Stanley Kubrick og Jack Nicholson på settet til The Shining. © Warner bros. Entertainment inc.
Stanley Kubrick og Jack Nicholson på settet til The Shining. © Warner bros. Entertainment inc.

Det store stygge hotel

Det gode ved Kubrick-udstillingen på Gl. Strand er, at den bliver ved! Hele vejen op gennem huset. Ikke på en klaustrofobisk måde, som i mange af Kubricks film, men velordnet og overskueligt.

FAKTA
Stanley Kubrick – The Exhibition

Kunstforeningen Gl. Strand
Gl. Strand 48, 1202 København K

Udstillingsperiode:
23. september 2017 – 14. januar 2018

Arkitekturvinklen er nem at anlægge på Stanley Kubricks film, og meget hurtigt støder man på genklang i udstillingskataloget, hvor en af to artikler om The Shining er skrevet af arkitekten, teoretikeren og fænomenologen Juhani Pallasmaa.

Man ville måske have forventet, at Deutsches Filmmuseum og Deutsches Architekturmuseum i Frankfurt am Main, der står bag både udstilling og katalog, ville have bedt Pallasmaa skrive om A Space Odyssey.

Men at lade den verdensberømte finske forfatter og arkitekturskribent tage sig af Jack Nicholsons psykose og the Overlook Hotels betydning, herunder labyrinten udenfor, er velvalgt.

The Shining er på mange måder en frygtindgydende film: “You are not my daddy, you are the hotel!”, skriger Danny, som jo er ham, der er ‘shineren’, den clairvoyante søn af den fallerede forfatter med skrivekrampe, som sammen med knægten og hustruen Wendy har taget tjansen som vicevært på det vintersæsonlukkede kæmpehotel.

Psyken er et hus. Ingen forstår, hvordan rummene i hotellet hænger sammen, de er endeløse, og man kommer aldrig ud, som i labyrinten udenfor og i filmen selv, der i lighed med Kubricks andre værker lynhurtigt skaber sit eget hermetiske univers.

Det gode ved udstillingen på Gl. Strand er først og fremmest, at den bliver ved! Hele vejen op gennem huset. Ikke på en klaustrofobisk måde, som i førnævnte film, men velordnet og overskueligt og fyldt med fysiske genstande fra forberedelser og filmscener: et barbord fra A Clockwork Orange, modellen af labyrinten i The Shining, Kubricks første kamera fra dengang, han arbejdede som modefotograf, en model af The War Room fra Dr. Strangelove, et arkivskab med håndskrevne noteark om Napoleon, hvis liv Kubrick fik 20 studerende til at researche i forbindelse med et filmprojekt om kejseren, man dog sidenhen måtte opgive, fordi en anden producent var på vej med en lignende film (som blev en fiasko). Plancher, plakater, filmklip (of course), stillfotos, rumdragter…

Enhver anden stor filmmager ville man nok kunne producere en tilsvarende udstilling om, men det særlige ved netop denne synes at være timingen. Her kan du se, hvor Blade Runner, Close Encounters of the Third Kind, Aliens, Twin Peaks: The Return m.fl. kommer fra.

Og hvad er mere relevant i dag end at gentage det spørgsmål, som A Clockwork Orange stillede tilbage i 1971, nemlig hvad forskellen er på den enkeltes vold mod samfundet og samfundets vold mod den enkelte? Er vi nået et skridt videre i forhold til Dr. Strangelove, eller står vi ikke igen midt i en kold krig styret af kæmpebabyer?

A Space Odyssey drejede sig om machinelearning og kunstig intelligens, før det overhovedet blev taget alvorligt: Vi er selv aberne, kan man sige.

Arkitektur har i dag en tendens til at blive todimensionel og billedbåret, men er der nok stof og refleksion under disse flader og farver? Betyder de noget?

“Characteristics of architecture are reflected in mental structures and mental contents are projected in architecture”, skriver Pallasmaa om det store, stygge hotel.

Artiklen blev oprindelig bragt i Arkitekten 09, nov. 2017