Byrumsinstallation ved Frederiks Ø, Svendborg Havn. Foto: Kristian Hansen
Byrumsinstallation ved Frederiks Ø, Svendborg Havn. Foto: Kristian Hansen

Svendborg Havn

Havnen i Svendborg er en af de bedst bevarede industrihavne i Danmark. Nu skal den transformeres, og det har medført en ophedet debat. På den ene side er der bekymring for, at især boliger skal ødelægge det maritime erhverv. På den anden side er ønsket om at skabe vækst og fornyelse.

Svendborg er en af de byer – ud over København – hvor den fysiske udvikling har fyldt mest i debatten frem mod kommunalvalget. Og i øvrigt længe før. 

Stridspunktet er udviklingen af havnen. For det særlige ved Svendborg, sammenlignet med mange andre byer, er, at havnen endnu ikke har været udsat for den store forkromede transformation. 

Derfor råder byen over dét, som formand for Det Særlige Bygningssyn Lars Juel Thiis har kaldt for Danmarks mest bevaringsværdige indsutrihavn. 

Arkitektens podcast forsøger at stikke spaden lidt ind under debatten, som er relevant ikke bare for Svendborg, men for alle andre, der bor i eller arbejder med danske havnebyer i udvikling. 

Hørt i udsendelsen

“Det handler for mig om at appellere til byens politikere og planlæggere om, at man hele tiden holder fokus på det potentiale, der er i at bevare den særlige atmosfære, der er på havnen i Svendborg.” — Kristian Hansen, arkitekt og indehaver af Center for Maritim Arkitektur

“Vi har en afprøvende tilgang, og det er et ekstremt vigtigt element i udviklingen.” — Anna Als, arkitekt og planlægger, Svendborg Kommune

“Al byvækst er nødvendig fornyelse. Altså, man kan jo ikke føre en by tilbage til et punkt. Så ender det jo med at være jordhuler eller stråtægte 1700-talsbyggerier.” — Ole Østergaard, tidl. stadsarkitekt i Aarhus og nu formand for Arkitekturrådet i Svendborg

LÆS MERE: Udviklingsplanen Fremtidens Havn

Fremtidens Havn. Hovedgreb. Illustration: Svendborg Kommune
Knopskudsarkitektur fra Center for Maritim Arkitektur. Foto: Kristian Hansen
Foto: Kristian Hansen
Foto: Kristian Hansen