Århusgadekvarteret. Nordhavn. København.
Århusgadekvarteret i Nordhavn, København. Foto: Adrian Täckman.

31. januar 2018

Debat: Er der mon overhovedet en verden uden for København?

Bedst & Værst 2017-udgaven af Arkitekten har fået arkitekt MAA Henrik Stjernholm til at undre sig over forholdet mellem København og provinsen – og fordelingen af spalteplads.

Arkitekten har gjort det igen. Nemlig at gøre det dejligt befriende at være arkitekt i provinsen. Her behøver vi ikke tænke nærmere over, hvad der er Bedst & Værst.

Arkitekten har i nr. 1/2018 spurgt 18 gode arkitekter og andre om, hvad de personligt har oplevet som Bedst & Værst i 2017. Af de 11 konkrete eksempler på det bedste i Danmark er to projekter fra provinsen. Mht. til fotos fra Danmark er der 14 fra København og tre fra provinsen. Resten af eksemplerne er mere personlige, generelle, politiske eller fra andre steder i verden. Hvordan kan det gå til, at der er så stort fokus på København? Mit bud er, at stort set alle skribenterne ser ud til at arbejde i hovedstadsområdet. “Herfra min verden går”, tror jeg derfor godt, man kan sige om årets udgave af, hvad der er Bedst & Værst. Sjovt nok er opgaven med at samle op på alle indlæggene overgivet til en kritiker fra provinsen.

Det er også karakteristisk, at der ikke er én eneste kommunalt ansat arkitekt blandt skribenterne. Jeg synes, det ville være helt naturligt at spørge bare én stadsarkitekt. Hvis de 18 deltagere i år er de eneste, der har villet deltage ud af mange andre indbudte, ja så er det jo bare sådan.

Men alt det behøver vi som arkitekter i provinsen ikke bruge tid på at mene noget om. I hvert fald ikke i Arkitekten.

Imens kan vi stille og roligt nyde dagligdagen med den mest fantastiske arkitektur, velfungerende landsbyer, de mest innovative klimaløsninger og bedste byrum i Danmark, nye måder at inddrage aktører på, tæt samspil med erhvervslivet, smukke renoveringer af bevaringsværdige bygninger, unikke nationalparker og landskabsprojekter, almene boligområder i topklasse også internationalt, skoleelever som fremtidens forretningsudviklere, gymnasieelever som kommende arkitekter, store og små kulturprojekter og -events, digitale arkitekturguider, kamp for udkantsområder, fokusering på lokale arkitekturpolitikker, visionære politikere og meget, meget mere. Og selvfølgelig også noget, der er gået helt skævt.

Vi nyder også at opleve alt det, der sker i hovedstadsområdet, herligt med en hovedstad i udvikling. Vi ved naturligvis godt, at der er en anden verden med spændende arkitektur uden for vores egen lille begrænsede virkelighed.

Mit indlæg går ikke på personerne eller eksemplerne i de enkelte indlæg, de er er fine nok. Det er derimod, at redaktionen ikke har mere opmærksomhed på, at der også er både en verden og mange læsere uden for hovedstaden.

Hvis det skulle være interessant for Arkitekten og læserne kunne redaktionen jo til næste års Bedst & Værst 2018 udelukkende fokusere på arkitekter fra provinsen og deres synspunkter og private oplevelser. Det vil sikkert bliver en kæmpe øjenåbner for mange. Bare et forslag til overvejelse.

Hvad mener du? Bør der være en større bredde blandt skribenterne, hvis Arkitekten vil gentage temaet med Bedst & Værst til næste år?

 

Fra redaktionen:

Henrik Stjernholm har helt ret i sin kritik! Selv om nogle af skribenterne ikke bor i København, og en del bidrag handler om udenlandske fænomener, har de fleste skribenter valgt at skrive om hovedstaden, på trods af at ordet var frit.

Under alle omstændigheder er Bedst & Værst 2017 sidste omgang. Det skyldes, at vi siden juni i år har fået vores herlige site, som du læser på nu, hvor vi håber, at debatindlæg om både lokale og globale forhold vil strømme ind. Hvad synes du f.eks. var bedst og værst i 2017? 

Det betyder dog ikke, at årets sidste nummer ikke vil uddele ris og ros. Det bliver bare med et andet koncept.

Venlig hilsen, redaktionen