Brandstation på Frederikssundsvej, 1906. Hans Wright.
Brandstation, Frederikssundsvej, København NV, 1906. Stadsarkitekt Hans Wright. Kilde: kbhbilleder.dk

29. januar 2018

Debat: Registrering af Stadsarkitektens tegningssamling

Efter kritikken af afbrændingen af gamle arkitekttegninger forsikrer arkitekt MAA og tidligere stadsarkitekt Otto Käszner, at Københavns Kommune faktisk har sikret sig bevaringen af Stadsarkitektens store tegningssamling. Käszner fortæller her, hvad landets ældste, intakte tegningssamling kan bruges til, og opfordrer til yderligere digitalisering og udbyggelse af den.

“Københavns Kommune brænder kulturarven”, kunne man læse i flere aviser i november måned. Kritikken handlede om, at kommunen var begyndt at kassere sine analoge byggesager efter endt digitalisering, og fokus var rettet mod de “originale arkitekttegninger”, som i den forbindelse formodedes at være gået op i røg. Med analoge byggesager menes her de tegninger, der indsendes til kommunens godkendelse.

For forfatteren af denne artikel var det en fornøjelse at konstatere, at Københavns materielle kulturarv ligger så mange på sinde, også selvom forestillingerne om omfanget af “originale” arkitekttegninger i byggesagsarkivet næppe har rod i virkelighedens verden.

Om det analoge byggesagsarkiv bevares i tilstrækkeligt omfang, vil vi overlade til andre at analysere og vurdere, men når nu interessen for byens materielle kulturarv og arkitekttegningerne vedrørende samme er så stor, så fortjener det opmærksomhed, at Københavns Kommune faktisk har sikret bevaringen af Stadsarkitektens store tegningssamling.

Ved opløsningen af Stadsarkitektens Direktorat i 1998 overtog Københavns Stadsarkiv en stor del af direktoratets tegningssamling. Den resterende del tilgik Stadsarkivet ved opløsningen af RIA (Københavns Kommunes Rådgivende Ingeniør og Arkitektkontor) i 2005. 

I 2013 tog Københavns henholdsvis tidligere og nuværende stadsarkivar Henrik Gautier og Elisabeth Bloch initiativ til en digital registrering af Stadsarkitektens Tegningssamling.

Projektets formål er at skabe et digitalt opslagsværk, der kan vise omkring 400 betydningsfulde værker udført af Stadsarkitektens Direktorat fra 1886 til 1998. Det henvender sig til fagets folk, studerende, forskere, fredningsmyndigheder samt den del af offentligheden, der interesserer sig for den materielle kulturarv.

Udvælgelsen er foretaget af en arbejdsgruppe af frivillige professionelle, som yderligere har indkredset 25 projekter i et pilotprojekt, der omfatter 900 tegninger. Pilotprojektet blev med støtte fra Dreyers Fond lagt ud på nettet november 2016. Hvert af de 25 udvalgte projekter er tilføjet en kort introduktionsskrivelse.

Arbejdsgruppens medlemmer er fhv. afdelingsarkitekt i Stadsarkitektens Direktorat Svend Haller Baggesen, fhv. seniorforsker ved Danmarks Kunstbibliotek, mag.art. Claus M. Smidt, fhv. vicekontorchef i Københavns Kommunes Plandirektorat Jens Simonsen samt undertegnede.

Brandstation på Frederikssundsvej, 1906. Hans Wright.
Brandstation, Frederikssundsvej, København NV, 1906. Stadsarkitekt Hans Wright. Kilde: kbhbilleder.dk

Baggrunden for tegningssamlingen – Stadsarkitektens Direktorats virke fra 1886 til 1998

Oprettelsen af Stadsarkitektens Direktorat i København var en følge af den voldsomme byvækst, som opstod i kølvandet på industrialiseringens fremmarch og voldenes fald. Perioden benævner vi ofte som Gründerperioden, inden for hvilken det blev klart, at den moderne tæt bebyggede storby måtte kunne imødekomme en lang række behov for at kunne fungere – offentlige værker for vand-, gas- og elforsyning, kloakering, skoler, hospitaler.

I Betænkning af 1885 angående “Oprettelse af et Bureau for Stadens Bygningsvæsen” hedder det: “At bringe hensigtsmæssig Ensartethed til Veje ved Udførelsen af Kommunens Byggeforetagender og gøre det muligt under Udførelsen af disse at samle Erfaringer, der kunne komme fremtidige Bygningsarbejder til gode”. Forhandlingerne om oprettelsen af et “Stadsarkitektens Bureau” forløb ikke uden modstand.

Der var således bekymring inden for arkitektprofessionen over udsigten til at miste kommunale byggeopgaver, og der var en bekymring om, at den arkitektoniske udformning ville blive uniform. Også det ny embedes placering i forhold til stadsingeniøren var genstand for en intens debat: Sidestillet eller underordnet stadsingeniøren.

Enden på stridighederne blev oprettelsen af “Stadsarkitektens Bureau” som en selvstændig enhed med virkning fra 1. nov. 1886. Vedtægten for det nye embede lød forenklet udtrykt: “Stadsarkitekten er Kommunens øverste kunstneriske rådgiver. Han skal stå til rådighed som projekterende for de øvrige kommunale forvaltninger, der kan anvende ham”. Med den sidste passus åbnes der op for, at private tegnestuer anvendes. Dette kan have været en garant mod yderligere anslag udefra mod Direktoratets eksistens.

Stadsarkitekten har med denne passus gennem tiden skulle måle sig og konkurrere med de bedste af fagets folk: Nyrop, Baumann, Kay Fisker, Louis Hygom, Gottlob, Edvard Thomsen og andre af fagets kompetente folk i nyere tid.  

