Nr. Vium Skole. Erik Brandt Dam. Pris. Dreyer.
Nr. Vium Skole. Erik Brandt Dam Arkitekter, 2016. Foto: Laura Stamer

26. marts 2018

Dreyers Fonds hæderspris 2018 til arkitekt Erik Brandt Dam

I anledningen af Dreyers Fonds årlige uddeling af hæderprisen til arkitekter bringer Arkitekten her motivationen for tildelingen, ved fondens bestyrelsesmedlem Mathilde Petri, samt modtager, Erik Brandt Dams, takketale.

I torsdags (den 22. marts) uddelte Dreyers Fond årets hæderspriser. I år blev arkitekt MAA Erik Brandt Dam honoreret for sit arbejde med den fælles kulturarv og sin “særlige evne til at forstå og fortolke et steds egenart”. Fonden fremhævede særligt renoveringen af Nørre Vium Skole (2016), naturstien fra Allinge til Hammershus på Bornholm (2016) og revitaliseringen af Fredericia Vold (igangværende).

Dreyers Fonds Hæderpris uddeles årligt til henholdsvis en arkitekt og en advokat, der har udmærket sig inden for sit felt. Hædersprisen for advokater gik til Mads Pramming.

Motivering ved Mathilde Petri

Erik Brandt Dam tildeles hædersprisen for sit poetiske og dedikerede arbejde med at synliggøre, integrere og udvikle vores fælles kulturarv i det arkitektoniske forslag. I fine aflæsninger og fortolkninger af et givet steds egenart har tegnestuens projekter givet ny betydning til steder, vi troede, vi kendte. Den nye betydning trænger sig ikke på, men lægger sig som et nyt indvævet lag i vores fælles erindring om fortid og nutid.

Som få har Erik Brandt Dam øje for, hvordan andre kulturbærere kan bidrage til at højne en opgaves løsning. I fællesskab med litterater, historikere, kulturformidlere og billed- og farvekunstnere udvikler han indlevede og stedsspecifikke lag, der tilsammen bliver grobund for forslagenes udvikling og gestaltning. Forslagene afspejler velkendte typologier og er oftest stilfærdige i ordets fineste forstand. Her bruges ikke unødigt voldsomme eller provokerende virkemidler. Måske fordi Erik Brandt Dam i sin granskning af stedets og opgavens egenart ser sine forslag som del af en større fortælling. Måske er det ikke så vigtigt at buldre i nuet, hvis man ser sig selv som løberen, der overtager stafetten, løber det smukkeste, man kan, og giver den videre til den næste.

For nyligt indviede Erik Brandt Dam naturstien fra Allinge til Hammershus på Bornholm. Spredte, runde trædæk mimer solsymbolet fra stedets særegne helleristninger. Pausesteder, hvor man i ét nu bliver i tvivl, om de runde dæk kommer ovenfra som sendt af de højere magter. Utroligt, som et stilfærdigt bueslag kan slå evige klange an. I skoven omkranser det runde dæk et udvalgt træ på kanten af sprækkedalen og skaber reference til horisonten og skibsmasten, som i århundreder har været afgørende for vikingerne og for øens egenart. Magen til graciøse dansetrin på den lange tidslinje skal man lede længe efter. 

Hvordan skaber man en god og stimulerende skole? Sidste år renoverede Erik Brandt Dam Nr. Vium Skole ved en række enkle disponeringer med stort rumligt udbytte. Måske har han tænkt, at det trods den fine ombygning ikke var tilstrækkeligt forunderligt og stimulerende for børnene? I hvert fald besluttede han at inddrage en begavet farvekunstner, der i ét nu opløste rummene for at samle dem i nye og overraskende lag og sekvenser. At have øje for den kunstnerisk stærke sammenhængskraft mellem rummenes egenart og farvesætningen kræver en ganske særlig indsigt og flair for faget. 

Sidste år vandt Erik Brandt Dam konkurrencen om revitalisering af Fredericia Vold i skarp konkurrence med toneangivende kollegaer. Igen inddrager han bl.a. de ypperste inden for kunst og kulturvidenskab for at forstå stedets egenart. Indsigten danner grobund for en række tiltag, der i Erik Brandt Dams klare og fine greb forstærker voldanlæggets egenart og giver ny mening og flere lag til den eksisterende fortælling. “Man må ikke slingre for meget, når man står midt i Danmarkshistorien” udtaler han. Erik Brandt Dam folder selv mange lag ud. Han arbejder i alle skalatrin fra byinventar til store by- og landskabsplaner. Hvem kender ikke Jarmers Plads, som Erik Brandt Dam udførte sammen med talentfulde kollegaer år tilbage?

