BIG. Bjerget. Ørestad.
BIG's Bjerget i Ørestad er skabt som en tæt symbiose mellem programmering og bygningsværk – og uden konkurrence. Foto: Fred Romero/Flickr

24. oktober 2017

Debat: Hvad skal vi med arkitektkonkurrencer?

Arkitektkonkurrencer er et godt og vigtigt redskab til at udvikle og skabe god arkitektur. Men bygherren har mange mål med konkurrencerne, og dem skal der tages hensyn til, hvis bygherrerne og samfundet skal engageres til fortsat at gøre brug af konkurrencen. Debatindlæg fra Lars Autrup, Realdania, og Mette Mogensen, Domea.

Mette Mogensen og Lars Autrup er hhv. projektudviklingschef i Domea og projektchef i Realdania. Artiklen udtrykker – som alle øvrige debatindlæg på arkitekten.dk – udelukkende skribenternes egen holdning.

Vi mener, at arkitektkonkurrencer er et godt og vigtigt redskab til at udvikle og skabe god arkitektur. Vi oplever dog også, at der fra arkitektfaget forudsættes enighed om, at konkurrencer per definition udvikler arkitektur og nye tegnestuer. Det er vores påstand, at bygherren har mange andre mål med konkurrencerne. Medtages disse hensyn ikke, bliver det svært at engagere såvel bygherrer som samfundet i brugen af konkurrencer, og diskussionen om ressourceforbrug og konkurrenceformer bliver skæv og fuld af vildfarelser.

Det er vores påstand, at der er behov for en faglig drøftelse af konkurrencens fordele og ulemper, og at denne må hvile på en langt mere facetteret forståelse af både udbyder og deltagers bevæggrunde, før der er skabt grundlag for en god debat. Idet vi tillader os at bruge betegnelsen ’arkitektkonkurrence’ bredt, må man stille spørgsmålene:

Hvad kan konkurrencer?

Hvad er det, udbyder får på denne måde, som man ikke kan få ved andre udbudsformer? Hvad bidrager denne udbudsform med til samfundet og vores store fællesskab?

Problematik: Hvis arkitektkonkurrencen skal have en fremtid, hvor bygherre fortsat vælger denne model, så skal faget kunne svare på ovenstående. Et svar, som giver relevans for den enkelte bygherre og for samfundet som helhed.

Som vi ser det, kan delargumenter som sikring af arkitektonisk kvalitet og fornyelse af fagets aktører ikke stå alene. Dels fordi vi mener, at kvalitet og fornyelse også kan opnås på andre måder. Dels fordi argumentet bliver for internt arkitektfagligt.

Arkitektkonkurrencens samfundsmæssige legitimitet skal efter vores opfattelse findes et andet sted. Spørgsmålet om kvalitet og fornyelse må ikke isoleres til konkurrencesituationer, men naturligvis være en udfordring, der gælder alle samarbejdsformer inden for arkitekturen.

Første vigtige skridt er at gøre op med den myte, at arkitektonisk kvalitet hovedsageligt udspringer af konkurrencen. Eksemplerne på enestående og for dansk arkitektur epokegørende arkitektoniske værker, som er skabt i samarbejde og dialog med en bygherre uden konkurrence, er mange. Her kan vi nævne Grundtvigskirken, Bagsværd Kirke og flere af Exners kirker, Bo & Wohlerts Louisiana, Utzons Fredensborghusene og Kingohusene, som alle er udtryk for en fælles vision mellem arkitekt og bygherre. Springer vi frem i tiden, så fremstår PLOTs udformning af landets første havnebad ved Islands Brygge som et eksempel på fornyende arkitektur af høj kvalitet uden forudgående konkurrence. I lige linje herfra følger projekter fra en af nutidens absolut stærkeste danske tegnestuer BIG. Ligeledes vil vi hævde, at når BIG vinder konkurrencen om Søfartsmuseet i Helsingør, så er det ikke i kraft af arkitektkonkurrencen, men på trods af konkurrencen. BIG’s stærke greb er større end konkurrenceprogrammet, og udbyders anerkendelse af BIG’s projekt overgår de regler og rammer, de selv har opsat – de underminerer deres egen konkurrence i erkendelse af, at den er utilstrækkelig.

