Vikingeskibsmuseet. Foto: Adrian Täckman
Vikingeskibshallen i Roskilde var den primære årsag til, at Dansk Folkeparti ville ændre lovgivningen. Museet har imidlertid ikke søgt om nedrivning, men ønsker at få hallen affredet med henblik på transformation. Foto: Adrian Täckman

Fredning under forandring

Bygningsfredningsloven er for tiden til politisk forhandling. Men enkeltsager og ad hoc-løsninger truer den langsigtede værdisætning. Få overblikket her.

Kulturminister Mette Bock bebudede i starten af året en større revision af bygningsfredningsloven. Men det er endt som lidt af et kludetæppe. Først blev hun overhalet indenom af et lovforslag fra Dansk Folkeparti. Siden har hun selv sendt et forslag i Folketinget, som langtfra er så gennemgribende som varslet. Arkitekten giver et overblik over forløbet – og så har vi bedt hhv. Nicolai Bo Andersen fra KADK og Birthe Iuel fra Bygningskultur Danmark vurdere lovændringernes konsekvenser for bygningsarven.

Nicolai Bo Andersen

Lektor ved Institut for Bygningskunst, KADK

For mig er dette en anledning til at diskutere, hvorfor vi freder i det hele taget. Det er jo ikke blot, fordi der sidder nogle nidkære arkitekter og synes, at bestemte bygninger er pæne. Vi freder, fordi vi som samfund har valgt, at der er visse arkitektoniske, miljømæssige og kulturhistoriske værdier, som vi ønsker at passe ekstra godt på.

Freder for fremtiden

Hvis man skal gribe diskussionen lidt mere teoretisk an, så peger den canadiske forsker og konservator Stefan Michalski på tre årsager til, at vi bevarer. Den første er de personlige årsager, f.eks. et billede af oldemor, som har en specifik betydning for mig, men ikke for andre.

Den næste er de fælles bevaringsværdier, genstande eller bygninger, som vi passer på, fordi de er vigtige for samfundet. Det kunne f.eks. være Mona Lisa eller Kronborg.

Den tredje er dét, Michalski kalder videnskabelig fortælleværdi. Som konservator bruger han potteskåret som eksempel. Det kan sagtens være, at potteskåret ikke bærer den store betydning lige nu og her. Men om fem år vil vi måske pludselig være i stand til at sætte det ind i en ny sammenhæng, som giver det en enorm betydning.

Pointen er, at vi ikke freder kun for nutiden, men også for at sikre kulturarven for fremtidige generationer. Når jeg læser de her lovforslag igennem, kan jeg godt blive bekymret for, at de ændringer kommer til at medføre en mere kortsigtet forvaltning. Hvor kulturarven bliver mere sårbar over for skiftende emotionelle eller politiske stemninger.

Fredning er ikke lig med status quo

Der er mange, som lider af den misforståelse, at man ikke kan ændre noget ved en fredet bygning. Men Kulturstyrelsens eget motto er “beskyttelse gennem benyttelse”. Det vil sige, hvis ikke bygningerne kan bruges til noget, så giver det ikke mening at bevare dem.

Det har vi også set i forbindelse med Vikingeskibsmuseet, hvor Det Særlige Bygningssyn har lagt op til en mere udogmatisk tilgang, så museet kan opnå de nødvendige funktionelle og tekniske forbedringer uden at ødelægge de bærende fredningsværdier.

LÆS OGSÅ: Kulturministeren vil se nærmere på kulturmiljøer

Brede Værk. Foto: Martin Keiding
Brede Værk er et af landets smukkeste eksempler på et sammenhængende industrielt kulturmiljø. Her er både de gamle fabriksbygninger, arbejder- og mesterboliger fredet som helhed. Foto: Martin Keiding

FAKTA

TIDSLINJE

Februar, 2017

Kulturministeren skriver i en pressemeddelelse, at hun vil tage initiativ til en større revision af Bygningsfredningsloven, der bl.a. skaber mulighed for mere differentieret fredning. Det skal ske på baggrund af den gennemgang af landets 9000 fredede bygninger, som Kulturstyrelsen har afsluttet i 2016.

Marts, 2017

Dansk Folkeparti stiller et forslag, som skal gøre det muligt for kulturministeren at gå imod Det Særlige Bygningssyns indstilling i forbindelse med nedrivningssager og “tillade en nedrivning af en fredet bygning, hvis bygningen samtidig fungerer som et statsligt eller statsanerkendt museum”. Forslaget er funderet i et eksplicit ønske om at rive Vikingeskibshallen i Roskilde ned. Forslaget vedtages i en generaliseret form, således at Bygningssynets vetoret over for ansøgning om nedrivning af en fredet bygning ophæves.

