Bauhaus Campus med Holy Foods House, Berlin Basic Income Labs projektcafé Grundeinkommen, Tinyhouse Universitys 100-Euro-Wohnung, Gorenflos Architektens Flowerhouse og allerbagest refunc.nls gule Tiny Tea House. Foto: Philipp Obkircher

Er småt godt?

Tinyhouse University viser med udstillingsprojektet Bauhaus Campus Berlin en række metaforiske, men også mere bogstavelige ideer til, hvordan vi kan bo på færre kvadratmeter og dermed reducere vores forbrug.

Bag Walter Gropius’ Bauhaus Archiv med det ikoniske, savtandede tag i Berlin-Tiergarten vokser en broget klynge af bittesmå huse. Her har berlinerkollektivet Tinyhouse University inviteret kunstnere, arkitekter, flygtninge og studerende til at designe, bygge og bebo en campus over en periode på et år.

De fleste huse er bygget i træ, har campingvognstørrelse og står på anhængere. Andre er blot 1 kvm, danner en oppustelig, hvid plasticblomst, er bygget af grønne tavler eller en gul silo. Det kan minde om en selvbyggerby, men er mere stiliseret og kunstnerisk eksperimentelt. For hvor småt kan vi egentlig bo?

Van Bo Le-Mentzel med sine Hartz IV-møbler. Foto: Daniela Gellner
Van Bo Le-Mentzel med sine Hartz IV-møbler. Foto: Daniela Gellner

Kontanthjælpsmøbler

Det er arkitekten Van Bo Le-Mentzel, der er drivkraften i Tinyhouse University og har kurateret projektet. Le-Mentzel, som blev født i 1977 på sine forældres flugt fra Laos til Tyskland, arbejder med arkitektur som et middel til et uafhængigt, nonprofit-, antikonsumliv. Han blev kendt, da han i 2010 lancerede sine open source Hartz IV-møbler (‘kontanthjælpsmøbler’): En gratis brugsanvisning til en klassikerlignende, billig DIY-møbelserie.

Herefter designede Le-Mentzel et simpelt 1 kvm stort hus, som man ligeledes nemt selv kan bygge. Det er 1,95 m højt, og lægger man det ned, kan man ligge i det. Ideen med minihuset er at kunne formgive et hjem uden kredit, grundstykke, investor og byggetilladelse.

Van Bo Le-Mentzels aktivistiske ønske er, at alle skal kunne bo der, hvor de vil, uden at betale for det. Eller i det mindste, at huslejen skal være til at betale.

100 euro-bolig

Campussens mest interessante og relevante hus er Van Bo Le-Mentzels egen 100 euro-bolig. Angiveligt Tysklands mindste bolig med en husleje på 100 €. Huset er 6,4 kvm, har en loftshøjde på 3,6 m og fine dannebrogsvinduer.

Her er sofa, køkken, spisebord med plads til flere, hems med soveplads, toilet og bad, arbejdsplads og endda et gæsteværelse. Bare alt sammen meget småt, tæt og flerfunktionelt. 100 euro-boligen er en mobil struktur på hjul og har allerede stået flere steder i Berlin som midlertidigt hjem for personer, der har testet livet på få kvadratmeter.

Boligers størrelse og priser stiger. Kan denne trend ændres? Vi er besatte af kvadratmeter og beliggenhed, mener Van Bo Le-Mentzel. Men de to ting siger ingenting om boligens kvalitet. Om lysindfald, larm fra omgivelserne, lugt og alle de andre fysiske parametre, der udgør boligens egenskaber.

I Tyskland kan man aktuelt ikke bo noget sted for mindre end 300-400 €. Udstyret med blot det vigtigste, man har behov for, formulerer 100 euro-boligen et muligt svar på bolignøden i storbyerne. Samtidig er den konciperet som del af et større Co-Being House, en boligkarré, hvor flere enheder kan lægges sammen, så familier, singler og mere eller mindre bemidlede kan bo sammen og dele fællesrum.

Van Bo Le-Mentzels 100 euro-bolig, også kaldet ”Tiny 100” som det første hus på Bauhaus-campussen. Foto: Daniela Gellner

Foranderligt interiør

Alle campussens huse kobler samfundsmæssige temaer som menneskerettigheder, demokrati, madspild og borgerløn med designmæssige forslag til, hvordan vi kan gå fremtiden i møde – med åbne værksteder og foodsharing-reoler, i kornsiloer og minimumsboliger.