Forudsætningerne for arkitektonisk kvalitet er komplekse og mangefacetterede, og konkurrencen er ikke en forudsætning herfor. Tværtimod skal konkurrencen være nøje tilrettelagt og dygtigt gennemført, hvis den arkitektoniske kvalitet skal ‘overleve’ konkurrencens natur.

Hvad kræves af en god konkurrence?

Der skal i alle konkurrencer gøres en målrettet indsats for at sikre arkitektonisk kvalitet inden for de givne – også økonomiske – rammer. Det gælder både i udvælgelsen, programmet og bedømmelsen, som alle er potentielt svage led i forhold til at skabe arkitektur i høj kvalitet. En god arkitektkonkurrence kræver en søgende og nysgerrig bygherre. De hænger ikke automatisk på træerne, og bygherrer skal ofte stimuleres undervejs. Konkurrencen har desuden en indbygget risiko for at fokusere på effektjageri og en overfladisk tilgang til arkitekturen, fordi man i høj grad konkurrerer på førstehåndsindtrykket og det let kommunikerbare. Et fokus, der ikke naturligt er den bedste start på et langvarigt samarbejde mellem arkitekt og bygherre, hvor opgavens kompleksitet og den fælles dialog er central for samarbejdet. Skal bygherres tillid til konkurrenceinstitutionen fastholdes, kræver en god konkurrencebesvarelse tillige, at forslagene kan overholde den udmeldte økonomiske ramme.

Hvorfor bruges konkurrencer?

Der ligger en indlysende kvalitet i at få sin opgave belyst fra flere sider, hvor man kan vælge mellem mangeartede projekter. Det kan bygherrer godt lide. Men konkurrencer er også et politisk redskab. Konkurrencen kan skabe opmærksomhed på et land, et område eller en bestemt opgave – eller bygherre, som herved også kan få legitimitet til valget af arkitekt til at løse en given opgave. Når Sydney vælger at udbyde en international arkitektkonkurrence til at skabe byens nye opera på et fremtrædende sted i byens havn, så handler det om storpolitik, synlighed og international anerkendelse som et kulturelt land. Arkitektkonkurrencen er et nyttigt redskab – ikke et mål. Bilbao valgte en anden vej.

Konkurrencen er også et udbudsteknisk redskab, som dels kan sikre ligebehandling, transparens og fairness i tildelingen af opgaven, og dels en måde at imødekomme de udbudsmæssige krav, en offentlig udbyder er underlagt. Og dermed er det bygherrens mulighed for retmæssigt at indgå en bindende kontrakt med en rådgiver. Dét påvirker valg af deltagere og omfanget og arten af det materiale, der udsendes som en del af konkurrencen, idet det samlede konkurrencemateriale er kontraktgrundlaget for den efterfølgende økonomiske aftale med rådgiver.

Konkurrencer ikke primært fødselshjælpere for nye tegnestuer

Det er uomtvisteligt, at mange tegnestuer er etableret på baggrund af vundne konkurrencer. Men bygherres fokus er et andet, og oplevelsen af – eller bare risikoen for at opleve – at den talentfulde tegnestue ikke har de tekniske kompetencer eller forståelsen for at kunne overholde bygherres budget, er med til at afholde bygherrer fra at udskrive åbne konkurrencer. Nye tegnestuer bidrager med en vigtig fornyelse af faget og bidrager til innovationen. Men måske inddragelsen og de første selvstændige tegnestueskridt sker bedre i et dialogpræget miljø, hvor opgave og ydelse udvikles i samarbejde eller i konkurrencer, hvor de nye kræfter supporteres af mere erfarne firmaer, der har dokumenteret erfaring med at få byggeri opført.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at faget skal forholde sig kritisk og nuanceret til konkurrencens styrker og svagheder, hvis man vil bevare og udvikle konkurrenceinstitutionen og dermed sikre, at samfundets aktører forsat vil anvende denne udbudsform. Herved vil arkitektkonkurrencen fortsat kunne bidrage til kvalitet i arkitekturen og gennem partnerskabsformer endog give plads til nye talenter.