Foto: Søren Harder Nielsen. Vending sognehus
Foto: Søren Harder Nielsen, vending sognehus

15. januar 2018

Vindinge Sognehus – ydmygt og fornemt

Gårdrummet betyder alt for huset og vil med en kommende beplantning blive et fredfyldt sted at se på og bruge.

FAKTA

Vindinge Sognehus
Ved Kirken 10, 4000 Roskilde
Arkitekt: CORNELIUS VÖGE Atelier for Arkitektur
Bygherre: Vindinge Sogns Menighedsråd 
Ingeniør: Eduard
Troelsgård Rådg. Ingeniører A/S
Opført: 2017

Sognehuset er tegnet til at opfylde mange funktionelle krav med forskellige rumtyper på en, i forhold til det samlede antal kvadratmeter, lille grund. Det er med andre ord et kompakt hus, man møder. 

Indvendigt findes et mindre, centralt gårdrum, som betyder alt for huset. Her kommer lys og luft, og som følge af et knæk i taget kan man tilmed få et blik til tårnet på Vindinge Kirke (1875), tegnet af ingen ringere end J.D. Herholdt, hvis hovedværk er Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde. 

Det gamle sognehus var indrettet i en muret, rød teglstensbygning med sadeltag og i en senere tilbygning beklædt med eternit. Dette kompleks er revet ned, men den røde tegl på tag og facade og den sammensatte karakter er båret med som inspiration i den nye, firlængede bygning. 

Grundens kant mod hovedvejen er en bort af marksten mellem et
græsbevokset areal og fortovene, og niveauforskellen gør, at man naturligt
søger mod indgangen eller tilkørslen bagved. De to sidstnævnte steder skiftes
til brostensbelægning, som flyder ind gennem porten i kirkegårdsmuren og
videre op ad stien til kirken. 

Græs, grus og brosten, mest de to sidste, dækker terrænet over hele
kirkegårdsområdet, og det bør anerkendes, at arkitekterne har udvist særlig
omhu for, at disse landskabsarkitektoniske elementer er respekteret og ført
videre. Her betones og sikres den fornemmelse af samhørighed og enhed i
fladen, som er særlig vigtig, når vi befinder os ved danske landsbykirker. Altid
kirkegårdens landskab og kirken som ét arkitektonisk element, som både
adskiller det fra omgivelserne og samler den besøgende om noget andet end
dagligdagen. 

Foto: Søren Harder Nielsen

En detalje i den sammenhæng er, at det lille stykke græsplæne ved sognehusets hjørne ud mod hovedvejen dog mere virker som en privat have end forsiden på et fornemt hus for alle.

Sognehusets ydre detaljering og hovedformer har nemlig præcist sidstnævnte præg på trods af sin relativt ydmyge fremtoning. Det er et hus i en landsby, som falder fint i med omgivelserne, hvad angår størrelse og brugen af tegl i facader og på tag. Men med rulskifte i sokkel og savtakket murværk på visse hjørnepartier er der skabt en dekorativt spil i facadeforløbet, som er med til at fremkalde oplevelsen af noget fint, som peger tilbage på kirken. Perforeringen af murværket ved et af de to store vinduer ind til fællesrummet bidrager yderligere til karakterløftet, og brugen af egetræ i vinduespartierne trækker i samme retning.

Detaljeringsnivauet er også højt i bygningens indre. Teglklinker i ankomstrummets gulv, specialtegnede, integrerede møbler og bænke samt listebeklædte lofter flugter med forventningerne, og den førnævnte patio illuderer fint klostergård, som med en kommende beplantning bliver et fredfyldt sted at se på og bruge.  

Mange rum og funktioner er samlet i bygningen. Umiddelbart føler man, at der ikke er meget plads at bevæge sig rundt på, særligt på første sal er der trangt, men takket være mange udkigsmuligheder med diagonale kig både vandret og skråt mellem etagerne har arkitekterne skabt kompleksitet og variation i rumoplevelsen. Ny hjørner og vinkler dukker op, større vinduer giver udkig, og sammen med gårdrummet opnår man, at et kompakt hus forekommer lyst og rummeligt.

Det er vigtigt, at et mindre landsbysamfund får et godt kulturhus, og det tynger på vægtskålen, at bygherren og arkitekterne har læst og forstået stedet. Nu gælder det om at passe på både det ydre og det indre – som det hører sig til i kirken.

Artiklen blev udgivet i Arkitekten 01/2018

Fotograf Søren Harder Nielsen
Foto: Søren Harder Nielsen
Foto: Søren Harder Nielsen
Foto: Søren Harder Nielsen