Både Leonardo di Chiaras hus aVOID og Hochschule Rosenheim, Fakultät für Innenarchitektur, Prof. Denise Dihs 35Kubik-Heimat viser elegante indretningsarkitektoniske løsninger på at reducere pladsbehovet. Begge miniboliger består af tomme rum, hvor alle husets funktioner er foldet ind og skjult i vægge og gulve.

Møblerne kan foldes ud og rummet forvandles til komplet køkken, soveværelse, spisestue, kontor efter behov. I stedet for den ydre arkitektur får interiøret her den afgørende rolle for at skabe adækvate, multifunktionelle fysiske rammer i en vekselvirkning mellem plads (ingenting) og hjem (alting).

Andre huse som Gorenflos Architektens poetiske Flowerhouse, der åbner sig mod himlen, og refunc.nls Tiny Tea House, et anderledes, socialt møderum i en recyclet kornsilo, betoner rummets atmosfæriske betydning. Eller skubber til vores forestillinger om arkitektur som Tinyhouse Universitys underholdende 1 kvm-Bauhaus-Archiv i strandkurvstørrelse, der har en såkaldt kælder i en skuffe under en sidde-, sove- og udstillingsplads.

Hvert hus har sin egen intensitet. De fleste står på hjul og peger som mobile strukturer på muligheden for at indtage og udnytte al den plads i byen, der ofte ikke bliver brugt, eksempelvis p-pladser eller baghaver som denne ved Bauhaus (der dog i forbindelse med Bauhaus’ 100 års jubilæum snart vil blive indtaget af Staab Architektens nye tilbygning).

Hochschule Rosenheim, Fakultät für Innenarchitektur, Prof. Denise Dihs 35Kubik-Heimat. Philipp Obkircher
Hochschule Rosenheim, Fakultät für Innenarchitektur, Prof. Denise Dihs 35Kubik-Heimat. Philipp Obkircher

Boligmangel og kreativitet

Er et lillebitte hus et legitimt boligalternativ?

Ideen om at bo småt er allerede blevet udforsket både kunstnerisk – eksempelvis af den israelske kunstner Absalon, der designede en række geometriske, hvidmalede celler – og afprøvet praktisk med udspring i USA, hvor bevægelsen især har et folkeligt præg. Men temaet er ikke til stede i debatten om den aktuelle boligproduktion.

Uden at bestride, at plads har praktiske, sociale og mentale fordele, eller at romantisere nødsituationer som hjemløshed, peger Bauhaus Campus på den lille boligs potentiale: Den kan nedsætte huslejen, reducere det miljømæssige fodaftryk og bidrage til byens fortætning. Dermed drømmer den også om frihed fra den kommercielle boligindustri og en stærkere orientering mod fællesskabet og det offentlige rum.

100 euro-boligen beskæftiger sig ikke med husleje som et komplekst resultat af sammenhængen mellem grundpris, boligpris og forretning, men bidrager desuagtet til diskussionen om betalelige boliger. Projektet retter opmærksomheden mod boligens formgivning, der som en konsekvens af det økonomiske pres i stigende grad fortrænges af standarder, ingen sætter spørgsmålstegn ved.

Tre 1m2-Bauhaus-Archiv-moduler sat sammen, så man kan sove i dem. Tinyhouse University
Tre 1 kvm Bauhaus-Archiv-moduler sat sammen, så man kan sove i dem. Tinyhouse University

Ifølge nye tal fra Bundesarbeitsgemeinschaft Wohnungslosenhilfe (den Føderale Sammenslutning for Boligløshjælp) stod 860.000 mennesker uden bolig i Tyskland i 2016, heraf 440.000 anerkendte flygtninge. Der skønnes at mangle 11 millioner små, betalelige lejligheder. Den netop opførte, ansigtsløse containerlandsby Tempohomes på Tempelhofer Feld i Berlin med hjem til ca. 1100 flygtninge koster 18 mio. euro og skal kun stå i 18 måneder.

Bauhaus Campus’ prioritering af kvalitet over størrelse er derfor vigtig. Projektet illustrerer, at man med få ressourcer og involvering af beboerne kan bygge små boliger med aura og charme. Således understreger Le-Mentzel, at boligspørgsmålet ikke nødvendigvis er et spørgsmål om at have så meget plads som muligt, men om at være så kreativ som muligt.

Bauhaus Campus Berlin: Tiny Houses Meet Global Challenges, Bauhaus-Archiv / Museum für Gestaltung, til 09.03.2018