Foto: Koen Van Velsen
Mursten og gangbroer ved station Breda. Foto: Koen Van Velsen

16. januar 2018

Stationsbølgen

Den hollandske regering har investeret massivt i nye stationer, der både tæller enkle, stilfærdige renoveringer og store, detaljerige komplekser.

Indkøbscentre på skinner

Det tager kun to minutter at gå fra parkeringskælderen og op på Arnhems stationsplatform. Nye bevægelsesmønstre, hurtigere bevægelsesmønstre. Det er et af formålene med en lang række stationer, som åbner i Holland i de her år. Staten har intensiveret omdannelsen af flere infrastrukturelle knudepunkter, og der skal bygges og renoveres op imod 40 stationer inden år 2025.

Investeringen i stationsbyggerier skyldes dels et øget fokus på bæredygtig transport og bedre cykelparkering, dels stationernes voksende status som profitsted snarere end transitsted. Trinbrættet er væk, og flere steder er stationerne vokset til allinclusive-landskaber, der huser kontorer, butikker, rullefortove, caféer og nogle steder boliger. Og selvom de er opført stort set samtidig, er der formmæssigt en verden til forskel.

Under ét tag

Udfordringen synes at være, at folk i transit ikke må føle sig efterladt på en perron i en fremmed verden. Der skal være noget at se på. Denne opgave løser arkitekterne fra Powerhouse Company på fin vis i station Assen, hvor overgangene fra platform til byens fortove udjævnes og elimineres. Omgivelsernes syntese med stationen, der i øvrigt er under opførelse, lykkes primært, fordi der i projektet er en generøs, underjordisk cykelkælder, som frigør gulvplads til bevægelse ind og ud af stationen.

Også den store centralstation i Rotterdam har samme fokus, om end i et større format. Den er bygget af Benthem Crouwel Architects i samarbejde med MVSA og West 8, og ligesom i Assen er stationsindgangen kendetegnet ved et stort, ikonisk tag, der sammenbinder alle kvadratmetre. Hvor tagopbygningen i Assen udføres i lette, åbne trækomponenter, er taget i Rotterdam massivt med en enorm, stålbeklædt overflade, der folder sig fra højhushøjde til menneskehøjde som en graf på et aktieindeks.

Igennem en bue

Anderledes opdelt er det på Amsterdam Centraal, hvor den nye tilbygning mod IJ-floden adskiller bløde og hårde trafikanter. I det kaotiske, amsterdamske trafikmylder hilser byen adskillelsen af trafikanter varmt velkommen, selvom det klinger af noget fra 1960. Projektet, som er tegnet af Benthem Crouwel i samarbejde med Powerhouse Company, arbejder således i tre lag; en moderne busterminal med busbroer øverst, gående, butikker og restauranter på gadeplan og biler under jorden.

Især cyklerne er blevet sat i centrum i den nye stationstilbygning, og arkitekterne har bl.a. tilføjet en cykelpassage. Her kan cyklister smutmøve sig under den store banegård langs et blåt kakkelkunstværk af Irma Boom. Og overraskende nok er centralstationen ikke polstret til med væltede cykler, som det ellers er kendt fra Københavns Hovedbanegård. De er derimod sirligt parkeret på cykelfærger, for ellers fjernes de med bøde. Effektivt.

Rundt om en søjle

den nye station i Arnhem foregår alt på kurvede overflader. Gangbroer, trapper og betonbelægninger hvirvler omkring en central søjle i midten af bygningen, som om stationen selv er på vej op til toget. Inventarets rotation om dette centrale midtpunkt er fascinerende og minder mest af alt om en futuristisk skulptur.

Computerteknologi og avancerede mobilitetsstudier ligger til grund for det spektakulære byggeri, og arkitekterne fra UN Studio har programmeret sig frem til det mest optimale flow fra A til B. Dog virker stationen i Arnhem også unødvendigt detaljeret med titaniumdraperinger, dobbeltkrumme overflader og udvendige, svævende metalplader.

Mursten på mursten

Interessen for, hvordan vi skal forstå og behandle eksisterende stationer er fremtrædende i flere af de nye stationsbyggerier. Herunder Amstels ombygning i det østlige Amsterdam. Byggeriet er netop gået i gang, og modsat stationen i Arnhem er Amstel anderledes afdæmpet i udtryk og materialevalg. Måske fordi udgangspunktet er en sart ankomsthal fra 1939, der er druknet i taxaholdepladser og cykelstativer. Det er Office Winhov, der i samarbejde med danske Gottlieb Paludan Architects står for at sammenføje delene i den gamle station til en ny helhed, der åbner sig mod byen.

Der er i formsproget en vis relation til den nye station i Breda. Den er tegnet af arkitekten Koen Van Velsen og bygger ligeledes videre på en ældre stationsfortælling ved hjælp af en præcis farvepalette, der genfortolker og abstraherer over de oprindelige materialer. Den eksisterende murstensbelagte station i Breda er således lappet med rødtonede overflader og friskbagte teglsten.

Bølgen af nye hollandske stationer er fascinerende verdener, der trods deres umiddelbare forskellighed alle sammen – både Breda, Amstel, Assen, Rotterdam, Amsterdam Centraal, Den Haag, Leiden, Utrect og Arnhem – lader til at kæmpe med flere ensartede arkitektoniske udfordringer: mange ejerforhold, etapedelinger, cykelstativer, billetautomater og pendlerlogistik.