Wall. Film. CPH:DOX.
Filmstill: Wall

23. februar 2018

Den perfekte forbrydelse

Et animeret essay om muren, der adskiller Israel og Palæstina, blev vist på filmfestivalen CPH:DOX. Anne Pind opfordrer til at se filmen og anmelder her.

FAKTA

WALL
Animationsfilm, 2017
Instruktør: Cam Christiansen
Manuskript: David Hare

Filmen vises på CPH:DOX den 17/03, 23/03 og 25/03, 2018.

En mand ankommer til Ben Gurion-lufthavnen i Israel. Omkring ham bevæger alle andre sig i dobbelttempo; i ankomsthallen trækker de hvide slør efter sig, som var de luftbårne maskiner. Selv bevæger han sig langsomt ind mod Tel Aviv, indtil han når en bænk ved vandet. Her løfter han ansigtet og formulerer en bøn til os, beskuerne, om at stoppe op: “All right. Let’s be serious, let’s think about this. Please, please: consider the state of affairs, consider the desperation, consider the depth of the despair. A country has reached a point at which 84 per cent of its people are in favor of building a wall along its borders.”

Manden på bænken er filminstruktør og manuskriptforfatter David Hare (The Hours, The Reader). Animationsfilmen WALL er baseret på en monolog af samme navn, som Hare skrev tilbage i 2009. Monologen var, og er, stærkt stof – og sørgeligt aktuel.  

Muren, som israelerne på den ene side kalder et “sikkerhedshegn”, og palæstinenserne på den anden side kalder en “racesegregeringsmur”, materialiserer konfliktens tilsyneladende uløselighed. Ingen ord er neutrale. Gør du modstand, er du så frihedskæmper eller terrorist? Sammen med Hare rejser vi frem og tilbage, fra den ene side af muren til den anden. Han opsøger venner, bekendte og intellektuelle for at spørge, hvad de tænker. Om muren, der snor sig som et tungt betondyr ind over grænsen til Vestbredden. På den ene side beskytter den jødiske bosættelser. På den anden side fordriver den palæstinensere fra deres jord. Sikkerhedsforanstaltning eller strukturel undertrykkelse? 

Professor Sari Nusseibeh fra Al-Quds University tror ikke på, at muren vil skabe ro i Mellemøsten, tværtimod: 

“It’s like sticking someone in a cage and then when he starts screaming, as any normal person would, using his violent temper as justification for putting him in the cage in the first place. The wall is the perfect crime because it creates the violence it was ostensibly built to prevent.”

Eller formuleret på en anden måde: Muren, der skal stoppe terrorisme og indføre normalitet, stadfæster i stedet, at det normale er ophørt.

Hare kalder filmen et animeret essay. Ikke en dokumentar, for han er ikke neutral. Animationsformen er filmens æstetiske bindemiddel, når vi rejser frem og tilbage. Det er ubehageligt at være med til, og vigtigt. Så, stop op – og se filmen. 

Anmeldelsen blev udgivet i Arkitekten 02/2018.