Direktoratets virke gennem de hundrede år er i øvrigt vel beskrevet i jubilæumshæftet Arkitektur DK nr. 6-7 1986.

Tinghøjbeholderen. Ventilbygværk 2., 1949. Stadsarkitekt Poul Holsøe. Ib Lunding.
Tinghøjbeholderen, Ventilbygværk 2., 1949. Stadsarkitekt Poul Holsøe og sagsarkitekt Ib Lunding. Kilde: kbhbilleder.dk

Stadsarkitektens tegningsarkiv er enestående, fordi det rummer en tegnestues samlede produktion gennem godt 100 år. Den indeholder hovedtegninger, konstruktionstegninger og detailtegninger, dvs de tegninger, der danner grundlag for udbud og byggeri. Skitse- og præsentationsprojekter forekommer kun i mindre omfang, f.eks. i forbindelse med arbejder i byplanskala.

Til gengæld er mange hovedtegninger meget smukt udførte. Samlingen viser i optegningen den skiftende smag/stil gennem tiden. Der er for størstedelen tale om originaltegninger. Omfanget er næsten umuligt at anslå. Alene den del, der tilflød Stadsarkivet ved RIA’s opløsning i 2005, androg omkring 40.000.

Det samlede antal kan meget vel være mere end 100.000. Samlingen indeholder også enkelte projekter udførte af andre tegnestuer, f.eks. skoler, hvor stadsarkitekten senere har stået for vedligeholdelse og evt. udvidelser.

Tegningssamlingen afspejler arbejdsopgaver udsprunget af byens vækst og behov. Spredningen kan stort set inddeles som følger:

  • Projektering af alle typer af kommunale bygninger: skoler, hospitaler, gas-, vand- og elektricitetsværker, brandstationer, boliger, fængsler (Vestre Fængsel)
  • Ombygning, tilpasning af den kommunale bygningsmasse til nye behov
  • Byplanopgaver i samarbejde med stadsingeniøren
  • Udformning og renovering af torve og pladser
  • Design af kollektive trafikobjekter: sporvogne, trolleybusser, trafikvagter
  • Design af byudstyr: gadelamper, bænke, el- og brandskabe m.m.
  • Design af skolemøbler.

Stadsarkitektens Direktorat har kunnet tiltrække talentfulde, dygtige arkitekter gennem hele dets levetid, lige til det blev nedlagt i 1998. Fra 1920erne til -60erne kan eksempelvis, i ikke prioriteret rækkefølge, nævnes: Ib Lunding, Curt Bie, Viggo S. Jørgensen, Hans Chr. Hansen, Tage Rue, Johan Pedersen, Frode Jørgensen.

Blandt møbelarkitekterne kan nævnes Agner Christoffersen og Bender Madsen. Nogle var fremragende tegnere med Ib Lunding blandt de allerbedste. Også talentfulde yngre kræfter var inde omkring Direktoratet i en periode i 30erne og 40erne, blandt andre: Arne Jacobsen, Flemming Lassen, Karen og Ebbe Clemmensen, Tove og Edvard Kindt Larsen, Nils Koppel. 

Tinghøjbeholderen, Ventilbygværk 2., 1949. Stadsarkitekt Poul Holsøe og sagsarkitekt Ib Lunding. Kilde: kbhbilleder.dk

Hvad kan tegningssamlingen bruges til?

Med dens 112 år må tegningssamlingen være én af landets ældste, intakte. Den er fortsat et ‘levende’ tegningsarkiv, idet byens projekterende arkitekter kan henvende sig om kopier af tegninger af kommunens egne bygninger i.f.m. projektering af ændringer eller udvidelser.

Den kunne være en ‘arbejdende’ tegningssamling – anspore til forskningsmæssige undersøgelser omkring den moderne storbys udbygning i sidste halvdel af 1800-tallet samt af velfærdsstaten i 1900-tallet. Et oplagt forskningsområde ville være undersøgelse af, hvorledes den kommunale bygningsmasse har kunnet ombygges og tilpasses nye funktionskrav.

Sidst, men ikke mindst skulle der arrangeres udstillinger af udvalgte originaltegninger, der bl.a. kunne vise skiftende idealer i den grafiske stil samt i opbygningen af projekter. Målgruppen vil være bred – fagets folk, de studerende og den kunst- og arkitekturinteresserede del af offentligheden.

Registrering af tegningerne

Tegningssamlingen foreligger for nuværende registreret på sagsniveau dvs. som byggesager knyttet til en bestemt matrikel. De tegninger, der er indeholdt i den enkelte byggesag (det kan andrage mange hundreder), er ikke kategoriserede eller registrerede.

Blandt de tusindvis af tegninger vil mange umiddelbart ikke være af interesse set fra en formidlingsvinkel. Der forestår således også en udvælgelse af tegninger, der formodes at have en appel til de interesserede parter. En registrering skal udføres digitalt.

Samlet vil der være tale om en arbejdsindsats, som ligger langt ud over, hvad Stadsarkivet kan frigøre arbejdskraft til. Der må projektansættes en arkivar og en arkitektur- eller kunsthistoriker i en længere periode. Midlerne må findes hos fondene. Konkurrencen derom er hård. Men Stadsarkitektens tegningssamling er ligesom Akademiets tegningssamling og de andre større byers tegningssamlinger en betydningsfuld del af vores håndgribelige kultur.

Det er derfor opmuntrende, at Københavns Museum – som én af de første udstillinger efter åbningen af dets nye domicil i Stormgade i slutningen af året – har i sinde at lave en udstilling om Stadsarkitektens tegningssamling.

Adgang til billeder: kbhbilleder.dk og arkitekturbilleder.dk