Derudover besluttes det også, at Det Særlige Bygningssyn skal udvides med et medlem med kulturhistorisk baggrund.

Juli, 2017

Lovændringen træder i kraft.

August, 2017

Ministeren sender sit ændringsforslag i høring. Hun foreslår en differentiering af fredningsprincipperne, så ejere af bygninger ikke længere behøver at søge om tilladelse til visse indre bygningsændringer, hvis fredningsværdier alene eller i overvejende grad knytter sig til bygningens ydre.

Oktober, 2017

Ministerens forslag er sendt til behandling i Folketinget. Hvis det bliver vedtaget, forventes det at træde i kraft 1. januar 2018.

Birthe Iuel

Præsident for Bygningskultur Danmark, BYFO/Historiske Huse
og medlem af Det Særlige Bygningssyn på snart fjerde periode.

Nødvendig differentiering

Vores bygningsarv har aldrig været ringere beskyttet, end den er lige nu. Da man ophørte med at skelne mellem A- og B-fredninger i 1980, var det bl.a., fordi man havde en formodning om, at mange af de ca. 8000 B-fredede huse også måtte have fredningsværdier indvendigt. Men man havde ikke ressourcer til at gennemgå dem og få luget dem med tabte fredningsværdier ud af systemet.

En stor del af de tidligere B-fredninger var det, vi i dag kalder kulturmiljøfredninger, hvor de enkelte bygninger snarere som helhed end som enkeltbygninger havde stor værdi. Som eksempel kan nævnes gadeforløbet i Magstræde i København eller herregårde, hvor det måske kun er enkelte bygninger, som har de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, der legitimerer en fredning. Men hvor hele anlægget ansås for så væsentligt for fortællingen, at man også har fredet bygninger i den samlede helhed uden de store fredningsværdier.

I den for nyligt gennemførte fredningsgennemgang, har vurderingskriteriet været, hvorvidt den enkelte bygning har de fredningsværdier, der kan begrunde en fredning. Det betyder, at vi i dag affreder bygninger, som er en del af væsentlige helheder. De affredede bygninger bliver så som bevaringsværdige kommunernes ansvar.

Men det er langtfra alle kommuner, der har mod, vilje eller økonomi til at påtage sig ansvaret for dem. Der er ikke den armslængde til borgerne i en kommune, som der er i forholdet mellem borgerne og staten. Bl.a. derfor ønsker jeg en permanent mulighed for en mere differentieret fredning.

I fredningsgennemgangen blev omkring 500 huse vurderet til at have mistet de indre fredningsværdier. Nu foreslår ministeren med det såkaldte §7a-tillæg til loven, at disse huse skal kunne del-fredes, således at ejerne – i store træk – ikke længere behøver at søge om tilladelse til indre bygningsarbejder. Hvad mener du om det?

Jeg er da glad for, at kulturministeren reagerer på ejernes undren over at skulle søge om tilladelse til byggesager indvendigt i huse, hvor det umiddelbart ikke er forståeligt, hvorfor husets indre er fredet, fordi fredningsværdierne stort set er væk.

Lovforslaget burde imidlertid også kunne benyttes til fremtidige fredninger, hvor de bærende fredningsværdier fortrinsvis ligger i det ydre, ligesom vi ved gennemgang af de mange fredede bygninger, som er indstillet til affredning i forbindelse med fredningsgennemgangen, også burde kunne bruge redskabet til at undgå affredninger af huse, som stadig har intakte fredningsværdier i det ydre.

Men kulturministeren ser desværre §7a som et afgrænset forslag, der kun gælder de ca. 500 bygninger, der i øvrigt først er kommet fokus på, efter at fredningsgennemgangen er overstået.

Ministeren har i et brev til forskellige interessenter, herunder Historiske Huse, indkaldt til en proces, hvor fredningssystemet skal diskuteres mere overordnet. Hvilke budskaber har du med ind i den proces?

Ud over de nævnte pointer om differentieret fredning og nødvendigheden af at kunne frede kulturmiljøer af national betydning skal vi også have gennemført en udredning af ejernes pligter og rettigheder. Både i forhold til bygningsfredningsloven, men også skattelovgivningen.

Værdien af skattefradragsordningerne er de sidste 30 år reduceret til under en tredjedel og kræver naturligvis, at ejeren har en indkomst at fratrække sine udgifter i. Grundskyldsskattefritagelsen batter heller ikke meget i landdistrikterne.

Så grundlæggende er støtteordningerne mest for ejere i København og de andre store byer. Det er selvfølgelig noget, vi vil tage op med kulturministeren.

Artiklen blev bragt oprindeligt i Arkitekten 09, november 2017.