Elefanthuset. Sydfacade. Foto: STAMERS KONTOR

23. februar 2018

Ombygning af Elefanthuset

Ombygning af kapel: Der er kommet noget, der minder om et vellykket ægteskab mellem to meget forskellige personligheder ud af sammenføjningen.

FAKTA

Elefanthuset
Thit Jensens Vej 4, 2200 København N
Arkitekt: LETH & GORI
Bygherre: Københavns Kommune
Ingeniør: Anders Christensen
Rådgivende Ingeniører (konstruktion) og JL Engineering (installation)
Opført: 2017

I forlængelse af en del års projekter og faglig diskussion om, hvordan gamle huse kan bygges om til nye formål, kommer Leth & Goris projekt som et betydningsfuldt bidrag. Der er sket store ændringer i det gamle kapel, og de er ikke usynlige. Bygningen er oprindeligt tegnet af De Gamles Bys første arkitekt, Vilhelm Petersen, og opført omkring 1890. Huset er ikke fredet, og bygherren, hvis målgruppe i den aktuelle sag er kræftramte mænd, ønskede bl.a., at der skulle skydes en etageadskillelse ind i bygningen for at skaffe det nødvendige antal kvadratmeter til wellness, yoga, mindfulness m.m.

Et sådant arbejde stiller naturligvis store krav til de materialer, detaljer, farver og konstruktioner, man vælger at bringe i anvendelse; er disse elementer, hvad man nu plejer at hente på markedet for at opfylde tekniske og funktionelle krav, eller bør de ikke i en sådan sag være noget i sig selv og indgå som arkitektoniske virkemidler i forhold til det gamle? Et andet aspekt handler om forholdet til den eksisterende arkitektur: Skal de nye konstruktioner smelte sammen med de gamle eller slå fra? En sidste mulighed er selvfølgelig at afpasse programmet i forhold til de givne rammer.
Spørgsmålet om plads er ikke relevant i den konkrete sag, hvor opgaven var givet på forhånd, men
overordnede, indledende beslutninger er betydningsfulde i forhold til, hvordan vi revitaliserer de
gamle huse. For i takt med, at vi får omdannet flere og flere bygninger, øges også risikoen for
programoverfodring.

Elefanthuset.
Elefanthuset. 1. sal, træningshal 2. LETH & GORI. Foto: STAMERS KONTOR

Petersens gamle ligkapel har med den indskudte etage fået noget nær fordoblet sit brugsareal. Men ved
på den ene side at give de nye elementer deres helt egen form-karakter og på den anden, gennem valget
af materialer og farver, at få det nye til at falde i hak med datidens stilblandingsarkitektur, er der kommet noget, der minder om et vellyk- ket ægteskab mellem to meget forskellige personligheder ud af sammenføjningen.

Man kan roligt betegne indgrebet som kontrastarbejde, ikke kun i forhold til de eksisterende overflader og
konstruktioner, men også i modsætning til det materiale- og designklaviatur, som restaureringsarkitekter
ofte spiller på, når nyt skal føjes til: hvid gips, minimalistisk aptering og perlegrå træmaling.

De nye søjler og bjælker i det gamle kapelrum forekommer intuitivt kraftigere og står og ligger tættere,
end man umiddelbart skulle tro var konstruktivt nødvendigt. De uformidlede overgange mellem vandret
og lodret og mellem stolper og vægge bevirker, at hele stativet fremstår som en løs stabling af tømmer,
der er sat ind i det gamle rum.
Der er ikke noget kæleri i denne markante løsning. Pga. af de rette flader, direkte sammenstød og lyse
farver er der lige nu et vist ikke-materielt skær over konstruktionen, der formodentlig vil aftage, i takt
med at overfladerne bliver slidte og gulner.
Nye skillevægge er også stablede, i den forstand, at de er udført som murede kalk- blokvægge med
synlige betonoverliggere ved døråbningerne. Disse vægge er fantastisk smukke og harmonerer perfekt
med de terrazzogulve og blå fliser, som indgår i rummene. Dørkarme er fremrykket fra vægplanet,
rørføringer til varmeapparater er synlige, og apparaterne spiller sig selv, som rødlakerede installationer
på væggene.

Elefanthuset.
Elefanthuset. LETH & GORI. Foto: STAMERS KONTOR

Alt nyt er artikuleret klart og tydeligt, både lodret og vandret, men når fladerne nærmer sig
eksisterende elementer, bliver de, hvor det af geometriske grunde har været nødvendigt, kalibreret
gennem fremspring eller tilbagerykninger. F.eks. på 2. sal i træningssalen, hvor partier i de mørkerøde
MDF-paneler i de store vægelementer med indbyggede skabe rykkes tilbage for at flugte med de
eksisterende lysninger.
Der er sat et stort vinduesparti i den ene side af kapelsalen med udsigt til Center for Kræft & Sundheds
bygning overfor. Og en ny dør i en af ydervæggene bagtil. Også her er karmen rykket ud og fri af flugt med
det ny murværk, som til gengæld er indpasset, så det glider umærkeligt sammen med de gamle mure.
Igen, kun nye elementer giver sig til kende.
Huset er netop åbnet, så en egentlig vurdering fra brugerne i forhold til, om alt fungerer som det skal, må
lade vente på sig. Hvad arkitekturen angår, er der tale om et gennemtænkt arbejde i nye tonearter. 
Arkitekterne peger selv på værker af Johan Celsing og de vylder vinck taillieu som inspirationskilder, hvad
der kun bekræfter sandheden i, at man skal vælge sine forbilleder med omhu.

Note: Kapellets kælenavn “Elefanthuset” skyldes en vis lighed med det nu nedrevne hus af samme navn i Zoologisk Have i København.

Artiklen blev bragt i Arkitekten 02/2018 – Kirkerum 1