Hampus Berndtson. Pavillon MAA. Arkitektkonkurrence. Arkitektforeningen. MAA.
Pavillon MAA 2017 i Kongens Have. Foto: Hampus Berndtson

Arkitekturens værdi er vigtigere end konkurrenceform

Den åbne arkitektkonkurrence er ekstremt vigtig for at sikre arkitektonisk kvalitet og kreativitet. Men Arkitektforeningen kan ikke fokusere entydigt på en enkelt konkurrenceform, hvis vi stadig vil være relevante samarbejds- og sparringspartnere for byggeriets aktører, skriver Dorte Sibast, konkurrencerådgiver i Akademisk Arkitektforening, som svar til Thomas Ringhof.

Den åbne arkitektkonkurrence er værd at værne om, konstaterer arkitekt MAA Thomas Ringhof i sit indlæg “Arkitektforeningen og de åbne arkitektkonkurrencer”. Jeg kunne ikke være mere enig. Til gengæld deler jeg ikke opfattelsen af, at Arkitektforeningen ikke arbejder aktivt for at forsvare den. Tværtimod.

For få bud

Kigger man alene på antallet af konkurrencer, Arkitektforeningen har været involveret i de senere år, taler det sit tydelige sprog. I 2017 udskrev vi tre åbne konkurrencer og kun en indbudt (Arkitektskolen Aarhus). Året før, i 2016, havde vi hele otte åbne konkurrencer, faktisk så mange, at det var svært at få tilstrækkeligt med bud. Særligt pavillon-konkurrencerne i Kongens Have og i Aarhus har været med til at skabe opmærksomhed omkring den åbne konkurrences kvaliteter.

I indlægget skriver Thomas Ringhof alligevel, at Arkitektforeningen har brugt kræfterne forkert ved at sætte fokus alene på konkurrencer med prækvalifikation. De undersøgelser, han refererer til, er et langsigtet samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder, hvor vi med støtte fra Dreyers Fond har udviklet rapporten “Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer”.

Rapporten beskæftiger sig med det store ressourcespild, der er forbundet med projektkonkurrencens alt for høje og detaljerede afleveringskrav. Den har skabt fornyet debat om arkitektonisk kvalitet. Bl.a. her i Arkitekten, som både i bladet og på hjemmesiden har haft et længevarende fokus på konkurrencer i efteråret. 

Til foråret følger vi op med en vejledning, som hjælper bygherrer med at forstå projektkonkurrencens potentialer. Som gør det tydeligt, hvilken værdi arkitekter tilfører, og hvordan processen tilrettelægges, så man kan få mest muligt ud af denne værdi.

Dialog er afgørende

For Arkitektforeningen er det helt afgørende at være i dialog med bygherrer, for det er den eneste mulighed, vi har for at påvirke dem til at tilrettelægge konkurrencer, som giver arkitekter og arkitekturen de bedste vilkår.

Nye udbudsregler, større konkurrence fra private aktører samt en eskalerende nulfejlskultur, særligt blandt offentlige bygherrer, har skabt nogle nye udfordringer på konkurrenceområdet. Derfor har den åbne arkitektkonkurrence, som Thomas Ringhof selv er inde på, været under pres. Men vi er nødt til at forholde os til den virkelighed, som arkitekturen er en del af. Hvis vi entydigt insisterer på en enkelt konkurrenceform, bliver vi ganske enkelt en langt mindre relevant samarbejds- og sparringspartner for byggeriets aktører.

Flere konkurrenceformer

Thomas Ringhof lister en række gode eksempler på værker, hvis høje kvalitet er skabt på den åbne konkurrences fundament. Men der kan tilsvarende trækkes andre vellykkede projekter frem, som baserer sig på eksempelvis indbudte projektkonkurrencer.

F.eks. gennemførte vi i 2016 en konkurrence om et byhus i Aarhus under den såkaldte Wildcard-ordning, som særligt er målrettet yngre arkitektvirksomheder. En indbudt konkurrence, hvor bygherren fik projektforslag fra syv forskellige kreative hold, og som gjorde det muligt for det brede vækstlag at være med.

Byggeri er som bekendt mange ting, og som rådgivere i Arkitektforeningen ser vi det som vores fornemste opgave at finde den konkurrenceform, der passer bedst ind i det konkrete projekts vilkår og visioner. Og som skaber optimale vilkår for, at arkitekterne kan tilføre værdi og kvalitet. Det vil ofte være den åbne konkurrence – men ikke altid.