Boligeksperimenter. Almere. Hendrik Jandewit.
Boligeksperimenter i Almere. Foto: Hendrik Jandewit.

9. april 2018

Almeres små huse

Få kvadratmeter med stor succes. På et presset hollandsk boligmarked med eksplosive priser er små huse blevet en attraktiv handelsvare. Men de kommer også med en bagside.

En boligbevægelse

Næsten alle tilslutter sig konceptet, der giver boligejere mulighed for at bo billigt, uden materielle overflødigheder og med et lille økologisk fodaftryk. Husejere, entreprenører, politikere, investorer, arkitekter. Antallet af små boliger i Amsterdam på mindre end 40 kvm er vokset fra 35.000 boliger i 2016 til 39.000 boliger i 2017. Ifølge den ny rapport Small Living fra tænketanken Platform31 er situationen den samme i flere hollandske storbyer. Ifølge dem er der tale om en ny generation af boliger.

Byen Almere, Amsterdams nabo, er blevet synonym med boligeksperimenter og små boliger. Byen har sat en række vidtløftige initiativer i værk, der bl.a. gør det muligt for tilflyttere at vinde retten til at bygge små huse på tomme byggegrunde. Og de nye boliger responderer sjovt og farverigt i en ellers gråmeleret hollandsk by.

Men i takt med at husene bliver mindre, bliver kvadratmeter-priserne højere. Platform31 peger på, at udviklingen skyldes et skævvredet og anspændt boligmarked, der hurtigt kan fostre endnu flere boligspekulanter og skrue priserne på de små huse endnu mere i vejret.

Tiny Towers Almere, modelfoto. Foto: House of Architects

De Fantasie

Da Almere stadig var en åben, inddæmmet mark uden motorveje, blev den første konkurrence om eksperimentelt boligbyggeri udskrevet. Temaet var Ongewoon Wonen, som på dansk betyder ‘at bo ualmindeligt’. Flere arkitekter deltog og vandt retten til at bygge små huse på tomme byggegrunde. De arkitektoniske afsæt er vidt forskellige og spænder fra boliger med en ædel patinering til boliger med radikale former og byggetekniske skævheder.

Der er eksempelvis Benthem Crouwels hus på 65 kvm, med en skarp rektangulær form, som er hævet over jorden på en grønmalet industrikonstruktion. Lofterne er af stål, og grundformen er et stort, åbent rum med glas på tre sider. Men trods den svagt boligagtige fremtoning omfavnes huset af planter, gamle havemøbler og det omgivende landskab.

Også Peter Loerakker og Dick Bruynes træhus på 2 x 36 kvm eksperimenterer med det lille boligformat. Her er udgangspunktet to enkle, kvadratiske huse som mødes symmetrisk om et køkken- og toiletmodul, der deles af beboerne og oprindeligt skulle kunne akkumuleres til et større kollektiv. Almeres Fantasien er på mange måder, som navnet antyder, en farverig og fascinerede boligklynge, der viser de små huses store potentiale.

Almere. Benthem Crouwel. 1982. Jeroen Musch.
Benthem Crouwels hus i Almere fra 1982. Foto: Jeroen Musch

Byggeexpo

Selv om De Fantasie blev bygget for over 30 år siden, er Almere forsat et bland-selv-marked for boligkreativitet. Senest, i sommeren 2017, udskrev byen en åben konkurrence med billige byggegrunde til vinderne. Flere hundrede ansøgte med forskellige bud på den mest attraktive, lille bolig. Oval, trekantet, høj, smal. Vinderboligerne bliver netop nu opført, og Almere bliver i stigende grad forvandlet fra en kommunefarvet mark til arkitekturdestination.

Hollandske byggevirksomheder viser også øget interesse for det lille boligformat, og de er altid repræsenteret på byens tilbagevendende expo for små huse. Flere fremviser præfabrikerede modulløsninger, herunder den elitære storentreprenør Heijmans, der med modulet One har produceret en række små boliger på 35 kvm, som efter sigende skulle kunne tilpasses alt terræn og opsættes på en dag.

Byggeexpo. Almere. 2018. Adrienne Norman.
Byggeexpo i Almere 2018. Foto: Adrienne Norman

Mellem husene

Hvem og hvad omgiver de små huse i Almere? Ved første øjekast synes det diskrete fællesskab at være højprioritet i samspil med mangfoldige, offentlige byrum, som også er blevet et grundvilkår for boligtypen. Og netop det kollektive er også én af hovedingredienserne i det nye boligområde Almere Oostervold. Her får tilflyttere et såkaldt Plot Passport, som giver hver grundejer mulighed for at bygge 8% bygning, 8% vej, 13% offentlig grønt og 59% landbrug. På denne måde skal det umiddelbare, i samspil med byens allestedsnærværende demokrati, danne rammen om de små huse i en ny type byplan.

Den selvgroede og beboerstyrede plan, der udvikles i samarbejde med MVRDV, bryder med en lang tradition af millimeterpræcis hollandsk planlægning, som går helt tilbage til opførelsen af Randstad og New Towns. I stedet opstår et nyt byområde, som er skabt i fællesskab og hylder den kollektive boform. Tilsvarende arbejder Almere-projektet Play the City af Ekim Tan på tilfældighedernes præmis. Begge arbejdsmetoder giver plads til planlægning af legefulde småboliger med kaotiske udefællesskaber og er på mange måder med til at opløse grænsen mellem by, forstad og land.

Almere. Oostervold. MVRDV.
Almere Oostervold – konceptuel plantegning. Illustration: MVRDV

For hvem?

På den ene side er udviklingen af det lille boligformat attraktiv. Især når robusthed og genanvendelighed prioriteres, så boligen kan optage ændringer og brug over tid, og storbyen kan vokse sig tættere. Som det er tilfældet med Almeres Regen Village, hvor bæredygtighed og genbrug er en del af husenes grundform. Og hvis husene ovenikøbet responderer med bo-grupper og fællesskaber, som det også er tilfældet i flere af Almeres små huse, synes potentialet stort.

Men ambitionen om kompakte kvadratmeter og optimal brugsværdi, især til dem med lav betalingsevne, falmer ofte i takt med prisen. Som Platform31 peger på, er det svært at forstå, hvorfor 30 kvm skal prissættes så skyhøjt, at det tvinger lavtlønnede ud af byerne. For formålet skulle netop være at udnytte den økonomiske rationalitet, der ligger i at bygge småt. En ikke uvæsentlig detalje. Ikke desto mindre, er Almeres små huse et opsigtsvækkende foregangseksempel på, hvordan byhuse arkitektonisk kan vokse sig mindre og mindre med større og større kvalitet.