygninger. Begge vil de komme til deres fulde ret, og sammen vil de kunne danne rammen om et nyt byrum besjælet af tid og historisk dybde, der vil give rummet en helt særlig tiltrækningskraft.

Koppels skiferbeklædte magasinbygning er en solidt bygget betonkonstruktion, og den kan let transformeres til udadvendte, publikumsorienterede funktioner ved hulskæringer i facader og dæk. Bygningen kan endvidere isoleres til at møde fremtidige energikrav, hvis facaderne flyttes frem. I de rette hænder vil Koppels sorte, skiferbeklædte magasinbygning kunne frisætte et meget stort arkitektonisk potentiale og minde os om sandhederne i eventyret om Den grimme ælling.

Planen er imidlertid en helt anden. Netop nu er en lokalplan for området i høring, en lokalplan der blåstempler nedrivning af hele Koppels tilbygning til Landsarkivet og i stedet baner vej for opførelse af et 75 m højt hus og en længe i tre etager mod Hiort Lorenzens Gade.

Nuuks Plads og kvarteret omkring kalder mindst af alt på dette 75 m høje fremmedelement, der savner enhver skalamæssig sammenhæng med stedet. Nuuks Plads kalder på at blive taget alvorligt. Derfor bør Koppels magasinbygning selvfølgelig ikke rives ned. Vi skal bygge videre på de værdier, vi har. Nu har vi mulighederne for at realisere Nyrop og Koppels fælles drøm og samtidig skabe nye byrum. Lige hvad dette sted har manglet, og lige hvad der skal til for at udvikle den særlige identitet og skabe rammerne om et rigt byliv stærkt forankret på Nuuks Plads.

Hvis der skal være en dybere mening med, at den lokale identitet i metrostationen på Nuuks Plads er sorte skiferbeklædte vægge, der refererer direkte til Koppels skiferbeklædte magasinbygning, nytter det ikke noget, at referencen er forsvundet.

Lad os bygge videre på det, vi har og give ællingen mulighed for at udvikle sig til den svane, den har potentialet til at blive.

Redaktionel note

Se desuden redaktionens oversigt over danske højhuse her.

Landsarkivet. Plan og snit. Tegning: Fra Arkitektur DK 06/1967.