Kulturmiljø i Faaborg Midtfyn Kommune udpeget af forskningsgruppe ved Arkitektskolen Aarhus. Foto: Arkitektskolen Aarhus
Kulturmiljø i Faaborg Midtfyn Kommune udpeget af forskningsgruppe ved Arkitektskolen Aarhus. Foto: Arkitektskolen Aarhus

27. oktober 2017

Hvem bevarer vi for?

Klummeskribent Nina Ventzel Riis savner bedre vejledning til ejere af bevaringsværdige huse og en større erkendelse af, at bygningsarven, både den fredede og den bevaringsværdige, er et kollektivt gode.

Jeg har lige solgt mit hus. Det ligger på landet. I Jylland. Dog ikke i den såkaldte rådne banan eller det alleryderste Udkantsdanmark. Men stadig en lille times kørsel væk fra Aarhus C og i en lille landsby med ca. 60 huse, hvor den gamle skole og de to købmandsbutikker, smedjen, og hvad der ellers har været af erhverv, for længst er lukket ned. Ejendomsmægleren var ikke synderligt imponeret, det var tydeligt ud fra hans ejendomsmægler-lingo – og især fra vurderingsprisen. Han mente dog godt, huset kunne sælges, men at det nok ville tage op til seks måneder for “den slags hus”. Huset er et kampestenshus fra 1765, uden indlagt varme og med en bevaringsværdi 5 på SAVE-skalaen.

Bygningsarven er penge værd

Huset blev solgt på en uge, og med flere købere om buddet endte det i budrunde og blev solgt til 12% over udbudsprisen, til stor forundring for ejendomsmægleren. At det gik lige netop sådan med salget, kan selvfølgelig skyldes flere faktorer, men tydeligt er det i vores område, at der lige nu sker en stigning i antallet af tilflyttere fra både Aarhus og København, og de går åbenlyst efter boliger med en vis udstråling, kant, charme, autenticitet, eller hvad man nu vælger at kalde det.

Med Realdanias analyse af kulturarvens værdi, udgivet i 2015 i hæftet Vores fælles skatkammer – Bygningsarven er penge værd, bliver det langt om længe dokumenteret, at bevaringsværdige huses værdi er højere end deres ikke-bevaringsværdige naboers.

“Undersøgelsen viser, at bevaringsværdige enfamiliehuse i gennemsnit bliver solgt til priser, der ligger 18% højere pr. kvadratmeter end andre enfamiliehuse i de forskellige kommuner. Ser vi på boliger med høj bevaringsværdi (SAVE-værdi 1-3), bliver de solgt for 30% højere kvadratmeterpriser end gennemsnittet i samme kommune.”
– Vores fælles skatkammer, 2015, s. 9

Ringe information til husejere

Bygningers bevaringsværdier er en anden og ofte uformidlet sag. Flytter man ind i en bevaringsværdig bygning, skal man lede længe og målrettet for at finde ud af, at bygningen er bevaringsværdig. Ingen serverer denne information for husejeren. Hvis det lykkes at finde ud af, at ens hus er bevaringsværdigt, følger der ingen uddybende forklaring med til den bevaringsværdi, der står anført i indekset for Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB). Almindelige lægfolk, der bor i disse huse, har derfor meget ringe mulighed for at vide, hvad det præcist betyder, at de bor i en bevaringsværdig bygning, og dermed agere hensigtsmæssigt i forhold til de værdier, som deres hus rummer.

Vi passer rigtig godt på de 9000 fredede bygninger i landet, men står med ca. 355.000 bevaringsværdige bygninger, hvis værdier ikke er vurderet helt så højt som de fredede bygninger, men som dog alligevel er vurderet som bevaringsværdige i forhold til at fortælle historier om lokalsamfundet og bidrage med kvalitet til omgivelserne.

Værdier istandsættes væk

Paradokset er tydeligt: De værdier, som folk betaler penge for at få lov at eje, er under stærkt pres fra de selvsamme mennesker pga. manglende oplysning og vejledning i kunsten at bo i et bevaringsværdigt hus. Og vi ser det alle steder: Værdierne istandsættes væk i velmenende forsøg på at forhøje og forbedre bygningens stand og komfortniveau. Der mangler i høj grad nogen til at tale de bevaringsværdige bygningers sag. Og oplyse ejere og beboere om, hvad de bor i, og hvad de især skal passe på og videreformidle, når de hyrer den lokale tømrer og sætter ham i gang.

Den store diskussion er, hvorfor bevarer vi, og hvem bevarer vi for? For dem, der bor i husene, for naboen og dem, der går forbi og gerne vil have en god oplevelse og noget smukt at se på? For kommunen, for staten eller for turisterne? Svaret er os alle og især vores fælles historie og identitetsfølelse repræsenteret i alt omkring os, inklusive den store masse af bevaringsværdige bygninger, der ligger spredt rundt i landet og åbenbart er mere værd og mere eftertragtede end deres ikke-bevaringsværdige naboer.