Erik Brandt Dam driver en énmandstegnestue med få ansatte og har sideløbende undervist på arkitektskolen. Han er et fornemt eksempel på, at arkitektonisk kvalitet har gode kår, når nærværet er stort, og der dyrkes, forædles og bearbejdes med omhu. Et forbillede for alle de mange nystartede, lovende tegnestuer, der er parate til at overtage stafetten. Det er Dreyers Fond en stor glæde at overrække årets hæderspris til Erik Brandt Dam.

 

Mathilde Petri er arkitekt MAA, lektor ved KADK og medlem af Dreyers Fonds bestyrelse.

Kongens Have. Odense. Foto: Helene Høyer Mikkelsen. Erik Brandt Dam. Dreyers Fond. Pris.
Kongens Have Park, Odense. Erik Brandt Dam Arkitekter, 2010-. Bygherre: Odense Kommune. Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Takketale af Erik Brandt Dam

Tak!

Til fondens bestyrelse og til Mathilde Petri for varme, og for mig forpligtende, ord.

At det, jeg er optaget af, i dag bliver værdsat så højt, at jeg nu indgår i rækken af modtagere af hædersprisen, opleves både forunderligt, nærværende og samtidig drømmende, uvirkeligt og gør mig meget, meget glad.
Jeg ved jo, at mit arbejde har rod i en indre tvivl – i ét fundamentalt spørgsmål, der har trængt sig på siden de tidligste år på arkitektskolen i Aarhus og været en ledetråd lige siden. Hvordan kan jeg som arkitekt vide, hvilken retning jeg skal bevæge mig i, hvis jeg ikke ved eller interesserer mig for, hvad der er sket før.

Mit arbejde med kulturarven udspringer af lige dele nysgerrighed og nødvendighed. Hvordan finder jeg ud af at gøre et stof tilgængeligt for mig selv, så det kommer i øjenhøjde og er til at arbejde med. Det er en personlig søgen efter noget at støtte mig til, så jeg ikke står alene, men oplever at være i et rum med flere stemmer. Jeg tænker på arkitektur som en parallel til den gode dialog, hvor udbyttet i mindst lige så høj grad hviler på evnen til at lytte som på evnen til at tale.

Det er rørende nu at mærke interesse for og opbakning til den måde, hvorpå vi arbejder. Arkitekturens og stedernes indre brydninger, tid og iboende historier fortæller os, at man ikke altid behøver søge ud i verden for at finde inspiration og blive klogere. Man kan komme på store rejser og udvikle særlige værdier ved at gå på opdagelse og fordybe sig på stedet – lige dér, hvor man er.

Globaliseringen har gjort verden mindre og mindre. Derfor er der opstået et akut og påtrængende behov for i lokale miljøer at bidrage til at gøre verden stor igen. Det udløser en naturlig interesse for de forskelle, der heldigvis stadig er i verden – store og små. De planlagte og de tilfældige. Begge er de vigtige at værne om, hvis de ikke skal udviskes i fremskridtets navn.

Jo ældre man bliver, desto kortere bliver livet. At se sig selv som en efterfølger er i dette perspektiv reelt den eneste mulighed. Derfor udvikler vi for at bevare og bevarer for at udvikle. På den måde har kommende generationer både nogen at tale med, noget at tale om og noget at bygge videre på. Det giver historisk kontinuitet og understreger arkitekturen og vore fælles steder som samfundsmæssige kerneværdier, der bygger bro mellem tider og mennesker.

At projekterne kan opleves poetiske beror, tænker jeg, mindre på det, vi gør, og mere på det, vi ikke gør. At der efterlades spor, sprækker og lag på lag, der giver plads til den nysgerrigt søgendes egne opdagelser. Vi leder efter noget – det skal andre også kunne. Det er sammensat, autonomt og aldrig færdigt.

At der med hædersprisen nu kastes lys på det felt, der i særlig grad optager mig – hvor vi kommer fra, og hvor vi kan bevæge os hen – giver en sjælden oplevelse af at være blevet set og genkendt. Det føles varmt og stadig lidt som en drøm. Måske forstår jeg det bedre i morgen, det er jo i erindringen, at virkeligheden skabes.

Af hjertet tak.

 

Erik Brandt Dam er arkitekt MAA og lektor ved KADK.