Danfoss. Foto: Arkitektskolen Aarhus
Danfoss Industri- og Arbejderby er udpeget som kulturmiljø af Arkitektskolen Aarhus. Foto: Arkitektskolen Aarhus

Kulturministeren vil se nærmere på kulturmiljøer

Kulturminister Mette Bock svarer på de spørgsmål, der har meldt sig hos redaktionen efter Arkitektens gennemgang af de seneste ændringer i bygningsfredningsloven.

Lov om bygningsfredning blev ændret i juli 2017, og nu er en ny ændring på vej. I denne gennemgang forsøger vi at give et overblik over, hvilke konsekvenser ændringerne har for bygningsarven. Artiklen rejser nogle kritiske spørgsmål, som kulturministeren (KM) får mulighed for at svare på nedenfor. 

Den afgørende forskel ved ændringen af lov om bygningsfredning, som trådte i kraft 1.7. 2017, er, at Det Særlige Bygningssyn mister sin vetoret ifm. nedrivningsanmodninger. Og at ministeren dermed, som det allerede er tilfældet ifm. affredningsspørgsmål, også bliver sidste klageinstans her. Lovforslaget, som blev stillet af Dansk Folkeparti, var begrundet i sagen om Vikingeskibsmuseet. Men museet har aldrig søgt om nedrivning – kun om affredning. Så hvorfor gå med på lovændring, hvis den ingen reel forskel gør for Vikingeskibsmuseet?

KM: Dansk Folkepartis lovforslag var muligvis møntet på Vikingeskibsmuseet, men lovforslaget indeholdt nogle væsentlige elementer af mere generel karakter, som regeringen og DF var helt enige om. Det gjaldt adgangen til at klage til kulturministeren i tilfælde af et nedrivningsafslag fra fredningsmyndigheden og ønsket om et bygningssyn med en bredere faglig sammensætning. Derfor fremsatte regeringen ændringsforslag til lovforslaget, som dels gjorde bestemmelserne generelt gældende for alle sager om nedrivning og dels præciserede, hvordan ønsket om større bredde i bygningssynet kunne udmøntes. Udmøntningen skete ved at udvide bygningssynets medlemsantal fra 12 til 13 for at få plads til et medlem med kulturhistorisk baggrund.

Ændringen endte med at blive mere generel end Dansk Folkepartis oplæg. Men der står ikke meget i teksten om, hvordan ministerens ret til i yderste instans at rive en hvilken som helst fredet bygning ned sættes i ramme. Hvilken sikkerhed har befolkningen med den nye lov for, at du eller en kommende kulturminister ikke bare river bygninger ned i øst og vest?

KM: Det er vigtigt at være opmærksom på, at ændringen ikke giver mulighed for, at den siddende kulturminister på eget initiativ kan rive fredede bygninger ned. Et nedrivningsønske skal altid ske på ejers initiativ og efter en grundig sagsbehandling af fredningsmyndighederne. Lovændringen har skabt mulighed for at klage til kulturministeren over afgørelser om afslag på nedrivning.

Det blev i samme ændring bestemt, at Bygningssynet skal udvides med et medlem med kulturhistorisk baggrund. Men synets formand er, har (næsten) altid været og vil formentlig vedblive med at være en arkitekt, ligesom sagsbehandlere, kontorchef osv. i styrelsen er det. Hvilken forskel gør udvidelsen af Synet reelt?

KM: Der var et ønske om at ændre synets sammensætning for at skabe mere plads til den kulturhistoriske synsvinkel. Det ønske synes jeg egentlig er både legitimt og rimeligt. Derfor udvidede vi antallet af medlemmer til 13 for at gøre plads til et medlem med kulturhistorisk baggrund. Jeg synes, det er fint, at der i Synet sidder repræsentanter med flere forskellige fagligheder – herunder altså den kulturhistoriske.

Allerede i foråret bebudede du, at der ville komme en gennemgribende revision af bygningsfredningsloven. Nu er der imidlertid allerede foretaget ovennævnte, mindre, ændring, på baggrund af en enkeltsag, og du har haft et nyt forslag til behandling i Folketinget, som også er funderet i en enkeltsag (sagen om klinkegulv i Glumsø, red.) – men langtfra bærer præg af en gennemgribende revision. Så hvorfor vælger du at gå med til en ændring (endda foreslået af regeringens støtteparti), når du planlægger en større revision?

KM: De øvrige partier og medlemmer i Folketinget har som bekendt mulighed for at fremsætte egne beslutningsforslag. Og da jeg mente, at lovforslaget fra Dansk Folkeparti indeholdt nogle gode og fornuftige forslag, valgte vi som regering at bakke op om forslaget – med vores ændringsforslag, som også Dansk Folkeparti og de øvrige partier var enige om. Så mener jeg ikke, at der er nogen grund til at nedstemme eller udskyde lovændringerne til et senere lovforslag.

Arkitektskolen Aarhus giver i deres høringssvar udtryk for en bekymring om, at det individuelle skøn for bygningerne bliver ‘til overs’ med dit forslag til kategorisering af de nuværende fredede bygninger. Og at man således ikke får tilstrækkelig værdi ud af den Fredningsgennemgang, som netop er gennemført. Hvad siger du til den bekymring?

KM: Fredningsgennemgangen ligger netop til grund for det lovforslag, som nu er fremsat om en mere differentieret fredning. Det vil være individuelle vurderinger, der ligger til grund for de bygninger, som omfattes af den nye bestemmelse, §7a. Fredningsgennemgangen er desuden et vigtigt værktøj i den daglige sagsbehandling af ansøgninger om bygningsændringer mv.

Ejerne af de fredede bygninger, Historiske Huse, ekkoer bekymringen for kategoriseringen, ikke mindst fordi den gør de bygninger, som hidtil har været fredet pga. deres relation til et samlet kulturmiljø, mere udsatte. HH ønsker en differentieret fredning, der både kan gælde for (visse) af de 500 paragraf 7-bygninger, men også for nyfredninger. Hvorfor vælger du at se bort fra muligheden for at diffentiere fremtidige fredninger i dit forslag?

KM: Det er ikke et formål med lovændringen at ændre kriterierne for fredning. Det skal fortsat være sådan, at kun bygninger, som har væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, skal fredes. Bygninger, som er bevaringsværdige, er et kommunalt ansvar. Den arbejdsdeling ændres der ikke på. Statens ansvar er at frede bygninger af national interesse, som har væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi i deres helhed.

Der har fra mange aktører i kulturarvsdebatten været fremsat ønsker om i højere grad at integrere hensynet til kulturmiljøer i fredningslovgivningen. Ønsker, som går igen i flere af de indleverede høringssvar. Men kulturministerens forslag tager umiddelbart ikke højde for dét hensyn. Hvorfor?

KM: Spørgsmålet om fredning af kulturmiljøer er komplekst. Jeg vil derfor igangsætte et arbejde, som skal afklare dette og andre emner. Det er et arbejde, som kræver længere tid, så vi kan nå hele vejen rundt om de emner.

Som nævnt lægger du op til en proces, hvor fredningsinstitutionen skal tages op til bredere overvejelse. Vil den proces føre til endnu et lovforslag?

KM: Det er stadig for tidligt at sige præcist. Nu bliver emnerne grundigt behandlet og analyseret med inddragelse af relevante interessenter, og så må vi se, i hvilket omfang der er behov for en lovændring. Jeg vil ikke lægge mig fast endnu.

Kulturministerens besvarelser er afgivet d. 17. oktober 2017. Det aktuelle lovforslag er p.t. i udvalgsbehandling og sendes til andenbehandling i Folketinget d. 5. december.