Foto: Arkitektskolen Aarhus.

28. februar 2018

Debat: Uddannelsesloft

At uddanne sig og blive klogere har vel altid været en af hjørnestenene i den danske velfærdsmodel. Regeringens uddannelsesloft gør denne udvikling sværere for de studerende, og vejen fra håndværker til arkitekt er blevet længere. Arkitekt MAA Søren Bøgh kommenterer her.

Som en særlig julegave til den danske ungdom vedtog Folketinget i december 2016 at forbyde dobbeltuddannelse og indførte et uddannelsesloft. Det har naturligvis store konsekvenser for unge studerende. Særligt i byggebranchen, hvor håndværkere gennem generationer har set det som en god mulighed at tage en videreuddannelse ved at tilføje uddannelsen til bygningskonstruktør til svendebrevet og afslutte med at uddanne sig til arkitekt. Bygningskonstruktøruddannelsen er en professionsbachelor, så med mindre man undlader at gennemføre den afsluttende eksamen, er det nu ikke længere en mulighed at videreuddanne sig til arkitekt.

Regeringen fik imidlertid øje på problemerne og indførte en mulighed, der skulle afbøde det værste. Med eksamensbeviset i hånden som f.eks. bygningskonstruktør kan man bare vente seks år, før man søger ind på arkitektuddannelsen. Så ser regnestykket pludseligt helt anderledes ud.

Først tager man en håndværkeruddannelse – den varer næsten fire år. Så læser man til bygningskonstruktør – det varer endnu næsten fire år. Så skal man vente seks år på at søge ind på sit drømmestudie som arkitekt, der så tager yderligere næsten seks år. Lad os nu antage, at man dropper ud af 9. klasse som 16-årig, så har man nået sit uddannelsesmål ca. 20 år efter i en alder af 36 år. Man tør næsten ikke tænke på, hvis man krydrer forløbet med en 10. klasse og en studentereksamen. Så nærmer man sig de 40 år, inden man er færdig.

Det næste bliver vel så et forslag om at hæve pensionsalderen for akademikere til 85 år, hvis samfundet bare skal have lidt glæde af deres viden.

Ja, men har regeringen mon gjort sig nogen forestilling om, hvorvidt deres forslag om at vente seks år overhovedet afhjælper problemet? Nej, men det har de unge selv. De har stillet et borgerforslag, der kortfattet lyder således:

“Det er en absurd og forkert prioritering, da uddannelse er enormt vigtig, for den enkelte såvel som for vores fælles samfund. I fremtiden skal det ikke være sådan, at man som ung fastlåses, uden mulighed for omvalg eller tilbygning. Det skal ikke være sådan, at ens muligheder bliver begrænset; tværtimod skal vi skabe rammerne for, at unge har så mange muligheder som muligt. Med uddannelsesloftet gjorde regeringen det modsatte. De begrænsede vores muligheder. De fastlåste os. De sparede på ungdommen – og på fremtiden. Og ovenikøbet udelukkende for at vinde en lille, kortsigtet besparelse.”

Med forslaget har de samlet over 50.000 underskrifter. Det er nok til at få det behandlet i Folketinget som et borgerforslag. Lad os nu vente spændt på, at forslaget bliver behandlet, og håbe, at folketingsmedlemmerne forstår budskabet og finder en fornuftig løsning.